Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Dagplejepædagogen som faglig rollemodel og vejleder

Styrk din faglighed som vejleder, sparringspartner og rollemodel i dagplejen

Dagplejepædagogen som faglig rollemodel og vejleder er en uddannelsesretning for dagplejepædagoger, der ønsker at styrke deres kompetencer til at understøtte læring, refleksion og udvikling i dagplejen.

Dagplejepædagogen har en central rolle i udviklingen af kvalitet i dagplejen. Rollen indebærer både at være faglig sparringspartner, vejleder og formidler af pædagogisk viden samt at understøtte dagplejernes udvikling med afsæt i deres forskellige erfaringer og forudsætninger.

I dagplejen opstår der løbende situationer, hvor dagplejere har brug for sparring om børns trivsel, legemiljøer, samarbejde med forældre eller komplekse hverdagssituationer. Her skal dagplejepædagogen kunne skabe refleksion, understøtte faglige dialoger og bidrage til udvikling af praksis.

Gennem uddannelsen arbejder du med vejledning, faglig formidling og udvikling af fælles faglig retning i dagplejen. Du får viden om vejledningsmetoder, faglig ledelse og professionel dømmekraft og udvikler redskaber til at facilitere lærings- og udviklingsprocesser tæt på praksis.

Du arbejder samtidig med, hvordan styringskrav, tilsyn, evalueringer og lokale mål kan omsættes til meningsfuld praksis, der understøtter børns trivsel, udvikling og dannelse.
Gennem uddannelsen styrker du din rolle som dagplejepædagogisk rollemodel, vejleder og faglig sparringspartner og udvikler kompetencer til at skabe fælles faglig retning og kvalitetsudvikling i dagplejen.

Det får du med fra uddannelsen

  • Forståelse for dagplejepædagogens rolle som faglig vejleder, sparringspartner, rollemodel og facilitator af faglig udvikling
  • Redskaber til at planlægge, facilitere og evaluere vejlednings- og udviklingsforløb i dagplejen
  • Viden om faglig ledelse, professionel dømmekraft og sammenhængen mellem styringskrav og pædagogisk praksis
  • Kompetencer til at skabe fælles faglig retning og understøtte kvalitetsudvikling gennem refleksion, dialog og vejledning

Moduler på uddannelsen: 
Modul 1: Når vejledning gør en forskel (10 ECTS)
Modul 2: Vejledning, samarbejde og fælles faglighed (10 ECTS) 
Modul 3: Dagplejepædagogens rolle i faglig udvikling (5 ECTS)
Modul 4: Styringskrav og meningsfuld praksis (5 ECTS) 

For at opnå uddannelsesretningen Dagplejepædagogen som faglig rollemodel og vejleder skal alle fire moduler gennemføres.

Et fagområde under Pædagogisk diplomuddannelse

Modules

Når vejledning gør en forskel

ECTS: 10

Læs mere

Vejledning, samarbejde og fælles faglighed

ECTS: 10

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle i faglig udvikling

ECTS: 5

Læs mere

Styringskrav og meningsfuld praksis

ECTS: 5

Læs mere

Har du spørgsmål? Kontakt os

Katja Linhardt Hansen (KHAN)

Specialkonsulent

Katja Linhardt Hansen (KHAN)

Katja er Uddannelseskonsulent med koordinerende ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for det fritidspædagogiske og dagtilbuds området.

Lone Houmann Holst (LHHO), medarbejderbillede

Chefkonsulent

Lone Houmann Holst (LHHO)

Lone er chefkonsulent med ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for skoleområdet.