Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Kurser på din skole

Leg og fortæl med teknologi i engelsk

Tilbage til kursusoversigten

Kurser på din skole

CFU, UC SYD tilbyder kurser, som kan købes af skolerne i vores dækningsområde:

  • Billund Kommune
  • Esbjerg Kommune
  • Fanø Kommune
  • Haderslev Kommune
  • Sønderborg Kommune
  • Tønder Kommune
  • Varde Kommune
  • Vejen Kommune
  • Aabenraa Kommune

Kurserne afvikles i skolernes egne lokaler, og skolerne står selv for materialer, kopier til lærerne m.m., samt evt. forplejning.
 

Det er CFUs fagkonsulenter, som er instruktører på kurserne.
 

Leg og fortæl med teknologi i engelsk

Leg og storytelling med digitale værktøjer skaber kreativitet og motivation i engelsk. Udforsk teknologier som escape rooms og augmented reality til spændende undervisningsforløb.

Leg og storytelling skaber motivation. Den gode historie skaber en meningsfuld ramme om din undervisning, og ud fra den ramme kan du arbejde med ordforråd, dine elevers kulturelle viden og forståelse af verden og sig selv. At arbejde legende og eksperimenterende med teknologi åbner rum for, at eleverne kan udtrykke deres kreativitet og udvikle spændende produkter, både selv og ikke mindst i samarbejde med andre.

På kurset vil vi udforske særligt udvalgte digitale værktøjer, der egner sig til at arbejde med egne og andres historier.

Vi skal arbejde med visuelle og sproglige ressourcer inden for escape rooms og augmented reality, og lignende teknologier. I den forbindelse vil vi inddrage enkle storyboards, læse- og lytteforståelse, chunks og kommunikative opgaver, samt hvor man kan finde de fedeste billedressourcer. Vi vil kigge på, hvordan man kan bruge opgaver og produkter i en differentieret engelskpraksis, hvor der arbejdes med såvel historiens skriftlige som mundtlige perspektiv i sprogundervisningen.

Du vil på kurset få mulighed for at afprøve de udvalgte digitale teknologier og selv lave mindre produktioner samt blive præsenteret for forløb, som kan anvendes direkte i din engelskundervisning.

Målgruppe: Engelsklærere i 5. -10. klasse

Max antal deltagere: 30

Varighed: 6 timer

Pris: 16.900 kr. (inkl. transport til og fra skolen)

Instruktører: Lise Fenger Poulsen & Finn Faurbye

Bestil kurset hos
Pædagogisk konsulent Lise Fenger Poulsen, lfpo@ucsyd.dk | 7266 3325