Gå til hovedindhold

Koordinering og samarbejde i beskæftigelsesindsatsen

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Diplom i Beskæftigelse

ECTS: 10

Fagområde: Valgmodul Diplom i beskæftigelse

Tilmeld

Skab overblik og samarbejde i beskæftigelsesindsatsen

  • Lær at håndtere rollen som koordinator, sagsansvarlig og mødeleder
  • Få teoretisk viden og metoder til at koordinere beskæftigelsesindsatsen igennem samarbejde og inddragelse
  • Skab koordinering og samarbejde mellem beskæftigelsesindsatsen og andre velfærdsområder

Vil du lære at få sagsbehandlere, borgere og samarbejdspartnere til at arbejde sammen – også når der er travlt? Med dette modul bliver du klædt på til rollen som koordinator, sagsansvarlig og mødeleder. På den måde kan du være med til at sikre en professionel praksis og det bedst mulige faglige og tværfaglige samarbejde.

Beskæftigelsesindsatsen kalder på mange forskellige kompetencer og metoder. Med dette modul løfter du dine kompetencer inden for koordinering af borgernes sagsforløb. Det vil du lære med en række metoder og redskaber, som er udviklet og udvalgt med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen. På den måde kan du både tage højde for borgerens behov og forudsætninger, samt de organisatoriske rammers betydning for dit og dine kollegers arbejde.

Det tværgående samarbejde er en vigtig opgave, men også svært at facilitere. Derfor vil du både lære fagligt at begrunde og iværksætte koordinering og samarbejde mellem beskæftigelsesindsatsen og andre velfærdsområder. Det giver dig en vigtig faciliterende rolle, som styrker de mulige indsatsformer og muligheder for den enkelte borger.

For at styrke din daglige praksis vil du også lære at vurdere dine egnede metoder selvstændigt. Det gør dig i stand til at skabe den bedst mulige sagsbehandling – og udvikle den med dine kolleger.

Modulet er et valgmodul i Diplom i beskæftigelse, men kan også tages selvstændigt. 

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du kan bruge teorier og metoder til koordinering, samarbejde, inddragelse, mødeledelse og facilitering i beskæftigelsesindsatsen.
  • Lær at arbejde tværgående med udgangspunkt i borgerens behov og forudsætninger.
  • Hvordan du kan analysere, vurdere og udvikle de organisatoriske rammer.
  • Lær hvordan du fagligt begrunder og efterfølgende iværksætter koordinering og samarbejde mellem beskæftigelsesindsatsen og andre velfærdsområder.
  • Hvordan du håndterer rollen som koordinator, sagsansvarlig og mødeleder i forskellige samarbejdssituationer.
Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der formentlig allerede har erfaring med beskæftigelsesindsatsen, men ønsker at udvide din ekspertise inden for feltet.

Det står der i studieordningen

Formål:
Formålet med modulet er, at den studerende erhverver kompetencer til at koordinere borgeres sagsforløb og til at indgå i, facilitere og udvikle tværgående samarbejde. Der inddrages relevante perspektiver, teorier og metoder til koordinering, inddragelse samt sags- og mødeledelse.

Læringsmål:
Den studerende skal:

Viden:

  • have viden om teorier og metoder til koordinering, samarbejde, inddragelse, mødeledelse og facilitering i beskæftigelsesindsatsen
  • kunne forstå og reflektere over dilemmaer i samarbejde og koordinering på tværs af organisationer, sektorer og professioner.

Færdigheder:

  • kunne anvende metoder og redskaber, der tager udgangspunkt i borgerens behov og forudsætninger, ved planlægning og koordinering af indsatsen.
  • kunne analysere, vurdere og udvikle organisatoriske rammer og deres betydning for koordinering og samarbejde på tværs af organisatoriske skel.
  • kunne iværksætte og begrunde faglige beslutninger vedrørende koordinering og samarbejde mellem beskæftigelsesindsatsen og andre velfærdsområder.

Kompetencer:

  • kunne håndtere rollen som koordinator, sagsansvarlig og mødeleder i forskellige samarbejdssituationer.
  • kunne indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel, etisk tilgang
  • kunne anvende relevant forskning til at vurdere egnede metoder selvstændigt planlægge og koordinere indsatser

Indhold:

  • Koordinering
  • Tværgående samarbejde
  • Inddragelse
  • Facilitering
  • Mødeledelse