Lær at spotte de særligt dygtige elever, tilrettelæg undervisning, der passer til dem, og udvikl skolens talentstrategi
- Lær at skabe åben didaktisk innovation, der er gennemskuelig i både mål, processer, metoder, resultater og anvendelse.
Talent er noget, man har, men hvis det ikke bliver set og udviklet, så kan det være spildt. Med dette modul får du både værktøjerne til at identificere de særligt dygtige og
talentfulde elever, og lave en målrettet undervisning der tilgodeser dem, samt koordinere indsatsen for talentudvikling i skolen.
Efter du har lært, hvordan du identificerer de særligt dygtige elever, så lærer du, med udgangspunkt i teorier og praksisviden, hvordan du kan træffe begrundede valg i forhold til undervisningsdifferentiering og planlægning. Der er fokus på udvikling og evaluering af din undervisning til dygtige og talentfulde elever. Men målet er ikke, at den vigtige viden kun bliver hos dig. Derfor lærer du også, hvordan du indgår i dialog med kolleger om at tilpasse og udvikle undervisning, der tilgodeser denne elevgruppe.
Slutteligt bliver du klædt på til at udvikle en strategi for talentfulde og særligt dygtige elever i skole- eller kommuneregi. Der er særlig fokus på, hvordan du kan bruge udviklingstiltag som rum for koordinerede udviklingsindsatser i forhold til elevgruppen.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Lær at identificere særligt dygtige elever og planlæg og gennemfør læringsmålstyret undervisning, der tilgodeser deres behov for udfordringer.
- Hvordan du kan differentiere undervisningen på et begrundet grundlag med indsigt i teorier og metoder - og formidle den viden til kolleger og samarbejdspartnere.
- Hvordan en talentstrategi for skole eller kommune kan udvikles og bruges til at skabe rum for udvikling af særligt dygtige og talentfulde elever.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Udvikling af undervisning af særligt dygtige elever
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 23.01.2026
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 12.800
- Kursusnummer: EH06-25136
Undervisningsdatoer
Der er undervisning 8 gange 4 timer (10 ECTS). Undervisningsdag fredag. Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning og studieaktiviteter. Eksamensopgave afleveres den 15. december 2025. Eksamen afholdes i uge 3, 2026. De konkrete datoer for undervisning og eksamen meldes ud efter tilmeldingsfristen 1. juni 2025.