Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

- i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Palliativ praksis - komplekse tilstande og symptomlindring

Type: Modul

Tilmelding ved UCL

Modulet er til dig, der arbejder med uhelbredeligt syge og døende og deres pårørende, og som ønsker at styrke dine kompetencer og viden inden for symptomlindring hos mennesker med uhelbredelig og/eller livstruende sygdom, døende samt deres pårørende i komplekse forløb i den tværfaglige palliative praksis. 

Modulet Palliativ praksis – Komplekse tilstande og symptomlindring inddrager den den nyeste praksis-, udviklings- og forskningsbaserede viden om tilgange, teori og metoder ved symptomlindring og komplekse tilstande.

Modulet udvikler og fremmer dine kompetencer til at varetage symptomlindring knyttet til komplekse tilstande i det palliative forløb. Du får blandt andet viden om:

  • Perspektiver på psykosociale, åndelige og eksistentielle dimensioner i mellemmenneskelige relationer
  • Udvalgte kulturelle og samfundsmæssige vilkår og forståelser af sygdom, lidelse, død og tab knyttet til identitet, funktion og hverdagsliv 
  • Udvalgte tilgange, teorier og metoder af betydning for mellemmenneskelige relationer, kommunikation og samtaler i palliative forløb 
  • Arbejdsmiljøaspekter ved psykisk og mentalt krævende arbejde 
  • Forskningsbaseret viden om og metoder til kritisk at reflektere over mellemmenneskelige relationer og kommunikation med den syge og pårørende
Målgruppe

Modulet er for dig som arbejder professionelt i sundhedssektoren f.eks. sygeplejerske ansat på Hospice, Sygehus eller i kommunen

Niveau

Modulet er på 10 ECTS-point og hører under den Sundhedsfaglige diplomuddannelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. 

Det står der i studieordningen

Læringsmål

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering:

Viden

  • Har viden om tilgange, teori og metoder til lindring af udvalgte symptomer og komplekse tilstande i palliative forløb.
  • Kan forstå og reflektere over forskellige perspektiver på lindring i en tværfaglig helhedsorienteret palliativ indsats og praksis.

Færdigheder

  • Kan mestre symptomlindring til mennesker med uhelbredelig og/eller livstruende sygdom og døende gennem anvendelse af tilgange, teori og metoder inden for det palliative felt.
  • Kan vurdere praksisnære problemstillinger i komplekse palliative forløb og begrunde og udvælge interventioner i samarbejde med den syge, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Kan formidle og samarbejde om palliative problemstillinger og løsninger knyttet til den syge, pårørende og samarbejdspartnere i palliativ praksis.

Kompetencer

  • Kan varetage symptomlindring i komplekse palliative forløb 
  • Kan selvstændigt indgå i og påtage sig ansvar for samarbejde med den syge, de pårørende og samarbejdspartnere inden for de organisatoriske rammer, lovgivning og etik.
  • Kan påtage sig ansvar for udvikling af palliativ praksis.

Indhold

  • Organisering af den palliative indsats og sammenhængen mellem rehabilitering og palliation 
  • Etiske og juridiske aspekter
  • Tilgange, teorier og kliniske metoder knyttet til lidelse og lindring – herunder udvalgte komplekse tilstande og symptomer hos mennesker med uhelbredelig og/eller livstruende sygdom eller forestående død.
  • Undersøgelse af og kritisk refleksion over praksisnære palliative problemstillinger og udvikling af palliative interventioner knyttet til symptomlindring.
  • Forskningsbaseret viden om og metoder til at indgå i og tage ansvar for samarbejdet med den syge, de pårørende og relevante samarbejdspartnere
Bedømmelsesform

Udbytte


På modulet Palliativ praksis - Komplekse tilstande og symptomlindring 
udvikler og fremmer du dine kompetencer til at forstå egen og andres forståelse af og reaktioner på sygdom, lidelse, død og tab i mellemmenneskelige relationer samt redskaberne til understøttelse at mellemmenneskelige relationer og samtaler med den syge og pårørende. 
 

Tilmelding

Kurset udbydes i samarbejde med UCL. Tilmeldingen foregår derfor hos dem.