Styrk dit arbejde med børn, unge og voksne i udsatte positioner med pædagogisk fokus på chancelighed og deltagelsesmuligheder gennem livet
- Lær at identificere børn, unge og voksne i udsatte positioner med viden om resiliens og sårbarhed samt socioøkonomiske- og kulturelle faktorer
- Lær at initiere udviklingsstøttende pædagogiske miljøer med særlig opmærksomhed på tidlig forebyggelse af udsathed.
Alle mennesker har ret til et godt og trygt liv, og med tidlig og forebyggende praksis, med fokus på børn, unge og voksnes perspektiver, forbedres deres chancelighed og deltagelsesmuligheder gennem livet. På dette modul er der fokus på at udvikle og begrunde forskelligartede initiativer som understøtter børn, unge eller voksnes resiliente handlemuligheder i forhold til udsathed.
Du vil ved modulets afslutning også have indgående kendskab til begreber som resiliens og sårbarhed, få indsigt i risiko- og beskyttelsesfaktorer samt socioøkonomiske- og kulturelle in- og eksklusionsmekanismer. Alt sammen for at klæde dig bedst muligt på til at indgå i ressourceorienteret samarbejde med kollegaer, familie og tværprofessionelle instanser.
Det får du indsigt i på dette modul
- Hvordan du starter det udviklingsstøttende relationsarbejde med en særlig opmærksomhed på tidlig forebyggelse af udsathed.
- Lær at indgå i ressourceorienteret samarbejde med kollegaer, familier og tværprofessionelle instanser både forebyggende og ved målrettede, helhedsorienterede indsatser i forhold til børn unge og voksne i udsatte positioner.
- Hvordan du fagligt iagttager, analyserer, begrunder og udvikler særlige pædagogiske indsatser som fremmer chancelighed og deltagelsesmuligheder ved udsatte børn, unge og voksne.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
  
    
    
    
    
            
    
          Hvem henvender modulet sig til?
    
      
      
    
    
      
      
          Du ønsker at styrke dit nuværende pædagogiske arbejde inden for dagtilbud med børn i udsatte positioner, eller du er måske ved at specialisere dig i den tidlige indsats for udsatte børn. 
    
           
   
            
    
          Adgangskrav
    
      
      
    
    
      
      
          For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
    
           
   
            
    
          Det står der i studieordningen
    
      
      
    
    
      
      
          Læringsmål
Den studerende
Kompetencemål
	- kan initiere udviklingsstøttende relationsarbejde med en særlig opmærksomhed på de yngste børns grundlæggende behov for, ret til samt mulighed for deltagelse, trivsel, læring og udvikling i fællesskabet
- kan indgå i ressourceorienteret samarbejde med kollegaer, forældre og tværprofessionelle instanser både forebyggende og ved målrettede, helhedsorienterede indsatser i forhold til børn og familier i udsatte positioner
- kan indgå i samarbejde omkring det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse med en særlig opmærksomhed på familiens deltagelsesmuligheder samt deltagerforudsætninger
Vidensmål
	- har viden om resiliens og sårbarhed, indsigt i risiko- og beskyttelsesfaktorer samt socioøkonomiske- og kulturelle in- og eksklusionsmekanismer i arbejdet med de yngste børn fra familier i udsatte positioner
- har indsigt i teorier og viden om barnets udvikling, tilknytning, relationer og samspil i de tidlige år med betydning for chancelighed og deltagelsesmuligheder gennem livet
- kan reflektere over relationsarbejdets forebyggende og udviklingsstøttende funktion i arbejdet med børn og forældre fra familier i udsatte positioner
Færdighedsmål
	- kan iagttage, analysere, begrunde og udvikle særlige trivsels- og udviklingsfremmende metoder og indsatser for de yngste børn, individuelt og i børnegruppen
- kan anvende erfaring, viden og teorier til belysning af roller og positioners betydning samt håndtering af dilemmaer forbundet med samarbejdet omkring de yngste børn i udsatte positioner
- kan i samarbejde med leder og kolleger tilrettelægge et forebyggende og inkluderende pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet, der medtænker barnets og familiens perspektiver og situation
- kan indgå i og skabe rammer for forældresamarbejde i forhold til de yngste børn i udsatte positioner.
 
   
    
   
  
   
 
  
  
        
    
        
          De vigtige detaljer
    
        
    
      
        
          
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
    
       
      
     
       
  
   
 
 
Har du brug for vejledning?
  
    
              
          
            
            
              EVU-studievejledning
              Telefon: 7266 4587
              Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
              Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? 
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?  
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. 
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
 
           
         
              
          
            
            
              Team EVU
              Telefon: 7266 3387
              Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
              Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage. 
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
 
           
         
           
   
 
  Tilmeld dig her
  
    Tidlig og forebyggende pædagogisk arbejde med udsathed
    Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
   
      Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.