Casens titel
Indlæggelse med pneumoni
Resumé af casen
Jens Jørgensen er indlagt med respirationsbesvær, hvor røntgenbilleder har vist infiltrat på højre lunge, der indikerer en pneumoni.
Beskrivelse af casen
Jens er 71 år. Han blev enkemand for 6 år siden. Jens bor i en lejlighed i stueetagen. Jens sætter en stor ære i at klare sig selv, men det er udfordrende at klare sig selv, da han oplever synsbesvær og nedsat bevægelighed i flere led grundet artrose.
Jens er nu indlagt pga. pneumoni og oplever i den forbindelse en besværet respiration. Under indlæggelsen måler sygeplejersken Jens’ værdier og hjælper Jens med mobilisering. Jens har et kateter anlagt, da han er afkræftet og lige nu ikke selv kan bevæge sig til toilettet.
Sygeplejersken har i et samarbejde med Jens planlagt, hvilke behov Jens har brug for hjælp til.
Højde: 176 cm
Vægt: 60 kg.
Respirationsfrekvens: 26
SAT: 92
Temperatur: 38,3.
Opgaver for sygeplejersker:
- Observation
- Planlægning af sygeplejen
- Anlæggelse af kateter
- Mobilisering
- Kommunikation
- Måling af værdier
- Medicinering, herunder injektion
Pensummateriale
- Finderup, J., 2017. Dokumentation, evidensbaseret sygepleje og kliniske retningslinjer. I: Sygeplejebogen 1. Profession og patient. 5.udgave, Gads Forlag. Side 242-244.
- Hansen, L.B. og Østergaard, C., 2019. Mikrobiologi. Hånden på hjertet. 3.udgave, Munksgaard. Side 222-225.
- Hjortsø, M. og Malling, C., 2017. Kommunikation og den professionelle samtale. I: Sygeplejebogen 1. Profession og patient. 5.udgave, Gads Forlag. Side 203-215.
- Nøddeskou, L.H., 2017. Personlig hygiejne. I: Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov. 5.udgave, Gads Forlag. Side 253-255.
Casens faglige områder
Anatomi, Fysiologi, Sygdomslære, Farmakologi, Sygepleje, Mikrobiologi, Ergonomi.
Casen som PDF
Bliv klogere på sygeplejersken
Hvad laver en sygeplejerske egentlig? Og hvordan bliver man sygeplejerske?
På UC SYD kan du læse til sygeplejerske i Esbjerg, Aabenraa og online.