Bidrag med specialiseret viden i udredning og rehabilitering af mennesker med nedsat syn som følge af hjerneskade
- Få indsigt i hjernen og særligt i, hvordan hjerneskader kan medføre nedsat syn.
- Lær forskellige metoder og tests og bliv klædt på til at stå for specialiserede og differentierede udredninger af borgere, der som følge af hjerneskade har fået nedsat syn.
Vil du som professionel arbejde med mennesker, der har nedsat syn eller blindhed på grund af en hjerneskade, kræver det en højt specialiseret viden.
Du skal kende til baggrunden for skaden og synsforstyrrelsen. Det vil sige, at du skal lære om hjernens udvikling, opbygning og funktion og kende til kognitive dysfunktioner særligt med fokus på synsvanskeligheder. For at kunne hjælpe mennesker med hjerneskade og deraf følgende nedsat syn, skal du desuden kende til forskellige undervisningsmetoder og hjælpemidler som for eksempel IKT, ADL og læsning. Derudover skal du vide, hvordan du laver forskellige undersøgelser og tests.
Den viden kan du få på modulet Erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse. Med den bliver du i stand til at stå for specialiserede og differentierede udredninger af borgere, som har fået nedsat syn som følge af hjerneskade. Og du kan deltage i og bidrage til en rehabiliteringsindsats i samarbejde med professionelle fra andre sektorer og med andre fagligheder.
Det får du indsigt i på dette modul:
- At bidrage til og deltage i en højt specialiseret, tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringsindsats.
- At observere, identificere og reflektere over hjerneskaderelaterede syns- og funktionsnedsættelser og vurdere den videre relevante udredning.
- Om hjernens udvikling, opbygning og funktion samt kognitive dysfunktioner med fokus på synsvanskeligheder.
- Om forskellige undervisningsmetoder, materialer og hjælpemidler inden for flere fagområder.
- Om relevante undersøgelsesmetoder og tests.
- Om relevant lovgivning.
- At foretage specialiserede og differentierede udredninger af borgere med erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse inden for eget praksisfelt.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse, unge og voksne
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 22.11.2024
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 26.500
- Kursusnummer: EH19-24705
Undervisning
Husk at have dokumentation klar herunder dit eksamensbevis og eventuel EAN- og P-nummer til betalende arbejdsgiver, inden du påbegynder din ansøgning. Studieaktiviteter: Undervisningsdatoer: Uge 35: 26.-29.8. Uge 41: 7.-9.10. Uge 45: 4.-6.11.2024. Aflevering af opgave: 22.11.24 før kl. 12. Eksamen: Uge 49. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7266 3387 eller på mail evu-sikkerpost@ucsyd.dk.