Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Formidlings- og undervisningspraksis målrettet postgraduat vejledere

Forstå dynamikken og kompleksiteten i det at uddanne og vejlede – målrettet postgraduat vejledere

Få indsigt i, hvad der kan fremme og udvikle læringen hos uddannelsessøgende. 
Bliv styrket i planlægning, gennemførelse og evaluering af formidlings- og undervisningspraksis 
I uddannelsen af uddannelsessøgende på f.eks. specialuddannelser indenfor anæstesi, intensiv og det akutte område, vil en viden og færdigheder indenfor formidlings- og undervisningspraksis kunne støtte og videreudvikle dine kompetencer til at skabe udvikling og læring hos den uddannelsessøgende.

Det lærer du på modulet: 

  • Tilrettelæggelse af læreprocesser og interventionsformer, herunder udvalgt læringsteori
  • Didaktiske teorier og undervisningstilrettelæggelse
  •  Vejledning og refleksion som teori og metode
  • Evaluering som teori og metode
  • Udvalgte forskningsmetoder samt udvalgte udviklings- og forskningsprojekter med relevans 
    for modulets faglige indhold

Modulet er et valgfrit modul på Sundhedsfaglig diplom - i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Datoer: 
14.01.26
21.01.26
28.01.26
04.02.26
18.02.26
25.02.26

Tidspunkt: 8.30 – 14.30

Opgaveaflevering: d. 16.03.26 kl. 10.00

Mundtlig eksamen: d. 25.03.26

Det står der i studieordningen

Modulet sætter fokus på pædagogisk tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af såvel formidlings-, vejlednings- som undervisningsaktiviteter rettet mod uddannelsessøgende sundhedsprofessioner i og uden for sundhedssektoren. 

Modulet tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer, og der arbejdes med pædagogiske og didaktiske teorier og metoder, der kan styrke og videreudvikle en sundhedsformidlende og sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Læringsmål

  • Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Viden

  • Har viden om pædagogisk teori og metode i forhold til sundhedsformidlende aktiviteter, deltagerrettet undervisning og kliniske uddannelsesforløb
  • Har forståelse for og reflekterer over betydningen af forskellige former for formidlings-, og 
    undervisningspraksis i forhold til praksis 

Færdigheder

  • Kan inddrage, beskrive, analysere, vurdere og formidle pædagogisk teori og metode i relation til formidlings- - og undervisningspraksis
  • Kan analysere og vurdere de pædagogiske konsekvenser, som en valgt pædagogisk tilgang 
    kan have
  • Kan anvender sin viden om formidling og undervisning i praksis
  • Kan anvender metoder og redskaber til indsamling og analyse af litteratur og undersøgelses- og forskningsresultater med relevans for modulets faglige indhold

Kompetencer

  • Videreudvikler sine pædagogisk-didaktiske evner
  • Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar i forbindelse 
    med planlægning, gennemførelse og evaluering af formidlings- og undervisningspraksis i 
    forhold til praksissituationer
Hvem henvender modulet sig til

Modulet er til dig, der arbejder med uddannelse af og vejleder på specialuddannelser indenfor anæstesi, intensiv og det akutte område.

Adgangskrav

De samme som de andre moduler på SD sundhedsformidling og klinisk praksis

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Bedømmelsesform

Du afslutter modulet med en intern prøve, som bedømmes efter 7-trins-skalaen. 

Tilmeld dig her

Formidlings- og undervisningspraksis målrettet postgraduat vejledere

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information

Har du spørgsmål? Kontakt os

Pia Øxenberg Hansen (POHA), medarbejderbillede

Studieleder

Pia Øxenberg Hansen (POHA)