Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Nyere fremmedsprogspædagogik og -didaktik

Lær at skabe de bedste rammer og forudsætninger for fremmedsprogsundervisning

  • Få nyeste viden om fremmedsprogpædagogik og -didaktik
  • Lær at inddrage ny viden og teknologi til sprogforståelse og kommunikation

Der sker hele tiden nyt inden for fremmedsprogspædagogik og forståelsen af, hvordan vi tilegner os et nyt sprog. På dette modul får du den nyeste viden, og du lærer at inddrage den i din daglige praksis som fremmedsprogsunderviser eller i andet pædagogisk eller didaktisk arbejde med flersprogede.

Du kan på modulet forvente at blive mødt med en praktisk tilgang til fremmedsprogsundervisning. Det betyder blandt andet, at du kommer til at reflektere over brugen af din nye viden om sproglige processer, så du mere målrettet kan lære dine elever at lytte, læse, skrive og tale på dansk. Forskellige stilladseringsstrategier bliver også gennemgået på modulet samt viden om mål og krav for grundskoler og ungdomsuddannelser, så du kan være med til at rådgive og vejlede elever, hvis de deltager i undervisningen med det for øje.

IT er i højere grad blevet en del af fremmedsprogsundervisning, og derfor vil det selvfølgelig også have en plads på modulet. Din nye viden og din evne til at håndtere fagdidaktiske problemstillinger vil til sammen styrke både dit eget og dine fagfællers arbejde inden for fremmedsprogsundervisning.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du varetager fremmedsprogsundervisning i et flersprogethedsperspektiv, hvor du også fremmer elevernes oplevelse af sammenhæng i sprogundervisningen.
  • Bliv i stand til at håndtere fagdidaktiske problemstillinger i egen og andres praksis og opkvalificer derved fremmedsprogundervisningens praksis.
  • Lær at undersøge og reflektere over anvendelsen af IT inden for fremmedsprogsundervisning.
  • Få indsigt i nyere teorier om fremmedsprogstilegnelse, sproglige processer, nye didaktiske tilgange samt viden om krav og mål inden for fremmedsprogene i grundskole og ungdomsuddannelse.
  • Lær at tilrettelægge, udføre og evaluere en undervisning baseret på nyere sprogpædagogisk viden og inddrag for eksempel funktionel grammatikundervisning, ordforrådstilegnelse og litteraturdidaktik i dit arbejde.

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet henvender sig til dig, der underviser i fremmedsprog inkl. engelsk i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, og som har gjort det i længere tid. Dette modul er en faglig opdatering, så du kan styrke dine elevers evner til at lytte, læse, skrive og tale på fremmedsproget.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Formål
Modulets formål er at opkvalificere studerende til på baggrund af nyere fremmedsprogsdidaktisk viden reflekteret at varetage professionel fremmedsprogundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Modulet henvender sig til fremmedsprogslærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, som har behov for en faglig opdatering.

Mål for læringsudbytte

Kompetencemål

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at

  • håndtere fagdidaktiske problemstillinger i egen og andres praksis og dermed udvikle og opkvalificere fremmedsprogundervisningens praksis generelt, herunder undersøge og reflektere over anvendelsen af it
  • påtage sig ansvar for at træffe begrundede didaktiske valg i forbindelse med flersprogethedsperspektiverne for elevernes sprogtilegnelsesproces gennem relevante uddannelsesniveauer

For at opnå disse kompetencer skal den studerende

Viden

  • have viden om nyere teorier om fremmedsprogstilegnelse herunder viden om it og it-baseret undervisning og læring
  • have viden om sproglige processer herunder stilladseringsstrategier inden for de fire færdigheder lytte, læse, skrive og tale
  • have viden om nyere didaktiske tilgange til sprog, sprogbrug og kultur, herunder funktionel grammatikundervisning, ordforrådstilegnelse og litteraturdidaktik
  • have viden om krav, mål og sprogsyn inden for fremmedsprogene i grundskole og ungdomsuddannelse

Færdigheder

  • kunne analysere, reflektere over og vurdere fremmedsprogundervisning – herunder it baseret undervisning - med henblik på at styrke elevers sprogtilegnelse
  • kunne tilrettelægge, udføre og evaluere en undervisning baseret på nyere sprogpædagogisk viden
  • kunne anvende viden om funktionel grammatik og ordforrådstilegnelse samt litteraturdidaktik i tilrettelæggelsen af fremmedsprogsundervisningen med et særligt blik for progression og overgange
  • kunne varetage fremmedsprogsundervisning i et flersprogethedsperspektiv med henblik på at fremme elevers oplevelse af sammenhæng i sprogundervisningen, blandt andet i forhold til sprogsyn
Hvordan bedømmes jeg på modulet?

På modulet bliver du bedømt ved en intern prøve.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Nyere fremmedsprogspædagogik og -didaktik

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information