Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Sådan finder du tiden til at læse

Forventningsafstem med dig selv, din familie og din leder, og find den balance, der virker for dig.

Kig dig selv, din familie og din leder dybt i øjnene

Hvor meget tid skal du sætte af til at videreuddanne dig? Det spørgsmål er der mange svar på. Vi siger, at du gennemsnit skal forvente at bruge 12-15 timer om ugen inklusiv din undervisningstid, når du læser. 

Men den bedste måde at finde dit svar på er at forventningsafstemme med dig selv, din familie og din leder.

Hvad er dine forventninger til dig selv? 

Skal du have 12 i alle opgaver eller er 4 en god karakter, når du læser samtidig med, at du har familie og job at passe? Skal du bruge dine karakterer til et nyt job eller er det det, som du lærer undervejs, der giver størst værdi for dig? 

Mandlig studerende på UC SYD Efter- og videreuddannelse
'

Skal du være fuld forberedt og have læst hele litteraturlisten inden modulstarten eller kan du tage det hen ad vejen? Er der litteraturemner, som du kan skimme og andre, hvor du skal gå i dybden? 

Kan du skrue ned for de aktiviteter, du har om aftenen og i weekender i en periode eller skal du melde fra i de måneder, hvor du læser? 

Overvej hvordan du fungerer bedst og hvordan du bedst får skabt rammerne til at videreuddanne dig.

Hvad er din families forventning til dig?

Hvilke rutiner og aftaler vil blive påvirket af, at du skal til at læse? Hvad kan I lave om på i en periode? Kan din partner skrue lidt ned for sit arbejde, mens du forbereder eksamensopgave? Har I brug for hjælp af forældre, venner eller skal I have en barnepige? Er det nu, I skal anlægge køkkenhave eller skal I vente til din eksamen er overstået?

Kig i kalenderen og se om I kan planlægge forberedelsestid til dig - måske en fast aften om ugen eller nogle weekender, hvor du har ro til at læse. Husk også at plotte tid eller weekender ind, hvor du slipper bøgerne og nyder familien med god samvittighed. Måske du får de bedste ideer væk fra bøgerne? Og du lader også energi op til at kaste dig over bøgerne igen.  

Afstem forventningerne til, hvor sociale I eller du kan være de måneder, hvor du har undervisning og eksamen. Selvfølgelig er det sjovest at være med til det hele, men måske er det sjovere at melde til end at melde fra?

Hvad er din leders forventninger til dig?

Vil din leder betale for din uddannelse? Eller noget af den? Får du arbejdstid til at forberede dig? Er transporttid til uddannelsesinstitutionen arbejdstid?

Er der en kollega, der kan løse nogle af dine opgaver, mens du læser? Ellers måske mens du læser til eksamen? Kan I skrue ned for din målsætning på nogle arbejdsopgaver – eller udskyde nogle opgaver et par måneder?

Når du skriver eksamensopgaver på akademi-og diplomuddannelser, tager dine opgaver ofte udgangspunkt i din praksis. Så din eksamensopgave er ofte en arbejdsopgave, du i forvejen skulle løse. Din uddannelse bliver derfor meget praksisnær og direkte anvendelig. Snak med din leder om hvilke opgaver, der vil fungere godt som eksamensopgave - og drøft det også gerne med din underviser, når du starter.

Hvordan sikrer I, at I får bragt din nye viden i spil undervejs? Er der bestemte kollegaer, der giver mening at inddrage?

Inviter dig selv til møde med din leder og få afstemt jeres forventninger til hinanden, så du har et godt udgangspunkt for din videreuddannelse.

Vælg den undervisningsform, der passer dig bedst

Kan du læse uddannelsen online, så du kan læse derhjemme, når det passer dig og undgå transporttid? Foretrækker du undervisning med fysisk fremmøde?

Læs mere om de undervisningsformer vi tilbyder. Du finder information om, hvilke undervisningsformer uddannelser tilbyder under den enkelte uddannelse.

Fysisk fremmøde

Flere fysiske undervisningsdage og en begrænset mængde online læringsaktivitet
Her  møder du op til undervisning sammen med de andre studerende, som du kender det fra traditionelle undervisningsforløb. Herudover har du både selvstændig og studiegruppebaseret studieaktivitet, og en mindre grad af online læringsaktivitet.

Du møder derfor ofte din underviser og dine medstuderende. Din underviser vil bidrage med faglige oplæg, og du vil sammen med din studiegruppe og holdet diskutere teoriens omsætning til praksis.

På holdet møder du studerende med mange forskellige baggrunde, som kan bidrage til din læring med inspiration og erfaringer fra andre organisatoriske kontekster. 

Undervisningen understøttes af en mindre grad af online studieaktiviteter. Det kan eksempelvis være

  • undervisningsvideoer, hvor underviseren gennemgår fagligt stof eller introducerer til en øvelse
  • powerpoints med speak, hvor fagligt stof gennemgås eller der lægges op til diskussion
  • Teams- eller Zoom-møder, hvor du diskuterer et tema eller udveksler erfaringer med de andre studerende

Det hele foregår på vores online læringsplatform Itslearning.
 

Blended learning

En kombination af fysisk fremmøde og online læringsaktivitet : 
Når vi underviser med blended learning kombinerer vi fysisk fremmøde og online undervisningaktivitet.

Det vil sige, at dit undervisningsforløb både består af fremmødeundervisning, hvor du møder op til undervisning sammen med dine medstuderende, og online undervisning (webinarer), hvor du kan studere online hjemmefra.

Herudover kommer vejledning og selvstændig studieaktivitet. Du møder din underviser og dine medstuderende fysisk af og til på modulet og andre gange online. 

Den fysiske undervisning understøttes i høj grad af online studieaktiviteter. Det kan eksempelvis være

  • undervisningsvideoer, hvor underviseren gennemgår fagligt stof eller introducerer til en øvelse
  • powerpoints med speak, hvor fagligt stof gennemgås eller der lægges op til diskussion
  • Teams- eller Zoom-møder, hvor du diskuterer et tema eller udveksler erfaringer med de andre studerende

Det hele foregår på vores online læringsplatform Itslearning.
 

Online undervisning

Online undervisningsforløb – fleksibelt, når det passer dig at lære 
Når vi underviser online er det fleksibelt og 100 procent online.

Du kan studere, når det passer ind i din hverdag, og hvor som helst: hjemme, på kontoret, på stranden, i Rønne eller Beijing - bare du har adgang til nettet.

Via online studieaktivitet giver online moduler dig fleksibiliteten til selv at tilrettelægge og gennemføre din uddannelse afhængig af

  • hvor meget tid du har til rådighed
  • hvor hurtigt du vil være færdig
  • hvor i verden du befinder dig

Selvfølgelig under løbende kyndig faglig vejledning af undervisere på uddannelsen. 

Selvom det foregår online er du aldrig alene med din læring. Du er nemlig i løbende kontakt med din underviser og studiegruppe, som du styrker din faglige forståelse sammen med. 

På online moduler har du et stort ansvar for selv at planlægge og tilrettelægge din uddannelse og bl.a. forholde dig til,

  • hvordan du vil arbejde med hvert modul
  • hvordan du vil koble din egen praksis på
  • hvilket materiale og hvilken litteratur du vil bruge
  • hvordan den afsluttende opgave skal udvikles.

Uddannelsen giver dig derfor en stor fleksibilitet, men kræver også selvdisciplin.

Ro på. Du har seks år til at nå i mål.

Du kan vælge at læse et modul eller flere moduler. Du kan også læse en hel akademi- eller diplomuddannelse. Faktisk kan du starte uden at beslutte dig. For når du starter på en akademi- eller diplomuddannelse, vælger du et modul ad gangen. 

Ofte består en hel uddannelse af 3 obligatoriske moduler, 3-4 valgmoduler og et afgangsprojekt. Du kan fordele modulerne og afgangsprojektet ud over seks år fra den dag du starter, så det passer med dit arbejds- og familieliv - og så du har mulighed for at holde en pause eller to undervejs.

Mere viden. Mere inspiration.

Mandlig studerende på UC SYD Efter- og videreuddannelse

Overvejer du videreuddannelse?

Derfor skal du videreuddanne dig

Videreuddan dig, og åbn op for nye muligheder - for dig selv og for din arbejdsplads.
Kvindelig studerende på UC SYD Efter- og videreuddannelse

Overvejer du videreuddannelse?

Sådan overtaler du din leder

Mangler du de gode argumenter til at overbevise din leder om, at du skal videreuddanne dig? Så lad os hjælpe dig.
Stine Friis står i sit sygeplejersketøj på en sygehusgang og smiler til kameraet

Overvejer du videreuddannelse?

Diplomuddannelser giver mere end faglighed: 7 ud af 10 får større selvtillid og arbejdsglæde

En diplomuddannelse styrker ikke kun fagligheden, men også arbejdsglæden og selvtilliden. Og dét kan 40-årige Stine Friis, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske, i dén grad bekræfte.

Få svar på dine spørgsmål

Vi giver dig svarene på nogle af de typiske spørgsmål. Og mangler du stadig svar, så står vores studievejleder klar til at hjælpe.

Hør hvad andre siger

Gitte fortæller om Pædagogisk diplom

Hvad siger andre?

Gitte fortæller om Pædagogisk diplom

Gitte er pædagog og har læst Den pædagogiske diplomuddannelse.
Eva fortæller om Diplom i ledelse

Hvad siger andre?

Eva fortæller om Diplom i ledelse

Eva er stabsofficer og har læst en Diplom i ledelse.
Tina Jensen fortæller om sundhedsfaglig diplom

Hvad siger andre?

Tina fortæller om Sundhedsfaglig diplom

Tina er udviklingssygeplejerske og har læst en Sundhedsfaglig diplom.