Gå til hovedindhold

Jonna Nøttrup (JLNO)

Jonna Nøttrup UC SYD

Jonna Nøttrup

Lektor - Videreuddannelsen

Jonna Nøttrup har haft socialt arbejde, inklusion og unge i udsatte positioner som omdrejningspunkt for sit arbejde gennem de seneste 5 år.

Telefon: 7266 5437
E-mail: jlno@ucsyd.dk

Forskning og udvikling

Jonna forsker i inklusion, der relaterer sig til unge i udsatte positioner. Det vil sige unge med psykisk sårbarhed, produktionsskoleelever, unge med særlige behov m.v.

Hun arbejder med udviklingsprojekter og kompetenceløft i skoler, institutioner relateret til unge i udsatte positioner, og unge og voksne med særlige behov.

I kompetenceløft som i udviklingsprojekter anvender Jonna aktionslæring som metode til at fremme praksisnær læring og til at målrette projekterne til såvel aktuel kontekst som deltagere.

Det arbejder Jonna Nøttrup med

Produktionsskolernes pædagogiske praksis:

Hvilke pædagogiske praksisser i produktionsskolen bidrager til opbygning af de unges deltagelses-identitet? Der er tale om et kvalitativt forskningsprojekt, der benytter sig af deltagende observation til at identificere pædagogisk praksis. Endvidere undersøges, hvordan elevers deltagelse og deltagelsesidentitet udvikles i den konkrete praksis, der udøves i produktionsskolen.

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i E. Wengers teori om situeret læring og læring som deltagelse i praksisfællesskaber. Projektets resultater bidrager til belysning og kvalificering af produktionsskolernes pædagogiske praksis, og er interessant for professionsuddannelserne i forhold til didaktik og inklusion.

Stilladserede fællesskaber, i særlig tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU)

Forskningsprojektet har til formål at undersøge hvordan den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) i praksis understøtter elevernes deltagelse i sociale fællesskaber med henblik på overgang til voksenlivet.

Projektet er tilrettelagt som en kvalitativ, case-baseret undersøgelse af, hvordan det institutionelle niveau er medvirkende til at stilladsere elevernes deltagelse i sociale fællesskaber på team- og individuelt niveau.

Forskningsprojektet er relevant da STU målgruppen af unge har behov for og er udfordret af deltagelse i sociale fællesskaber, hvilket bl.a. ses i hyppig forekomst af ensomhed under og efter STU.

Kompetenceløft aktionslæring

Gennem flere år har Jonna arbejdet med aktionslæring som kompetenceløft i produktionsskole-regi, og har på baggrund heraf, udviklet og beskrevet en model til kompetenceløft med brug af aktionslæring for Produktionsskoler. Modellen indeholder mulighed for diplom-, akademi- samt kursusniveau.

Netværk

Jonna sidder i dag som koordinator for UC SYD´s FGU-netværk (Forberedende Grund-Uddannelse), og deltager i sektorens Taskforce vedrørende FGU.

Desuden er hun med i Nordisk Forsker Netværk: Unge, tilhør og udenforskab.

Udgivelser

Forandring sker i fællesskaber – en undersøgelse af et kommunalt tilbud til unge med psykisk sårbarhed. Tidsskrift for Socialpædagogik. 19. årgang nr. 2, 2016

Hvor hører jeg til? Perspektiver på transition– en undersøgelse af anbragte unges overgang til voksenlivet. UdenforNummer, Efterår 2018 – IN PRESS.