Få viden og metoder til at hjælpe mennesker tilbage på sporet
- Få indsigt i teorier og metoder inden for rehabilitering.
- Få det bedste udgangspunkt for at tilrettelægge indsatser på tværs af faggrupper og sektorer med udgangspunkt i borgeren og hensyn til virksomheder.
Arbejder du med rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen har du brug for en stor viden og veludbyggede færdigheder. At hjælpe syge, tidligere kriminelle eller andre mennesker med belastende problemer tilbage på arbejdsmarkedet kræver, at du har en forståelse for teori og begreber om rehabilitering. Du skal forstå de politiske intentioner bag din opgave og kunne indgå i samarbejde med andre faggrupper om indsatsen. Med den viden kan du bedre sætte dig ind i problemstillingerne og tilrettelægge en indsats i samarbejde med andre fagligheder og på tværs af sektorer.
Det er i mødet med borgere i udsatte positioner dine kompetencer vil komme i spil. Med modulet Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen finder du ud af, hvad der virker. Du bliver klædt på til at tage udgangspunkt i borgerens behov og forudsætninger samt til at tilrettelægge forløb i samarbejde med andre faggrupper.
Du får indsigt i teorierne og metoderne, og du får mulighed for at perspektivere dem, så du kan bruge dem i dit daglige arbejde. Du lærer at mestre dialog med både virksomheder og borgere samt at understøtte relationen mellem de to parter.
Det lærer du på modulet:
- Teorier og viden om rehabilitering og de politiske intentioner med beskæftigelsesindsatsen.
- At samarbejde tværfagligt og med andre sektorer.
- At reflektere over egen praksis og over relationer til borgeren og andre samarbejdspartnere.
- At mestre den motiverende og resultatskabende samtale samt dialog med virksomheder.
Modulet er for dig, som ønsker at arbejde med eller allerede arbejder med beskæftigelsesindsatsen på jobcentre, a-kasser, hos anden aktør eller lignende.
Modulet er et valgmodul på Diplom i beskæftigelse, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 16.01.2025
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 12.400
- Kursusnummer: EH15-24105
Undervisning
Modulet vil blive oprettet som Blended learning. Undervisningsdatoer: Konkrete datoer meldes ud senere. Antallet af undervisningsdage kan variere afhængig af antallet af studerende, men du kan forvente omkring 8 dage til undervisning og vejledning og 8 studiedage. Dage med fysisk undervisning vil være fra kl.9.00 til 15.00, hvor dage med online undervisning vil være fra kl. 9.00 til 12.00. Undervisningen vil blive planlagt på torsdage. Aflevering af opgave: 3/1-2025. Eksamen: 16/1-2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7266 3387 eller på mail evu-sikkerpost@ucsyd.dk.