Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

For fjerde gang: Pædagoguddannelsen fortsætter i Tønder

Pædagoguddannelsen slår så småt rødder i Tønder, og for fjerde gang i træk er der omkring 20 nye pædagoger i vente i det syd-vestlige Jylland.

Publiceret:

UC SYD uddannelsesfilial Tønder har ved årets hovedoptag tilbudt studieplads til 19 ansøgere på pædagoguddannelsen mod 20 sidste år. Dermed er uddannelsen stadig en succes som et helt lokalt uddannelsesudbud.

Pædagoguddannelsen i Tønder er UC SYDs eneste uddannelsesudbud på Campus Tønder og spiller en vigtig rolle for rekrutteringen af pædagoger til Tønder Kommune. Derfor glæder det rektor på UC SYD, Alexander von Oettingen, at interessen for uddannelsen fortsat holder sig relativt stabil.

- Vi ser et optag, der stort set fastholder niveauet fra sidste år, og det er positivt. Pædagoguddannelsen i Tønder har stor betydning for både kommunen og de omkringliggende områder, fordi de studerende kommer fra området, og efterfølgende finder arbejde lokalt, siger Alexander von Oettingen.

Samtidig understreger rektoren, at der fortsat er behov for at styrke interessen for pædagoguddannelsen generelt.

Vi ved, at der kommer til at mangle uddannede pædagoger i de kommende år. Derfor er det afgørende, at vi fortsat arbejder på at gøre uddannelsen attraktiv for kommende studerende og synliggør de mange muligheder, som professionen giver, siger Alexander von Oettingen.

Der er plads til flere
Selvom de centrale optagelsesrunder nu er afsluttet, er der fortsat ledige studiepladser på de fleste af UC SYDs uddannelser.

- Vi ved af erfaring, at en del søger ind her efter sommerferien i det vi kalder efteroptaget, og derfor har vi sat ekstra blus på synligheden den kommende måneds tid, så vi forhåbentligt kan fylde flere af vores hold inden semesterstart til september, siger Alexander von Oettingen.

Find listen med ledige studiepladser her: https://ucsyd.dk/uddannelser/ledige-studiepladser 

Se dataarket med oversigt over tilbudte studiepladser her

Læs øvrige pressemeddelelser om årets tilbudte studiepladser her.