Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Digitale teknologier i organisationens arbejdsprocesser (AK)

Styrk dine kompetencer indenfor AI og digitale processer og få greb om, hvordan du kan forstå og anvende nye digitale muligheder i dit arbejde.  

Det får du indsigt i på dette modul

På forløbet får du indsigt i, hvordan du kan anvende digitale muligheder i dit arbejdet og i din organisations arbejdsprocesser, og herunder også de lovgivningsmæssige rammers betydning og de muligheder, der er kan anvendes i administrativ virksomhed og opgaver. 
AI kan anvendes i mange rutineopgaver og kan derved frigøre tid og ressourcer til andre opgaver, og kan bidrage bedre og mere sikkert beslutningsgrundlag i offentlig forvaltning. I forløbet arbejder vi med digitaliseringens muligheder og med, hvordan du som ansat i en administrativ funktion kan få gavn af de muligheder.  
Vi arbejder på forløbet med udgangspunkt i konkrete problemstillinger og muligheder, og du kommer til at arbejde praksisnært med udgangspunkt i dine egne cases og problemstillinger, så du derved konkrete arbejder med relevante perspektiver og løsninger til din egen kontekst.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der arbejdet med offentlig forvaltning og administration, og som er interesseret i, hvordan man kan komme i gang med at anvende nye teknologiske muligheder i dit og din organisations arbejdsprocesser.

Modulet er udviklet med baggrund i et konkret formuleret kompetenceudviklingsbehov og ønsker til indhold fra HK, KL samt fra den private sektor.

Modulet er baseret på ok 24 projektet ”Digitale og teknologiske kompetencer” samt det forudgående projekt ”Medarbejderkompetencer på området for informations- og cybersikkerhed”, der er et samarbejde på tværs af parterne på arbejdsmarkedet om udvikling af velfærdssamfundets kerneopgaver. 

Projektet baserer sig på inddragelse af eksperter, medarbejdere og ledere i arbejdet med digitale og teknologiske kompetencer fra i alt 12 kommuner, HK, KL, Komponent. 

Der er formuleret eksplicit behov for modulet fra KL og HK, og der er ligeledes formulerede behov fra den private sektor.

Adgangskrav

Du skal have gennemført én af følgende uddannelser for at blive optaget, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

  • En relevant erhvervsuddannelse*
  • En studentereksamen, hf, hhx eller htx
  • En relevant grunduddannelse for voksne
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

*Ved relevant erhvervserfaring medregnes også den erhvervserfaring, som er opnået gennem uddannelsesforløbet.
 

Det står der i studieordningen

Formål

Med udgangspunkt i praksis er formålet at give den studerende grundlæggende forståelse for digitaliseringens muligheder og arbejdet med kunstig intelligens for derigennem at styrke den digitale forestillingsevne. Med udgangspunkt i centrale begreber, opgaver og tiltag giver modulet den studerende forudsætninger for at kunne deltage i at anvende og implementere digitale teknologier i organisationen til at understøtte og udvikle egne og organisationens arbejdsprocesser i et tværfagligt samarbejde.

Indhold

På modulet introduceres til forskellige digitale teknologier, herunder anvendelse af kunstig intelligens og generativ AI i opgaveløsningen.

Med udgangspunkt i praksis samt de rammevilkår, der definerer denne, herunder lovkrav, etik, faglighed og bæredygtighed fokuserer modulet på konkrete opgaver, hvor digitale teknologier bidrager til at understøtte og udvikle egen opgaveløsning, så den bidrager til organisationens kerneopgave.

Herunder behandles vurdering af gevinster ved digitale teknologier, forandringer, implementering, formidling, roller, ansvar og tværgående samarbejde i organisationen.

Viden

Den studerende:

  • Har grundlæggende indsigt i nye digitale teknologier herunder kunstig intelligens og generativ AI, og har forståelse for de overordnede juridiske, etiske og faglige rammevilkår samt vilkår for bæredygtighed
  • Har grundlæggende viden om praksis og hvilke digitale værktøjer, der kan anvendes til at understøtte arbejdsopgaver i organisationen
  • Har forståelse for metodikker og potentialer ved at anvende kunstig intelligens i opgaveløsningen og forståelse for konkrete brugsscenarier nu og på sigt.

Færdigheder

Den studerende:

  • Kan anvende kunstig intelligens inden for eget arbejdsområde og kan indgå i konkrete brugsscenarier, hvor kunstig intelligens udvikler løsningen af konkrete arbejdsopgaver i organisationen
  • Kan formidle anvendelse og muligheder ved kunstig intelligens indenfor eget arbejdsområde til brugere og samarbejdspartnere
  • Kan vurdere gevinsterne og kan indgå i implementering af kunstig intelligens i organisationen under hensyntagen til juridiske, etiske og faglige hensyn samt hensyn til bæredygtighed. 

Kompetencer

Den studerende:

  • Kan indgå i udviklingsorienterede forandrings- og implementeringsprocesser vedrørende digitale teknologier i egen organisation
  • Kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring realisering af nye digitale arbejdsprocesser i samspil med relevante aktører
  • Kan deltage i arbejdet med at identificere egne og organisationens udviklingsbehov og -muligheder i arbejdet med ny digitale teknologier.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Digitale teknologier i organisationens arbejdsprocesser (AK)

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information

 

Har du spørgsmål? Kontakt os

Søren Boy Gravgaard Larsen (SBLA), medarbejderbillede

Efter- og videreuddannelseschef

Søren Boy Gravgaard Larsen (SBLA)

Chef for UC SYDs efter- og videreuddannelser (EVU), herunder den centrale EVU-afdeling samt understøttelse af institutternes decentrale arbejde med EVU.Ansvar for samarbejder med virksomheder, kommuner og organisationer om kurser og kompetenceudvikling. UC SYDs videreuddannelser og kurser skal være relevante og tilgængelige for vores interessenter og potentielle studerende.