Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Ledelse med AI og digital udvikling

Styrk din ledelse med AI og digital udvikling

Lær at sætte retning for organisationens anvendelse af kunstig intelligens og digitale teknologier – og omsæt nye muligheder til værdi for medarbejdere, borgere, kunder og kerneopgaven.

  • Få indsigt i AI og andre digitale teknologier og deres betydning for ledelse, organisation og arbejdsprocesser.
  • Lær at vurdere, hvor AI kan skabe kvalitet, effektivitet og værdi i din organisation.
  • Bliv i stand til at lede implementeringen af AI og digital udvikling på en ansvarlig og professionel måde.

AI er ikke længere kun et teknologisk spørgsmål. Det er også en ledelsesopgave.

Som leder skal du kunne forstå teknologiens muligheder og begrænsninger, sætte en tydelig retning og skabe rammerne for, at AI bliver anvendt ansvarligt og værdiskabende. Det kræver, at du kan koble teknologiske muligheder med organisationens strategi, kerneopgave, arbejdsprocesser og medarbejdernes faglighed.


På modulet arbejder du med, hvordan AI og digitale teknologier påvirker organisationen og din egen ledelsesopgave. Du lærer at identificere relevante anvendelsesmuligheder, vurdere organisatoriske konsekvenser og lede de forandringer, som følger med nye teknologier.


Du får samtidig mulighed for at afprøve generativ AI i relation til konkrete ledelsesopgaver. Det kan eksempelvis være analyse, beslutningsstøtte, kommunikation, idéudvikling, kompetenceudvikling eller redesign af arbejdsgange.


Der sættes også fokus på de etiske og ledelsesmæssige dilemmaer, som kan opstå ved brugen af AI. Det gælder blandt andet ansvar, kvalitet, datasikkerhed, transparens, bias og betydningen for medarbejdernes roller og faglige dømmekraft.


Det får du indsigt i på dette modul

  • Teorier, begreber og metoder knyttet til ledelse af digitale processer.
  • Grundlæggende forståelse af generativ AI og andre centrale digitale teknologier.
  • Metoder til at identificere og vurdere, hvor AI kan skabe værdi for organisationens kerneopgave.
  • Samspillet mellem teknologi, strategi, organisering, kultur og ledelse.
  • Ledelse af implementering, organisatorisk forankring og kompetenceudvikling.
  • AI’s betydning for arbejdsprocesser, medarbejderroller, kvalitet og produktivitet.
  • Etiske og professionelle dilemmaer i forbindelse med anvendelse af AI.
  • Praktisk anvendelse af AI til blandt andet analyse, kommunikation, idéudvikling og beslutnings-støtte.
  • Refleksion over din egen ledelsesrolle i organisationens digitale udvikling.

Du tager udgangspunkt i din egen organisation og arbejder med en konkret ledelsesmæssig problemstilling. På den måde kobler du modulets teorier, metoder og teknologier direkte til din egen praksis.

Modulet er et valgmodul på Diplom i ledelse, men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der arbejder som leder, projektleder, koordinator eller konsulent, og som skal forholde dig til AI og digital udvikling i din organisation.


Du behøver ikke have en teknisk baggrund eller særlige IT-forudsætninger. Det afgørende er, at du ønsker at forstå, hvordan AI påvirker din ledelsesopgave, og hvordan du kan sætte retning for en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af teknologien.
 

Modulet er relevant for ledere i både offentlige og private organisationer. Det er særligt relevant, hvis du:

  • skal drive eller understøtte digital udvikling i din organisation
  • skal implementere AI i et team, en afdeling eller en organisation
  • vil kvalificere beslutninger om anvendelsen af nye teknologier
  • ønsker at udvikle medarbejdernes kompetencer og organisationens digitale modenhed
  • vil arbejde strategisk, etisk og praksisnært med AI som ledelsesopgave.
Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse.


En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelsen mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
 

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du muligvis optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Formål

Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at lede og udvikle le-delsesopgaven med kunstig intelligens og andre digitale teknologier.

Mål for læringsudbytte
Viden og forståelse

Det er målet, at den studerende:

  • har viden om og forståelse af teorier, begreber og metoder knyttet til ledelse af digitale processer
  • kan reflektere over anvendt praksis i forhold til ledelse af digitale processer i egen organisation.


Færdigheder

Det er målet, at den studerende:

  • kan anvende metoder og redskaber og mestre de færdigheder, der knytter sig til ledelse med kun-stig intelligens og digital udvikling
  • kan analysere, vurdere og formidle betydningen af forskellige teorier, begreber og metoder, der knytter sig til ledelse med kunstig intelligens og digital udvikling.

 

Kompetencer

Det er målet, at den studerende kan:

  • håndtere komplekse ledelsessituationer med digitale teknologier inden for rammerne af en profes-sionel etik
  • identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til de konkrete kontek-ster for den digitale ledelsesopgave
  • lede og udvikle ledelsesopgaven med kunstig intelligens og andre digitale teknologier.
Undervisning og arbejdsformer

Undervisningen kobler ledelsesteori, praksisnære cases og konkrete AI-eksperimenter. Du arbejder individuelt og sammen med andre deltagere med problemstillinger fra egen organisation.


Arbejdsformerne kan blandt andet bestå af:

  • faglige oplæg og dialog baseret undervisning
  • analyse af cases og ledelsesmæssige dilemmaer
  • praktiske øvelser med generativ AI
  • arbejde i et AI SimLab
  • afprøvning af relevante AI-værktøjer
  • refleksion over egen ledelsespraksis
  • udvikling af en konkret AI-relateret indsats i egen organisation
  • feedback og sparring fra undervisere og medstuderende.

Du skal medbringe en bærbar computer og have mulighed for at anvende relevante AI-værktøjer i undervisningen.
 

Eksamen


Modulet afsluttes med en prøve med udgangspunkt i en ledelsesmæssig problemstilling fra egen praksis.


Bedømmelse: kombinationsprøve (skriftlig og mundtlig)

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Ledelse med AI og digital udvikling

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information

Har du brug for vejledning?

EVU-studievejledning

Telefon: 7266 4587

Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? 
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?  

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Team EVU

Telefon: 7266 3387

Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.