Gå til hovedindhold

Kvote 1

Det skal du vide. Og sådan søger du.

Ansøgningsfrist kvote 1 den 5. juli kl. 12.00

Kvote 1 – optagelse via karaktergennemsnit 

Ansøgningsfrist for kvote 1 er den 5. juli kl. 12.00

Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF).

I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.

Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.

Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet for. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, vil din ansøgning automatisk blive vurderet både i kvote 1 og kvote 2.

Har du en International Baccalaureate (IB) – uanset om den er taget i Danmark eller i udlandet eller en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes, skal du søge gennem kvote 2. 

Specifikke adgangskrav og optagelsesregler

Læs mere om uddannelsernes specifikke adgangskrav og optagelsesregler.

Sådan søger du 

Vil du gerne tage en uddannelse hos os, skal du søge ind gennem optagelse.dk.

Du skal søge under “videregående uddannelse” på siden og derefter finde den specifikke uddannelse, som du gerne vil søge.

Du sender din elektroniske ansøgning med dit NemID. Har du ikke et NemID, kan du bestille et på nemid.nu. Har du ikke et dansk CPR-nr., skal du stadig søge digitalt via optagelse.dk. Du skal blot ansøge uden login. 

Husk at oplyse om tidligere uddannelse eller beskæftigelse. Læs mere om, hvad du har pligt til at oplyse her. 

Har du spørgsmål?

Du kan spørge os om alt lige fra optagelse, SU, udfyldelse af din ansøgning til valg af studie. Vi hjælper dig gerne.