Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Børns sprogtilegnelse

Uddannelse: Børns sprog

Fagområde: Børns sprog
Tilmeld

Lær at arbejde teoretisk og metodisk med børns sprogtilegnelse ved hjælp af nyere forskning 

  • Lær at anvende evidensbaseret forskning og viden i forhold til at planlægge sprogindsatser på individ- og gruppeniveau. 
  • Indgå professionelt i samarbejde og dialog om dagtilbuds sprogindsatser til børn, heriblandt tosprogede. 

Vil du gerne hjælpe børn med at tilegne sig det danske sprog og styrke deres overordnede sproglige og kommunikative udvikling? På modulet i børns sprogtilegnelse arbejder du både med teori om kognitive og sociale aspekter ved børns sprogtilegnelse og med den praktiske tilgang til at udvikle sprog og kommunikative kompetencer. 

At analysere sprog kræver en holistisk forståelse for blandt andet betydningen af læringsmiljøet og dagtilbuddets sprogindsats samt kognitive, interaktionelle og sociale aspekter af børns sproglige og kommunikative tilegnelse. Tilsammen giver den forståelse dig mulighed for at indgå i samarbejde og dialog om dagtilbuddets sprogindsatser samt identificere og begrunde behov for indsatser for individuelle børn eller grupper. 

Du vil derudover også lære, hvordan du kan understøtte planlægning af sprogindsatser med fokus på at forbedre de sproglige forudsætninger for læsning. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Hvordan du planlægger sprogindsatser på individ- og gruppeniveau med forståelse for nyere forskningsbaseret viden om børns sprogtilegnelse.  
  • Lær om læringsmiljøers betydning for børns sproglige og kommunikative tilegnelse og udvikling samt sprogindsatsers betydning for blandt andet tosprogede.  
  • Hvordan du identificerer og begrunder behovet for indsatser over for børn eller grupper med viden om tilgange og måder at evaluere børns sproglige udvikling og funktionelle kommunikative kompetencer. 

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Du arbejder eller ønsker at arbejde med børns sproglige udvikling og -tilegnelse. Med dette modul får du den teoretiske og metodiske værktøjskasse til at styrke dit nuværende arbejde eller komme i gang med at arbejde med planlægning og udvikling af sprogindsatser. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen 

Læringsmål  

Den studerende

  • kan anvende viden om nyere forskningsbaserede teorier om børns sprogtilegnelse og -udvikling som ramme for planlægning af sprogindsatser på individ- og gruppeniveau.  
  • har indsigt i kognitive, interaktionelle og sociale aspekter af børns sproglige og kommunikative tilegnelse og udvikling.  
  • kan reflektere over forskellige læringsmiljøers betydning for børns sproglige og kommunikative tilegnelse og udvikling.  
  • kan indgå i samarbejde og dialog om dagtilbuddets sprogindsatser for alle børn, herunder tosprogede, gennem indsigt i sprogets opbygning, herunder det danske sprog i forhold til andre sprog.  
  • kan reflektere over tilgange og måder at evaluere børns sproglige udvikling og funktionelle kommunikative kompetencer for at identificere og begrunde behov for indsatser.  
  • kan anvende viden om sproglige forudsætninger for læsning til at understøtte planlægning af sprogindsatser.
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med ekstern censor. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Børns sprogtilegnelse

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information