Få kompetencer til at arbejde professionelt og selvstændigt med budgetlægning og økonomistyring i offentlige virksomheder
- Bliv en dygtig formidler af økonomiske problemstillinger og talmateriale
- Lær at arbejde metodisk korrekt med budgetlægning og økonomistyring
Vil du blive bedre til at give det økonomiske overblik for både kolleger og ledelse? Med dette modul får du viden og kompetencer til at være en fagligt velfunderet medarbejder på det økonomiske område.
Du får et overblik over lovgivningen omkring budgetlægning og økonomistyring, samt baggrunden og principperne for de økonomiske aftaler mellem staten og det kommunale/regionale område. På modulet vil du også få indsigt i bloktilskud og mellemkommunal udligning, hvilket vil styrke dine analyser og vurderinger.
Endelig vil du også lære, hvor du kan finde ny viden på området og implementere den i din nuværende praksis.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du bedst formidler, budgetlægger og arbejder med økonomiske problemstillinger
- Regler og metoder omkring budgetlægning og økonomistyring
- Den politiske baggrund for områdets praksis
- Samspillet mellem områdets aktører og de institutionelle rammer
Modulet er et valgfrit modul på Diplom i offentlig forvaltning og administration, men kan også tages selvstændigt.
Hvem henvender modulet sig til?
Du arbejder i en forvaltning eller administration, og vil gerne styrke din økonomiske indsigt. Du vil styrke det metodiske arbejde med budgetlægning og økonomistyring, samt formidlingen af økonomiske problemstillinger og talmateriale.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en realkompetencevurdering.
Det står der i studieordningen
Viden
Den studerende skal
- kende principper og regelgrundlaget for budgetlægningen og økonomistyringen i den offentlige sektor
- kende baggrunden og principperne for de økonomiske aftaler mellem staten og kommunerne/regionerne.
- kende principperne for tildeling af bloktilskud og mellemkommunal udligning
Færdigheder
Den studerende skal
- kunne analysere og vurdere konsekvenserne af et givent budget
- kunne identificere og beskrive professionsrelevante problemstillinger mht. økonomistyring, samt kan vælge og argumentere for relevante løsningsmodeller
- kunne vurdere konsekvenserne af ændrede forudsætninger – fx i forhold til den økonomiske udvikling
Kompetencer
Den studerende skal
- kan kunne formidle økonomiske problemstillinger og talmateriale til både den politiske og den administrative ledelse
- kan kunne arbejde metodisk korrekt med budgetlægning og økonomistyring
- kan kunne opsøge ny viden på området.
Eksamen
Din eksamen kan gennemføres som individuel eksamen eller som gruppeeksamen.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Har du brug for vejledning?
EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering?
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Team EVU
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Tilmeld dig her
Offentlig budgetlægning og -opfølgning
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.