Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Fagligt løft i biologi

Fagligt løft i biologi

Ønsker du at blive fagligt inspireret gennem arbejde med nogle af tidens store udfordringer som f.eks. sundhed, bioteknologi, fødevareproduktion og biodiversitet? Hvis ja, så er dette kursus i biologi for dig. Du får masser af viden og inspiration, som du kan bruge direkte i din undervisning.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt udbytte

Når du underviser i biologi, kan du tilbyde eleverne det bedste fra begge verdener – den autentiske undervisning i de naturlige miljøer og den mere strukturerede undervisning i faglokaler. På den måde giver du eleverne en bred vifte af oplevelser med læring i et fag, der er i konstant udvikling og bevægelse, og hvor nye opdagelser og forskning afløser hinanden og påvirker vores forståelse af liv og natur.

Læring i biologi er forbundet med deltagelse og undersøgelse på flere forskellige niveauer, og du får på dette kursus viden om og praktisk erfaring med undervisning, som kan styrke dine elevers undersøgelseskompetencer inden for aktuelle biologifaglige områder. Fokus på varierede arbejdsformer, elevdeltagelse og motivation vil være et gennemgående element.

Du vil i det hele taget styrke dine faglige og fagdidaktiske kompetencer i biologifaget og få praktisk erfaring. Du vil også blive klædt på til at kunne tilrette din biologiundervisning i en mere undersøgelsesbaseret retning.

Indhold
På kurset, der strækker sig over fem dage, får du blandt andet viden om:
•    Problem- og undersøgelsesbaseret biologiundervisning i praksis 
•    Virkelighedsnær biologiundervisning med udgangspunkt i autentiske situationer og naturfaglige undersøgelser - både i laboratoriet og i naturen 
•    Biologifaglige emner som er relevante for skolepraksis
•    Motivation og elevinddragelse i biologiundervisning gennem forskellige aktiviteter.

Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der underviser - eller skal til at undervise - i biologi i grundskolen og gerne vil have ny viden og inspiration til en undervisning, der samler og motiverer eleverne.

Undervisningen
På kurset vil oplæg og dialog vekselvirke med konkrete undervisningsaktiviteter i teorilokalet, laboratoriet og i naturen.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Har du brug for vejledning?

EVU-studievejledning

Telefon: 7266 4587

Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? 
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?  

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Team EVU

Telefon: 7266 3387

Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Tilmeld dig her

Fagligt løft i biologi

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information