⚠️Kurset er tilskudsberettiget
Dette kursus er tilskudsberettiget fra Den Kommunale Kompetencefond
BEMÆRK
Tilmeldingen er bindende, når vi har modtaget den. Det er derfor nødvendigt, at du har din betalers accept, inden du tilmelder dig.
Bliver du forhindret, skal vi bede dig melde afbud. Vi refunderer ikke kursusudgiften ved afbud/fravær, men skolen har mulighed for at give pladsen til en anden.
På dette kursus kombinerer vi teknologiens verden med naturens mangfoldighed.
Første dag er der fokus på teknologiens verden, dvs. alt det menneskeskabte, som vi omgiver os med til dagligt, lige fra simple teknikker til elektriske kredsløb. Hvorfor og hvordan virker det? Anden dag er fokus på naturens sammenhænge og systemer.
Gennem hands-on aktiviteter og didaktiske værktøjer arbejder vi med, hvordan de faglige temaer kan engagere og motivere eleverne og styrke deres naturfaglige kompetencer. Du får idéer til, hvordan du som naturfagsunderviser kan understøtte elevernes sproglige udvikling – og dermed øge deres faglige forståelse – samt hvordan du opnår et lærerfagligt indblik i elevernes læring. Du får inspiration til læremidler og forløb – og tilpasser dem til din konkrete undervisning.
Kurset er baseret på en kombination af teoretiske oplæg, praktiske øvelser og reflektion. Du vil komme til at arbejde med konkrete cases og udvikle dine egne undervisningsforløb med fokus på at skabe en engagerende og lærerig natur/teknologi-undervisning. Du får desuden god mulighed for at erfaringsudveksle og sparre med kollegaer og dermed styrke din didaktiske praksis.
Mål/udbytte
- Du får indsigt i natur/teknologi-fagets identitet og formål, herunder hvordan faget bidrager til elevernes forståelse af teknologien og naturens systemer og sammenhænge.
- Du får viden om centrale kompetenceområder som undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, og hvordan disse kan integreres i undervisningen.
- Du får praktiske redskaber til at planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der bygger på elevernes egne oplevelser, iagttagelser og undersøgelser.
- Du får metoder til at fremme elevernes nysgerrighed og kreativitet.
Målgruppe: Lærere i natur/teknologi.
Pris: 4.150 kr.
Sted: Campus Haderslev
Dato: Kursusdag 1: Onsdag d. 21. april 2027 kl. 09:00-15:00
Dato: Kursusdag 2: Torsdag d. 22. april 2027 kl. 09:00-15:00
Tilmeldingsfrist: 18-03-2027
[ TILMELD / ANSØG ]