Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Akademiuddannelse i sundhedspraksis

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Udvikl dine kompetencer og lær at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i social- og sundhedssektoren

  • Bliv mere kompetent til at løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver.
  • Få faglig, teoretisk og metodisk ballast til at varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau.

Er du f.eks. social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent, og vil du gerne udvikle dine kompetencer, så du bliver mere kompetent til at løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver i social og sundhedssektoren - så er Akademi i sundhedspraksis noget for dig.

På akademiuddannelsen i sundhedspraksis får du koblet teori med praksis og bygget oven på dine nuværende faglige kompetencer.

Dét opnår du med uddannelsen:

  • Du får en helhedsforståelse af det social- og sundhedsfaglige område.
  • Du får styrket din evne til at indgå i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i både social- og sundhedssektoren.
  • Du får en større metodisk og teoretisk værkstøjskasse.
  • Du vil udvikle dig personligt.
  • Du får styrket din selvstændighed og dine samarbejdsevner.
  • Du vil udvikle din teoretiske og metodiske forståelse til at skabe udvikling inden for dit fagområde.

Akademiuddannelsen er det oplagte trinbræt for dig, som:  

  • ønsker at blive dygtigere til dit fag.
  • vil styrke din faglige profil inden for eksempelvis vejledning, psykiatri, akutsygepleje, demens m.m.
  • skal tiltræde eller er i en specialiseret funktion.
  • drømmer om at blive mellemleder.
  • skal kvalificere dig til videreuddannelse, f.eks diplomuddannelse.

Fakta om uddannelsen

  • Navn : Akademiuddannelse i sundhedspraksis
  • Type : Akademiuddannelse
  • Varighed : Typisk 3 år på deltid (60 ECTS). Maksimalt 6 år
  • Adgangskrav : En studie- eller erhvervsforberedende uddannelse + 2 års erhvervserfaring
  • Beliggenhed : Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg. 
  • Økonomi : Egenbetaling

En studerende fortæller

Akita Kristensen er social- og sundhedsassistent ved Akutmodtagelsen på Sydvestjysk Sygehus. Hør, hvad hun har fået ud af at læse en Akademiuddannelse i sundhedspraksis.

10.000 kr. i tilskud

Faglærte og ufaglærte ansatte i offentlige og private virksomheder kan søge gratis videreuddannelse for op til 10.000 kr. årligt.

Praktiske informationer

Uddannelsens varighed

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager 1 år, hvis du studerer på fuld tid, men uddannelsen er fleksibelt tilrettelagt. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter.

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis er niveaumæssigt indplaceret som en Videregående VoksenUddannelse (VVU), og du vil således kunne læse videre på diplomniveau efter gennemført uddannelse.

Fleksibel uddannelse

Du kan vælge mellem at tage hele akademiuddannelsen, eller du kan tage et enkelt eller flere moduler. Valget er op til dig.

Sådan tilmelder du dig

Som studerende på akademiuddannelsen i sundhedspraksis tilmelder du dig ikke en hel uddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig. Du kan også kombinere med moduler fra andre akademiuddannelser.

Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring.

Vil du læse online hjemmefra? Så tilbyder vi, at du kan læse de enkelte moduler over nettet. Kontakt vores studievejleder Anne Maria for at høre mere om muligheden for netstudie på akademiuddannelsen i sundhedspraksis.

Bemærk: Får modulet få tilmeldinger, vil der være mere netundervisning og færre fremmødegange.

Adgangskrav på akademiuddannelsen i sundhedspraksis

For at komme ind på Akademiuddannelsen i sundhedspraksis på UC SYD skal du i forvejen have gennemført en studie- eller erhvervsforberedende uddannelse, som for eksempel gymnasium eller en erhvervsuddannelse.

Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Hvis du ikke opfylder disse krav, kan du muligvis optages på dispensation efter en individuel vurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering her.

Økonomi

Efteruddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.  

Studievejledning

Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.

Skræddersyede tilbud

Vi tilbyder skræddersyede forløb af hele uddannelsen eller af et eller flere af dens moduler. Forløbene udvikles altid med udgangspunkt i jeres ønsker og behov i den enkelte virksomhed, kommune eller region - og i tæt samarbejde med jer.

Kontakt Jette S. Tobiasen, den ansvarlige for Akademi i sundhedspraksis, for mere information om, hvordan vi kan hjælpe jer med jeres specifikke behov for et kompetenceløft af medarbejdere eller ledere.

Jette S. Tobiasen

Ansvarlig for Akademiuddannelsen i sundhedspraksis

JSTO@ucsyd.dk
7266 5283

Læs også mere om skræddersyede forløb til din organisation her.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af to obligatoriske moduler, som tilsammen udgør 20 ECTS-point. Derudover skal du tage tre valgfrie moduler, svarende til 30 ECTS, som specialiserer dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller sektor. Endelig afslutter du uddannelsen med et obligatorisk afgangsprojekt på 10 ECTS. 

Oversigt over uddannelsens opbygning

Obligatoriske moduler

Her kan du læse om og tilmelde dig de obligatoriske moduler på Akademiuddannelse i sundhedspraksis.

Professionel praksis

ECTS: 10

Læs mere

Kvalitetsudvikling og dokumentation

ECTS: 10

Læs mere

Kvalitetsudvikling og dokumentation - sårmodul

ECTS: 10

Læs mere

Afgangsprojekt i sundhedspraksis

ECTS: 10

Læs mere

Valgfrie moduler

Nedenfor finder du de valgfrie moduler, du har mulighed for at tilmelde dig på Akademiuddannelse i sundhedspraksis.

Har du spørgsmål? Kontakt os

Pia Øxenberg Hansen

Studieleder

Pia Øxenberg Hansen (POHA)

Anne Maria Rønholt

Studievejleder

Anne Maria Rønholt (AMRO)

Er du i tvivl, om du skal vælge en akademi- eller en diplomuddannelse? Har du brug for en individuel kompetencevurdering? Eller har du spørgsmål til tilmeldingsfrister, optagelseskrav, dokumentation, SVU eller ECTS? Så kontakt vores studievejleder. Tager hun ikke telefonen, så send en mail. Så vender hun tilbage hurtigst muligt.