Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for dagtilbud og skole

Dannelse

Vi undersøger, hvad dannelse er og hvilken rolle dannelse skal spille i en pædagogisk sammenhæng hele vejen fra vuggestue til seniorhøjskole.
01

Dannelse

Dannelse er et af de mest omdiskuterede begreber i den pædagogiske verden. Det kan betyde mange ting, og forskellige eksperter og fagfolk lægger ofte forskellig betydning i ordet. Derfor har nogle forskere foreslået, at vi helt skal afskaffe begrebet og erstatte det med begreber som læring og kompetencer. 

Det mener vi ikke ved UC SYD. Her arbejder en række forskere med at undersøge, hvad dannelse er og hvilken rolle dannelse skal spille i en pædagogisk sammenhæng hele vejen fra vuggestue til seniorhøjskole.

Dannelse er et centralt pædagogisk begreb, da det indeholder elementer af både opdragelse, undervisning og oplysning. Dannelse handler om kort sagt om forbindelsen mellem mennesket og verden.  

Dannelse rækker hermed videre end det mere snævre kompetencebegreb. Dannelse handler om, hvem du er og bør stræbe efter at være som menneske i verden, mens kompetencer handler om, hvad du kan bidrage med som medarbejder eller medborger.

Samtidig er dannelse et vigtigt korrektiv til nutidens fokus på selvudvikling. Mens selvudvikling, som den praktiseres i forskellige former for terapi og psykologi, fokuserer på at se ind i sig selv, så er målet med en dannelsesproces at blive i stand til at se ud over sig selv mod noget, der er større end én selv: historien, traditionen, kulturen, naturen og fællesskabet. 

02

UC SYD's eksperter

Vil du vide om dannelse, er du velkommen til at kontakte vores eksperter på området.

Alexander Von Oettingen

Prorektor

Alexander Christian von Oettingen (AVOE)

Alexander er ansvarlig for uddannelser, forskning og videreuddannelse på UC SYD. Herunder strategisk udvikling af uddannelser og organisation og pædagogisk udvikling både teoretisk og praktisk.

Leo Komischke-Konnerup fra UC SYD

Chefkonsulent

Leo Komischke-Konnerup (LKKO)

Leo er ekspert i frie skoler og ungdomsuddannelser og har arbejdet med disse skolers  almenpædagogiske og politiske problemstillinger gennem mere end 10 år.

Hans Henrik Hjermitslev

Lektor

Hans Henrik Hjermitslev (HHHJ)

Hans Henrik Hjermitslev er ph.d. i videnskabshistorie fra Aarhus Universitet og lektor ved Pædagoguddannelsen og på Forskningsprogrammet dagtilbud og skole, hvor han underviser og forsker i pædagogikkens historie og dansk dannelsestænkning.

Lektor

Hans Krab Koed (HKKO)

Hans Krab Koed er lektor i kristendomskundskab/religion ved Læreruddannelsen. Han har en baggrund som cand. theol. og cand. mag i religion og dansk.

Hans har især beskæftiget sig med religionsdidaktik i en senmoderne kontekst, og har i mange år beskæftiget sig med dannelse i en interkulturel sammenhæng, især i tysk kontekst.

03

Til dig, der arbejder med dannelse i hverdagen

Dannelse er et nøglebegreb inden for alt pædagogisk arbejde i Danmark, og indgår som en del af formålet med blandt andet børnehaver og skoler. For dig som pædagog eller lærer, der arbejder med dannelse i hverdagen, er det derfor vigtigt at have det med i overvejelserne.

I børnehaven er der med den styrkede pædagogiske læreplan, der bliver rullet ud i 2019, lagt op til, at børnenes egne perspektiver og interesser skal være mere styrende for praksis. Det hænger godt sammen med målet om demokratisk dannelse og medbestemmelse og med at børnenes engagement er afgørende for at skabe vellykkede dannelsesprocesser.

I skolen er dannelse er del af både den faglige undervisning og den sociale opdragelse af børnene. Da dannelse handler om at se sig selv som en del af noget større, er det afgørende i både skole og SFO at arbejde med det enkelte barns forhold til sin omverden. 

I undervisningen bør der være fokus på at bringe eleverne i et levende forhold til fagenes viden om naturen, kulturen, historien og samfundet, mens der i fritidspædagogikken med fordel kan fokuseres på den demokratiske dannelse, der finder sted, når børnene lærer at indgå ansvarligt i både små og store forpligtende fællesskaber.      

Idekatalog til pædagogisk arbejde med demokrati

Hans Krab Koed har sammen med Birgitte Bækgaard skrevet Pædagogisk arbejde med demokratiforståelse - Idékatalog til studerende på pædagoguddannelsen. Her kan du finde ideer til aktiviteter relateret til demokrati for studerende på både Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen og for børn i børnehave, skole og fritidstilbud. 

04

Det siger forskningen om dannelse

Dannelse har været et centralt begreb i den pædagogiske forskning siden 1800-tallet. Dannelse kommer af det tyske begreb Bildung, der blev opfattet som målet med arbejdet på en række pædagogiske institutioner såsom grundskoler, gymnasier og universiteter.

Mens målet med uddannelse (Ausbildung) er at blive til noget (f.eks. en kompetent læge eller en dygtig tømrer), så er målet med dannelse at blive til nogen (f.eks. en god kammerat, en myndig borger eller et reflekterende menneske). 

Den pædagogisk debat står derfor om, hvorvidt pædagogiske institutioner først og fremmest skal fokusere på uddannelse eller dannelse, og i givet fald hvilken form for dannelse, der skal være målet.

Det store spørgsmål i forhold til dannelse er således båret af værdier, for det handler i bund og grund om, hvilke borgere vi ønsker at danne gennem målrettet pædagogisk arbejde. Disse formål er blandt andet formuleret i Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven, hvor der er fokus på det hele menneske og ikke kun på læring og kompetencer.   

Den særlige danske dannelsestænkning

Hans Henrik Hjermitslev har i sin idéhistoriske forskning undersøgt baggrunden for den særlige danske dannelsestænkning, der i dag kommer til udtryk i lovgivningen og lever videre i alt fra vuggestuer til seniorhøjskoler. I studier af kulturkampen i slutningen af 1800-tallet mellem konkurrerende dannelsestraditioner påviser Hjermitslev, hvilken enestående betydning N.F.S. Grundtvigs tanker om livsoplysning og folkeoplysning har haft i Danmark. 

Hjermitslev påpeger, at den grundtvigske dannelsestradition stadig er relevant, også på pædagoguddannelsen, hvor den kan ses som en form for uren pædagogik, som Svend Brinkmann, Lene Tanggaard og Thomas Aastrup Rømer har døbt deres opgør med et ensidigt fokus på læring, metoder og kompetencer i den pædagogiske praksis. 

Interessant nok, har Grundtvigs dannelsestanker i de senere år tiltrukket sig opmærksomhed fra Asien, hvor politikere, lærere og forskere nu erkender, at deres ekstreme konkurrencepædagogik er gået over gevind og har skabt ensporede og selvmordstruede unge mennesker.       

Almen, faglig, historisk-poetisk og demokratisk dannelse

Ved UC SYD forsker vi i dannelse på mange forskellige måder. Centralt står argumentationen for almen dannelse og faglig dannelse i den nye læringsmålsstyrede folkeskole, men vi arbejder også med dannelsens rolle på specialskoler og på de frie skoler; friskoler, efterskoler og højskoler, der er rundet af N.F.S. Grundtvigs banebrydende tanker om livsoplysning og historisk-poetisk dannelse. 

Medborgerskab og demokratisk dannelse er tillige vigtigt i arbejdet med børn fra vuggestue til skole. Vi fokuserer derfor på, hvordan man som pædagog og lærer kan være med til at fremme disse aspekter i den pædagogiske praksis. 

Professionsdannelse – faglighed, identitet og etik 

Desuden beskæftiger vi os med professionsdannelse ved at undersøge, hvilken viden, identitet og etik, der kendetegner de forskellige velfærdsprofessioner, vi uddanner ved UC SYD. 

Vi arbejder med begrebet professionsdannelse bl.a. for at forbedre det tværprofessionelle samarbejde inden for uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet. Det er afgørende for et godt samarbejde mellem forskellige velfærdsprofessioner såsom sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og lærere, at man har et godt kendskab til hinandens professionsdannelse. Det vil sige den faglighed, identitet og etik, de enkelte professioner bringer ind i samarbejdet. 

Pædagogernes, lærernes og ledernes professionsdannelse og samarbejde

I bogen Professionsdannelse på tværs: Samarbejde og faglighed i den nye folkeskole har vi undersøgt pædagogernes, lærernes og ledernes professionsdannelse og samarbejde i folkeskolen efter reformen i 2014, hvor pædagogerne fik en mere fremtrædende plads i undervisningen.

En af bogens konklusioner er, at det hovedsageligt er pædagogernes rolle som inklusionseksperter, der kommer i spil i skolen, mens deres didaktiske faglighed ikke bliver benyttet nok i bestræbelsen på, at eleverne skal lære på andre måder end ved den traditionelle klasseundervisning. Lærerne og skolelederne har således brug for en større viden om pædagogernes professionsdannelse for at forbedre kvaliteten af undervisningen.     

Velfærdsprofessioner og tværprofessionelt samarbejde

Professionsdannelse er også et centralt element i vores bog Velfærdsprofessioner. Bogen tilbyder en række kapitler om velfærdsprofessioner og tværprofessionelt samarbejde samt 10 kapitler om de enkelte velfærdsprofessioners professionsdannelse. Målet med bogen er at øge professionernes kendskab til hinanden og dermed styrke samarbejdet i praksis til gavn og glæde for børn og borgere.   

Empirisk dannelsesforskning som nyt begreb

Alexander von Oettingen viser i sin forskning, at dannelse er tæt knyttet til undervisningen i skolen, og at disse begreber bør være definerende for skolens virke frem for læring og kompetencer. Dannelse handler om at få indsigt i verden gennem undervisningen i skolens fag, der videregiver traditioner og viden fra generation til generation og dermed opretholder og udvikler vores fælles samfund og kultur. 

I et forsøg på at kombinere den filosofisk orienterede dannelsesforskning og den empirisk orienterede uddannelsesforskning har von Oettingen lanceret begrebet empirisk dannelsesforskning. Resultatet af dette arbejde er blandt andet årlige konferencer for både forskere og praktikere og to antologier med bidrag fra førende danske og internationale pædagogiske forskere.   

De frie skolers pædagogiske praksis

Leo Komischke-Konnerup undersøger i sin forskning, hvordan dannelse kan være en del af den pædagogiske praksis på frie skoler og på specialskoler for unge med særlige behov. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at dannelse også indgår i håndværksmæssige fag. 

05

Relateret viden

Velfærdsprofessioner. Hans Henrik Hjermitslev (red.) 2019, . København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Professionsdannelse på tværs: Samarbejde og faglighed i den nye folkeskole. H.H. Hjermitslev, T.R.S. Albrechtsen & B.M. Rasmussen (red.) 2017, . København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ()

Undervisning er dannelse. Alexander von Oettingen 2018, . Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 

Empirisk dannelsesforskning. Alexander von Oettingen (red.) 2018, København: Hans Reitzels Forlag.

Pædagogiske tænkere – Bidrag til empirisk dannelsesforskning. Alexander von Oettingen (red.) 2019, . København: Hans Reitzels Forlag.

Uren pædagogik 1-3. Svend Brinkmann, Lene Tanggaard og Thomas Aastrup Rømer (red.), . Aarhus: Klim. 

Dannelse. Lejf Moos (red.) 2017, . København: Hans Reitzels Forlag.

FAQ om dannelse. Thomas Aastrup Rømer 2019, København: Hans Reitzels Forlag. ()

Højskolepædagogik. Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller (red.) 2015, . Aarhus: Klim.

06

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Hans Henrik Hjermitslev

Lektor

Hans Henrik Hjermitslev (HHHJ)

Hans Henrik Hjermitslev er ph.d. i videnskabshistorie fra Aarhus Universitet og lektor ved Pædagoguddannelsen og på Forskningsprogrammet dagtilbud og skole, hvor han underviser og forsker i pædagogikkens historie og dansk dannelsestænkning.