Micha Stephanie S B Wennerfeldt (MSBO)
Micha Stephanie S B Wennerfeldt
Uddannelseskonsulent - Institut for pædagogik
Micha Stephanie S B Wennerfeldt er uddannelseskonsulent ved Institut for Pædagogik på UC SYD og har ansvar for rådgivning, udvikling og tilrettelæggelse af efter‑ og videreuddannelse på det social‑ og specialpædagogiske område inden for handicap, socialpsykiatri og udsathed.
Telefon:
7266 4041
E-mail:
MSBO@ucsyd.dk
By:
Esbjerg
Micha er kandidatuddannet i pædagogisk psykologi (cand.pæd.pæd.psyk.) og har solid erfaring med praksisnært og udviklingsorienteret pædagogisk‑psykologisk arbejde som pædagog og faglig konsulent på det specialiserede socialområde.
Hun har mange års erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb, herunder AMU, akademi‑ og diplomuddannelser, fagspecifikke kurser samt skræddersyede kompetenceudviklingsforløb. Micha har desuden indgående viden om finansieringsmuligheder samt erfaring med facilitering og koordinering af projekter og arrangementer i forbindelse med udviklingen af det pædagogiske fagområde.
Micha brænder for at styrke og optimere den social‑ og specialpædagogiske praksis og har et særligt fokus på medarbejderes kompetenceudvikling gennem handlingsorienteret og praksisnær undervisning, rådgivning og vejledning inden for relevante pædagogiske og psykologiske emner – med afsæt i praksisfeltets kompleksitet.
Micha har særlig viden om det pædagogiske arbejde med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (udviklingshæmning), herunder arbejde med udadreagerende, selvskadende, selvstimulerende og atypisk adfærd. Hendes faglige kompetencer omfatter desuden kognitive og ressourceorienterede tilgange, neuropædagogik, mentalisering, lavaffektive tilgange og metoder, recovery samt relations‑ og kommunikationsarbejde i komplekse pædagogiske kontekster.
Den praksisnære erfaring giver hende en solid forståelse for relevante problemstillinger og opkvalificeringsbehov på området. Hun holder sig løbende opdateret inden for sit ansvarsområde gennem deltagelse i relevante konferencer, arrangementer og forskningsmøder samt via opmærksomhed på ny vidensudvikling og deltagelse i faglige netværk.