Publiceret:
På UC SYD har man fra 2015 til 2017 oplevet mere end en fordobling i antallet af online lærerstuderende. I 2017 begyndte hele 161 online studerende. Og tendensen fortsætter. Men hvorfor vælger flere og flere at læse online? Læs her, hvorfor Mette, Kathrine, Tanja og Michael har valgt at læse til lærer online på UC SYD.
Karriereskifte - fra salg til lærer
Mette, 42 år, bor i Lunderskov
Da Mette blev ramt af stress var der tid til at overveje nye muligheder. Hun ville ikke tilbage til salgsbranchen, i stedet ville hun være lærer.
Men Mette er mor til to, og derfor er det heller ikke 'bare lige' at flytte for at uddanne sig.
Med UC SYD’s online læreruddannelse kan Mette og familien blive i Lunderskov. Den digitale læreruddannelse giver Mette mulighed for at arbejde som lærervikar. Og det giver hende mulighed for hver dag at praktisere det, hun lærer på studiet.
Udlandseventyr og uddannelse
Kathrine, 27 år, bor i New York
For Kathrine har UC SYD’s digitale læreruddannelse gjort det muligt for hende at tage med sin mand på udlandseventyr og samtidig opfylde drømmen om at læse til lærer.
For mens Kathrine læser til lærer online arbejder hendes mand i New York. Om nogle år vil de flytte hjem til Danmark igen, og til den tid er Kathrine færdig med uddannelsen. Hun glæder sig til at arbejde i den danske folkeskole.
Balance i familielivet
Tanja, 40 år, bor i Randers
UC SYD’s digitale læreruddannelse giver 40-årige Tanja mulighed for at jonglere privatliv og studieliv uden at have dårlig samvittighed overfor hverken børn eller medstuderende.
Tanja er som hun siger "vild med den digitale læreruddannelse", fordi hun kan planlægge sin tid som det passer ind i hendes hverdag. Og fagligt ser hun også flere fordele ved sit online studie:
Fleksible rammer og mobilitet
Michael, 32 år, bor på Amager
For Michael var det vigtigt at finde et fleksibelt studie, der både giver ham tid til at være far for sin dreng, der går i vuggestue og som samtidig også giver ham mulighed for at rejse til udlandet under uddannelsen.
Læs til lærer på nettet
Hos UC SYD kan du læse til lærer på nettet
Har du brug for et fleksibelt studie, hvor du kan tage din uddannelse med dig overalt?
Hos UC SYD kan du læse til lærer på nettet. Du kan enten læse på vores 100 % digitale læreruddannelse, hvor al undervisning sker online eller på vores delvis digitale læreruddannelse, hvor 75 % af undervisningen foregår online, mens resten foregår på vores campus i Haderslev.
Praktikken og praksistilknytning foregår ved fysisk fremmøde på skoler. Der er praksistilknytning i alle moduler.
Kontakt
Ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte:
Jacob Buris Andersen, studieleder
jban@ucsyd.dk eller 7266 2037
Svend Brandt, studiekoordinator
skbr@ucsyd.dk eller 7266 5006