Gå til hovedindhold

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for dagtilbud og skole

Inklusion og eksklusion

Vi forsker i inklusion og eksklusion, fordi det vedrører alle. Børn, unge og deres forældre, voksne, udsatte, ældre, professionelle aktører som f.eks. lærer, pædagoger, socialrådgivere, og beslutningstagere som ledere og politikere, der skal tage langsigtede beslutninger.
01

Inklusion og eksklusion

I alle formelle og uformelle fællesskaber i vores samfund, i institutioner, skoler, klubber, foreninger og bevægelser er det afgørende, at vi kan finde ud af det sammen. Uanset hvilke forskelligheder vi oplever i værdier, læringsforudsætninger, kompetencer, handicap eller etnisk baggrund er vi forpligtigede over for hinanden.

I et inkluderende perspektiv er vi hinandens relationer, og vi er afhængige af hinanden. Det er inklusion og det modsatte af eksklusion.

I UC SYD forstår vi inklusion ud fra fire forudsætninger. Inklusion:

  • er en lokal, regional, national og international forpligtigelse fastsat i kommuners børn og unge politik, de gældende nationale love og bekendtgørelser for dagtilbud og skole, og defineret i juridisk bindende internationalt vedtagne erklæringer og konventioner.
  • vedrører alle børn og unge i samfundets fællesskaber og institutioner som f.eks. vuggestue, børnehave, skole, ungdomsuddannelser, både de dygtige, dem der er flest af og dem der er i udsatte positioner eller med særlige behov.
  • er en central bestræbelse i vores velfærdssamfund, der påvirker mennesker og menneskelige fællesskaber uanset hvilke individuelle forudsætninger, vi har hver især
  • er en professionsopgave for alle velfærdsprofessioner, der har ansvar for børn, unge og voksnes trivsel og læring.     

Vi forsker i inklusion og eksklusion, fordi det vedrører alle. Børn, unge og deres forældre, voksne, udsatte, ældre, professionelle aktører som f.eks. lærer, pædagoger, socialrådgivere, og beslutningstagere som ledere og politikere, der skal tage langsigtede beslutninger. Derfor oplever vi en konstant efterspørgsel af viden om inklusion og eksklusion.

02

UC SYD's eksperter

Vil du vide om inklusion og eksklusion, er du velkommen til at kontakte vores eksperter på området.

Docent Christian Quvang  UC SYD Forskning

Docent

Christian Quvang (CQUV)

Ekspert i specialpædagogik, folkeskole og inklusion.

Christian er docent på forskningssporet Inklusion og eksklusion under Forskningsprogrammet dagtilbud og skole.

Leo Komischke-Konnerup UC SYD

Chefkonsulent

Leo Komischke-Konnerup (LKKO)

Leo er ekspert i frie skoler og ungdomsuddannelser og har arbejdet med disse skolers  almenpædagogiske og politiske problemstillinger gennem mere end 10 år.

Christina Poulsen

Lektor

Christina Poulsen (CHPO)

Christina er ekspert i børneperspektiver og har i flere år haft fokus på de børn, der kommer i vanskeligheder i skolen.

Udover at forske, underviser hun på Læreruddannelsen og på Pædagoguddannelsen på UC SYD.

Lektor

Anette Nielsen (ANNI)

Ekspert i inklusion og eksklusion i socialt arbejde

Anette er involveret i flere projekter, sammenhænge og målgrupper i socialt arbejde. Fællesnævnerne  for Anettes indsats er et fokus på tværfaglige sammenhænge, både forskningsmæssigt på tværs af såvel fag som forskningsmetoder og i det tværfaglige samarbejde, som det udfolder sig i det praktiske sociale arbejde.

Lektor

Thyge Tegtmejer (TTEG)

Ekspert i tværsektorielt samarbejde mellem psykiatri, skole og kommunal forvaltning.

Thyge Tegtmejer forsker i hvordan skoler, psykiatri og kommunale forvaltninger arbejder med børn, som udredes for ADHD og beslægtede tilstande.

03

Definition af inklusion

Når I arbejder med inklusion i institutioner, skoler, forvaltninger og kommuner, er det afgørende at alle aktører i indsatsen arbejder ud fra en fælles forståelse af inklusion. Vi har arbejdet med inklusion siden 2005 og det er vores erfaring at hvis jeres indsats skal blive til en positiv fortælling om forandring, så er det nødvendigt, at I definerer begreberne.

Når I definerer begreberne, er det vigtigt, at I inddrager alle berørte aktører i dialogen om hvad inklusion og eksklusion er og betyder. Dialogen behøver ikke at føre til fuld enighed om forståelsen og definitionen, Men selve processen vil i sig selv bidrage væsentlig til en højere grad af fælles forståelse og viden om, hvordan kolleger, ledere, forældre, børn og unge forstår inklusion og eksklusion.

Der findes ingen teoretiske eller faglige definitioner, der har status som den gældende forståelse af begrebet. Til gengæld har Socialministeriet gennemført en proces, hvor begrebet er blevet defineret. Socialstyrelsen har i samarbejde med UC SYD i 2014 fastlagt en definition, der kan bidrage til inspiration, når I igangsætter initiativer på inklusionsområdet:    

Inklusion er, når en person eller en gruppe af personer deltager aktivt og ligeværdigt i gensidigt udviklende fællesskaber uanset forskelle i forudsætninger og funktionsevne, herunder kontekstuelle faktorer. Med ligeværdigt menes gensidig accept af forskellighed. Med fællesskaber forstås de almindelige samfundsmæssige institutioner, hvor mennesker interagerer og påvirker hinanden, som fx arbejde, uddannelse og foreningsliv og lokalsamfundet.

Socialstyrelsen og UC SYD

Definition af inklusion

 I forlængelse af selve definitionen konkretiseres, hvad der er inklusionsunderstøttende tiltag:

Inklusionsunderstøttende tiltag er handlinger, der har inklusion som mål. At have inklusion som mål dækker både at opnå inklusion og undgå eksklusion. Inklusionsunderstøttende tiltag sigter imod, at såvel individets som fællesskabets interesser imødekommes. Herunder hører blandt andet at sikre, at der ikke er kontekstuelle faktorer, der hæmmer deltagelsen, så som sociale, fysiske, læringsmæssige, samfundsmæssige eller kulturelle barrierer eller fordomsfulde holdninger og handlinger

Socialstyrelsen og UC SYD

Definition af inklusionsunderstøttende tiltag

Her definerer Socialstyrelsen en forståelse af inklusion og dermed eksklusion, der ikke kun kan ses som mulig inspiration, men altså samtidig er definerende for hele det sociale område. 

Erklæringer og konventioner
Når fokus er på inklusion og eksklusion er der en række internationalt vedtagne konventioner, der også er ratificeret og dermed gældende i Danmark. For flere af konventionerne er der tale om, at vi i Danmark er juridisk forpligtigede på at overholde disse. Det gælder bl.a. følgende:

Erklæringer og konventioner
  • Salamancaerklæringen
    Erklæringen fra 1994 fastslår bl.a., at det er skolen, der skal tilpasse sig barnet og ikke barnet, der skal tilpasse sig skolen, og at det er alle børns ret at blive tilbudt et undervisningstilbud i deres lokale distriktsskole.
     
  • Handicapkonventionen
    Konventionen er fra 2006 og ratificeret af Danmark i 2009. Den fastslår i de generelle principper bl.a. at vi i Danmark forpligtiger os på

    ”Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer, Ikke-diskrimination, Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet, Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden, Lige muligheder”, og at vi sikrer ”Tilgængelighed” i forhold til borgernes deltagelsesmuligheder uanset typen af handicap.

     
  • Konventionen om Barnets Rettigheder
    Konventionen er vedtaget i FN i 1989 og ratificeret af Danmark i 1991. Konventionens indlegning fastslår bl.a.  

    ”… at børn har ret til særlig omsorg og bistand, at familien som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, således at den fuldt ud kan påtage sig sine forpligtelser i samfundet og at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse”.
     
  • Menneskerettighedskonventionen
    I FN regi fra 1948 og ratificeret som formuleret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af Danmark i 1992. 
    Her beskriver konvention nogle generelle forhold om den frihed, der er en ret for alle borgere i samfundet herunder også børn og unge. 
04

Til dig, der arbejder med inklusion og eksklusion

Dagtilbud, skoler, klubber, ungdomsuddannelser, institutioner og væresteder for voksne, frivillige og ngo-organisationer arbejder alle med inklusion. Ikke kun som en ’skal opgave’. Arbejdet med inklusion og eksklusion er også en chance for at arbejde målrettet med kvalitet i trivsel og læring for alle børn, elever og borgere.

Vi ved hvordan inklusion og eksklusion påvirker kvaliteten af trivsel og læring, fordi vi siden 2005 har forsket, udviklet og gennemført aktionslæringsforløb i samarbejde med institutioner, dagtilbud, skoler, kommuner, styrelser og ministerier. Sådan er vi med til at kvalificere indsatsen med inklusion i praksis.

Inklusion inden for dagtilbud
Et af de eneste velfærdsområder, hvor inklusion og eksklusion er direkte nævnt i lovtekster, er på dagtilbudsområdet. I Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge fremgår det i §1, stk.3 at formålet med Dagtilbudsloven er, at:

"… forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne …”.

Med den formulering er opgaven klart defineret for ansatte i dagtilbud: at medvirke til at alle børn inkluderes i de børnefællesskaber, der i dagtilbud skal lege, trives og lære sammen.

Tre gode råd inden I går i gang
  1. Få styr på begreberne inden I går i gang.
    Hvad forstår du ved inklusion og hvad forstår
    dine kollegaer? Skal I lykkes med en inklusion indsats, er det vigtigt at få fastlagt, hvad I forstår ved inklusion og eksklusion. Det kan I gøre ved en dialog om begrebernes betydning i hver enkel pædagogs arbejde og i teamets samarbejde om inklusion. Sådan kan I få et fælles udgangspunkt for inklusion og dermed bedre kvalificeret inklusion.
     
  2. Kvalificer jeres erfaringer og praksisviden med teori.
    Pædagoger har mange kompetencer til at arbejde med relationer. Et godt råd er at kvalificere kompetencerne med viden om inklusion og eksklusion, så I forbinder handling og praksis med teori og viden. Det skaber det bedste udgangspunkt for inklusionsindsatsen for pædagoger og andre faggrupper i institutionerne.

     
  3. Inddrag alle relevante aktører.
    Udfordringer omkring inklusion er altid situeret. Hvis I vil lykkes med inklusionsindsatsen er det afgørende, at I inddrager alle relevante aktører i jeres indsats - f.eks. ledelse, pædagoger, børn, forældre og andre, der er knyttet til dagtilbuddet eller institutione
Sådan arbejder vi med inklusion

Videndeling og vidensudvikling er i fokus, når UC SYD arbejder med inklusion. Vores udviklings- og forskningsprojekter foregår i tæt samarbejde med institutioner, forvaltninger og kommuner. Her tager vi udgangspunkt i de konkrete udfordringer I oplever og finder i dialog med jer den bedste løsning.

Vi kan

  • støtte kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse i jeres institution – f.eks. med forskningsbaserede aktionslæringsforløb.
  • samarbejde om forskningsinformeret videnudvikling, analyser og f.eks. diplomuddannelser for jeres medarbejdere i dagtilbud eller på institutioner i kommunen underbygget og støttet af nye forskningsaktiviteter
  • samarbejde om et udviklings- eller forskningsprojekt under Socialstyrelsen, Undervisningsministeriet, andre statslige institutioner eller fonde.     
Seks pointer til teamsamarbejde i inkluderende læringsmiljøer

Vil I skabe en inkluderende kultur, skal I også have fastlagt jeres inkluderende strategier og jeres inkluderende praksis.

Få seks pointer fra docent og ph.d. Christian Quvang om hvordan pædagoger i teamsamarbejde kan understøtte inklusion i dagtilbud. Pointerne er et  resultat af et følgeforskningsprojekt for Undervisningsministeriet i Sorø Kommune.

Inspiration til specialpædagogik og inklusion i praksis

Hvordan løser pædagoger den specialpædagogiske opgave og dermed også inklusionsopgaven i dagtilbud, SFO, skoler, klubber og dagbehandlingstilbud?

Hent viden og inspiration i forskningsprojektet Signalement af specialpædagogisk faglighed som UC SYD har gennemført i samarbejde med BUPL.

Inspiration til relationsarbejde i praksis

At arbejde med relationer er helt centralt for pædagoger i dagtilbud og i andre institutioner.

Du kan  få mere viden, men også ideer til, hvordan du kan arbejde med relationer i praksis, i bogen Relationsskabelse af Anette og Søren Bøjgård Schleicher.

Inklusion inden for skolen
Selvom Folkeskoleloven sidst blev revideret i 2017 er inklusion ikke nævnt som en opgave, som ledere, lærere og pædagoger skal løfte i Folkeskolen. Men den såkaldte Inklusionslov fra 2012 er nu indarbejdet i Folkeskolenlovens §3 stk. 2, hvor det fremgår, at:

"Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt”.

Her er fokus på grænsen mellem og sammenhængen mellem almen- og specialpædagogiske opgaver. Det er i dette felt, at lærere og pædagoger i fællesskab skal løse inklusionsindsatser.

I virkeligheden er inklusion et målperspektiv for alle børn i skole og SFO, så derfor omfatter inklusionsopgaven en skærpet opmærksomhed på alle børn og alle aspekter af deres udvikling, der kan trues af eksklusion – også selvom det ikke er nævnt i Folkeskoleloven.

Når inklusion er et målperspektiv, er det for at minimere den eksklusion, der for alle børn kan true deres udvikling. Børn skal være glade for at være sammen med andre, lege og lære noget. Børn der er nervøse, børn der undgår de andre i klassen og på skolen eller ligefrem er angste, er inde i en dårlig udviklingsspiral, der kan føre til eksklusion eller selveksklusion.

Inklusion er derfor en nødvendig måde at tænke og handle på for at give børn mulighed for at deltage i børns og skolens fællesskaber.  

Fire gode råd til inklusionsindsatsen i folkeskolen
  • Differentiér undervisningen i inkluderende læringsfælleskaber
    Den vigtigste enhed i skole og SFO er klassen eller gruppen. I det fællesskab er indsatser for mere inklusion og mindre eksklusion tæt knyttet til læring og trivsel. Som lærere og pædagoger er et af jeres vigtige mål, at børn lærer noget. Derfor har I fokus på, hvordan I organiserer læringen. Her er differentiering et vigtigt tema og en mulighed et redskab til at arbejde inkluderende læringsfællesskaber.

     
  • Kvalificer jeres praksiserfaring med viden
    Et andet vigtigt tema og en udfordring i skole og SFO er tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af specialpædagogiske indsatser. Som lærere og pædagoger har I mange kompetencer i forhold til at arbejde med specialpædagogiske indsatser. Et godt råd er at kvalificere kompetencerne yderligere med viden om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering, så I forbinder handling og praksis med teori og viden. Det skaber det bedste udgangspunkt for den specialpædagogiske indsats og for at skabe optimale læringsrammer for de elever, der er i udsatte positioner eller har særlige behov.  

     
  • Øg forældresamarbejdet
    En tredje udfordring i forhold til inklusion er forældresamarbejdet i og med klasser er komplekst sammensatte. Et godt råd er at skabe en løbende dialog med forældrene om mål og midler i forhold til at løse den obligatoriske inklusionsopgavemed elevernes trivsel og læring. En øget inddragelse af forældrene som resourcepersoner bidrager til et inkluderende læringsfælleskab
     
  • Inddrag alle relevante aktører
    Udfordringer omkring inklusion er altid situeret. Hvis I vil lykkes med inklusionsindsatsen er det afgørende, at I inddrager alle relevante aktører i jere s indsats - f.eks. ledelse, SFO pædagoger, lærere, børn, forældre og andre, der er knyttet til skolen og SFO.
Sådan arbejder vi med inklusion

Videndeling og vidensudvikling er i fokus, når UC SYD arbejder med inklusion.

Vores udviklings- og forskningsprojekter foregår i tæt samarbejde med institutioner, forvaltninger og kommuner. Her tager vi udgangspunkt i de konkrete udfordringer I oplever og finder i dialog med jer den bedste løsning.

  • Vi kan støtte kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse i på jeres skole – f.eks. med forskningsbaserede aktionslæringsforløb.
  • En anden mulighed er forskningsinformeret videnudvikling, analyser og f.eks. diplomuddannelser for jeres pædagoger og lærere i skolen og SFO i kommunen underbygget og støttet af nye forskningsaktiviteter
  • Vi kan også samarbejde om et udviklings- eller forskningsprojekt under Socialstyrelsen, Undervisningsministeriet, andre statslige institutioner eller fonde.    
21 videoer med den gode fortælling om inklusion

Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer er en proces, hvor inklusion ikke er et redskab eller en metode, men en måde at tænke på.

Filmkompagniet har produceret 21 film med de gode fortællinger som inspirationskilder til hvordan I kan arbejde med eksemplariske inklusionsopgaver i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen. Filmen Inklusion i praksis på Tåsingeskolen er lavet i samarbejde med UC SYD.

Inkluderingshåndbogen

Inkluderingshåndbogen er en manual, der afdækker skolens inklusionspraksis. Bogen identificerer en lang række indikatorer, der har betydning for skolens inklusion. Samtidig er Inkluderingshåndbogen en præsentation af en didaktik i forhold til, hvordan lærere, pædagoger og elever helt konkret kan arbejde med inklusion i skolens aktiviteter og fag, ogmed inddragelse af forældre, andre ressourcepersoner og foreninger i lokalområdet.

Inkluderingshåndbogen er en fordanskning af ”Index for Inclusion” Booth, T. & Ainscow, M. (2015): Inkluderingshåndbogen – udvikling af læring og deltagelse i skoler og andre sammenhænge. 3.udg. Oversat og bearbejdet af Christian Quvang & John Willumsen. Esbjerg: NVIE.

Viden om det specialpædagogiske område

Arbejder I med læring og trivsel i skole og SFO, så arbejder I i feltet mellem almen pædagogik og specialpædagogik. Derfor er viden om og praktiske kompetencer indenfor specialpædagogik og om forældresamarbejdet nødvendigt. Det kan I hente særligt i to bøger, hvor den første vedrører skoleområdet og den anden SFO-området.

Inkluderende forældresamarbejde – udfordringer og dilemmaer

Hvordan kan I etablere et inkluderende forældresamarbejde og hvordan oplever professionelle og forældre sådan er samarbejde?

I et flerårigt udviklingsprojekt har UC SYD gennemført en undersøgelse af udfordringer og dilemmaer knyttet til forældresamarbejdet Resultater af projekt er sammenfattet af Doris Larsen og Ole Steen Nielsen i rapporten Hvem skal tage teten – en evaluering af det inkluderende forældresamarbejde.

Inklusion på socialområdet
På det sociale område er det primært Lov om social service, der definerer indsatser, der vedrører inklusion og eksklusion. Ingen af de to begreber nævnes nogetsteds i loven, men i § 11 defineres det alligevel i et inkluderende perspektiv, hvad der er det offentliges ansvar, når udsathed og særlige behov er temaet:

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det”.

Når inklusion er et målperspektiv på det sociale område har det med udgangspunkt i Lov om social service et forebyggende perspektiv. I forhold til familier, der er i udsatte positioner på grund af forbigående eller varige udfordringer relateret til helbred, arbejdsløshed, økonomi eller andre forhold, vil inkluderende tiltag og indsatser støtte forældrenes ressourcer og medvirke til at ekskluderende processer ikke slår igennem i forhold til børnene.   

Fire gode råd til inklusionindsatsen på socialområdet
  • Tag udgangspunkt i Lov om social service
    En af de store udfordringer på det sociale område er samarbejdet med andre professioner i inklusions sammenhænge. Her gør særlige forhold sig gældende f.eks. i forhold til myndighedsudøvelse. Et godt råd er at tage udgangspunkt i Lov om social service, da I her kan finde grundlag for indsatser om inklusion og eksklusion og ikke mindst få adgang til ressourcer af forskellig slags. Denne dobbelte funktion, dels som gatekeeper dels som resursekilde gør det sociale område til en vigtig aktør i arbejdet med inklusion.   

     
  • Bevarelsen og udvikl sammenhængskraften i fællesskaberne  
    På det velfærdsmæssige område er der fokus på menneskers livsduelighed og spørgsmål om, hvordan organisatoriske processer på f.eks. arbejdspladser kan medvirke til social eksklusion. Social eksklusion har store menneskelige omkostninger og kan i mange tilfælde føre til socialpsykologiske og psykiatriske vanskeligheder for det enkelte menneske. Her er det vigtigt at fastholde inklusionsperspektivet. Dels fordi velfærdsprofessioner på det sociale område har det som opgave, men også fordi det samfundsmæssigt handler om at bevare sammenhængskraften i de menneskelige fællesskaber og ikke mindst støtte de ressourcer, der f.eks. i familien er med til at sikre børn og unges ve og vel.   
     
  • Brug de velfærdsteknologiske muligheder
    I de senere år er der sket en stor udvikling i  teknologier, der støtter inklusion for udsatte børn, unge og voksne. Apps kan være med til at støtte borgere med særlige behov og i udsatte positioner. Et eksempel er den teknologiske løsning Show My Day app, der er udviklet til at støtte i struktureringen af den hverdag, der kan være svær at overskue.
     
  • Inddrag alle relevante aktører
    Udfordringer omkring inklusion er altid situeret. Hvis I vil lykkes med inklusionsindsatsen er det afgørende, at I inddrager alle relevante aktører i jeres indsats - f.eks. børn, forældre, andre ressourcepersoner, professionelle og de ansvarlige myndighedsudøvere
    .
Sådan arbejder vi med inklusion

Videndeling og vidensudvikling er i fokus, når UC SYD arbejder med inklusion.

Vores udviklings- og forskningsprojekter foregår i tæt samarbejde med institutioner, forvaltninger og kommuner. Her tager vi udgangspunkt i de konkrete udfordringer I oplever og finder i dialog med jer den bedste løsning.

  • Vi kan støtte kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse i jeres institution – f.eks. med forskningsbaserede aktionslæringsforløb
  • En anden mulighed er forskningsinformeret videnudvikling, analyser og f.eks. diplomuddannelser for medarbejdere og ledere underbygget og støttet af nye forskningsaktiviteter
  • Vi kan også samarbejde om et udviklings- eller forskningsprojekt under Socialstyrelsen, Undervisningsministeriet, andre statslige institutioner eller fonde   
Børne og ungepolitik som styringsredskab

Hvordan kan det dynamiske arbejde med implementering af en sammenhængende børne- og ungepolitik, som de udøvende professioner udfører, kvalificeres i den enkelte kommune? Et afgørende forhold omkring inklusion og eksklusion er Den lovbestemte Børn og unge politik, der revideres hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalget.

UC SYD har gennemført et forskningsprojekt, hvor vi har analyseret forskellige aspekter af børne- og ungepolitikken som kommunalt styringsredskab. Projektet er gennemført af Anette Nielsen og Gro H. Jakobsen med midler fra Socialstyrelsen, i samarbejde med flere kommuner og publiceret under titlen Børn og ungepolitik i kommunerne -  mellem intention og realitet.

Viden og inspiration til inklusion af udsatte

Medborgerskab, rettigheder og indflydelse, frivillighed og ekspertsystemer, subkulturer, identitet og tilknytning er aktuelle temaer indenfor udsathed.

Du kan hente inspiration og viden om hvordan udsatte arbejder med temaerne i UC SYD’s projekt Stolthedsstafetten af Frank Bylov. Projektet er et ud af flere projekter som vi har gennemført i i samarbejde med Udviklingshæmmedes Landsforbund.

Løft kvaliteten

Hvordan løfter I kvaliteten i inklusionsindsatser på børn, unge og voksen området? På specialområdet er der med VISO som den lovdefinerede Nationale Videns og Specialrådgiverorganisation en særlig opgave i forhold til inklusion og rådgivning on inklusion. 

UC SYD har undersøgt hvordan specialister arbejder, når inklusion skal indarbejdes i indsatser på børne-, unge- og voksenområdet og kigget nærmere på hvad der er central for at øge kvalitet, sammenhæng mellem intentioner om mere inkluderende indsatser og f.eks den rådgivning der gives til professioner og kommuner. Du kan læse et sammendrag af rapporten om Vidensprojekt om inklusion i VISO.

05

Det siger forskningen om inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion som menneskelig praksis forekommer ikke alene på dagtilbuds- og skoleområdet. Tværtimod afspejler konsekvenser af inklusion og eksklusion sig i alle menneskelige praksisfællesskaber for børn, unge og voksne.

Skåret ind til benet er inklusion og eksklusion relateret til det faktum, at børn, unge og voksne som individer går i børnehave, skole og gennem relationer knyttes til andre i samfundets tilbud om læring og uddannelse mv.  I møderne mellem individ og samfundets institutioner kan f.eks. diagnoser som  blive afgørende for det pædagogiske tilbud.

I UC SYD ved vi, hvordan diagnoser påvirker inkluderende indsatser. Vi kender de udfordringer, der kan være i det inkluderende forældresamarbejde, og vi ved hvilke elementer, der forudsætter inklusion - f.eks. at forældre som vigtige aktører inddrages i beslutninger om deres børn og unge. Viden på området dokumenterer betydningen af at inddrage de aktører, der er berørt af diagnosticering og dermed indsatser for inklusion - f.eks. børn, unge og forældre.
 

Teamsamarbejde med børneperspektiv
Den grundlæggende forudsætning for at lykkes med inklusion er, at professionerne samarbejder i de teams, der har ansvaret for børns og elevers trivsel og læring. Betydningen af teamsamarbejdet for en vellykket inklusion er dokumenteret i flere forskningsprojekter.

Vi ved f.eks. at samarbejdet omkring specialpædagogiske opgaver i dagtilbud, skole, SFO, klub og dagbehandlingstilbud . bedst varetages, når arbejdet planlægges, gennemføres og evalueres i samarbejde. Det gælder ikke mindst samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Her ved vi nu, at det er afgørende at indtage et børneperspektiv for at få blotlagt nuancerne i de relationer mellem børn og voksne, der - uanset om de er synlige eller usynlige - har og får afgørende betydning for læring og trivsel.

Ledelse af inkluderende indsatser
På ledelsesområdet kender vi de elementer, der støtter ledelsen af inkluderende indsatser i skolens komplekse virkelighed. Inkluderende indsatser kun kan lykkes, når ledelsen inddrager de forskellige aktører som medarbejdere, forældre og ikke mindst børn og unge aktivt, og at de er med til at beslutte de værdier, der skal være gældende for de veje, skolen ønsker at gå. Vi ved også, at forskellige former for skoleledelse har betydning for, hvordan inklusion implementeres, og hvad det betyder for den enkelte skole.

Modsatrettede dynamikker
Når det gælder andre skoleformer som f.eks. de frie skoler og efterskoler og produktionsskoler ved vi, at almen- og specialpædagogiske processer støtter de unges udvikling: Men samtidig også, at der i forhold til pædagogiske og sociale processer opstår modsatrettede dynamikker blandt de unge, der bliver betydningsfulde for, i hvilket omfang der etableres lærende, bærende og inkluderende fællesskaber.

Fastholdelse med mentorordninger og teamprocesser
Fra deltagelse i internationale projekter f.eks. i ERASMUS sammenhæng ved, vi at indsatser for mere inklusion ikke kun er nødvendig i Danmark, men at vi deler udfordringer på eksempelvis lærerområdet med mange andre lande i Europa, når det handler om at fastholde nyuddannede lærere.

Fra et internationalt projekt om fastholdelse af nyuddannede lærere har vi dokumenteret betydningen af, at der på skolerne etableres mentorordninger og teamprocesser, der understøtter både faglige, didaktiske og kollegiale processer

Det skal vi vide mere om
Virkeligheden udvikler sig hele tiden. Derfor opsøger vi hele tiden de videnshuller, der er relevante for inklusion og eksklusion. Det er f.eks. kendt, at mobning har konsekvenser for børne- og voksenfælleskaber overalt i vores samfund. Det fører til eksklusion og selveksklusion, så hvad er omfanget, og hvordan påvirker et fænomen som mobning i cyberspace det skolefravær, der er et voksende problem på landets grundskoler og ungdomsuddannelser?

Et andet vigtigt felt at udvikle viden omkring er, hvordan ny teknologi kan støtte og innovativt bidrage til inklusion i relation til både læring og trivsel f.eks. ved brug af såvel software som hardware.

Herudover har vi viden og know how til innovativ udvikling af materialer, som f.eks. brætspil, elektronisk vidensformidling og udformning af digitale værktøjer, der støtter eksempelvis didaktiske processer vedrørende inklusion. 

Det er eksempler på forskningsfelter, som vi i UC SYD Forskning er interesseret i at udvikle ny viden omkring i samarbejde med andre forskere inden for forskellige områder kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt.

06

Relateret viden

Signalement af specialpædagogisk faglighed - en undersøgelse af pædagogers varetagelse af specialpædagogiske. Madsen, B., Brøndsted, C., Larsen, D., Nielsen O.S. & Quvang, C. (2017). UC SYD  

Fra problem til pointe – om PPR og andre resursepersoners understøttelse af lærere og pædagogers teamsamarbejde omkring inklusion, side 49 – 63. Quvang, C. (2016) I: Liv i skolen; Udsathed i skolereformens kontekst. Nr.2. 2016. 18 årgang. VIA.

Inklusion – fra uddannelse til praksis – fra metoder til måder at tænke på, side 313 – 354. Quvang, C. (2015) i: Mogens Sørensen (red). Skole og fritidspædagogik. Akademisk Forlag. 

Inkluderingshåndbogen – udvikling af læring og deltagelse i skoler og andre sammenhænge. Booth, T. & Ainscow, M. (2015) 3.udg. Oversat og bearbejdet af Christian Quvang & John Willumsen. Esbjerg: UC SYD. 

Inklusion i praksis på Tåsingeskolen. Christian Quvang & Filmkompagniet. (2013). En DVD film produceret og udgivet for UVM & Tips og lottomidler.

Man skal handle før mælken bliver sur. Forskningsrapport vedr. en undersøgelse af den professionelle indsats’ betydning for inklusion i KRYDS feltet mellem særlige og almene behov. Nielsen, A. og Quvang, C. (2011). Socialstyrelsen og UC SYD.

07

Kontakt