Gå til hovedindhold

NVIE

Vi udvikler viden og kompetencer om inklusion, rummelighed, deltagelse, medborgerskab og empowerment i krydsfeltet mellem forskning og praksis.

Inklusion, rummelighed, deltagelse, medborgerskab og empowerment. Her udvikler vi viden og kompetencer i krydsfeltet mellem forskning og praksis i et tæt samarbejde med aktører inden for kommuner, regioner, professioner, bruger- og interesseorganisationer, professionshøjskoler og universiteter.

Vi gennemfører i dag projekter og uddannelsesforløb i mange af landets kommuner og er desuden tilknyttet en række centrale styregrupper og netværk.

Vi er eksperter inden for både børn-, unge- og voksenområdet.

Børn

Dagtilbud

Det flerfaglige samarbejde og kollegial vejledning

  • Den kollegiale sparring som fundament for intern kompetenceudvikling og videndeling
  • Samarbejdet med andre professioner og særlige ressourcepersoner

Forældresamarbejde i et inkluderende perspektiv

  • Forældre i spændingsfeltet mellem forskellige fagligheder og professioner
  • Barnet som centrum i mødet mellem forældre og professionelle
  • Forforståelser og vanetænkning. Undersøgelse af dilemmaer, barrierer og muligheder i forældresamarbejdet

Inkluderende læreprocesser i børnefællesskaber

  • Inklusion som værdi og begreb i dagtilbuddets verden
  • Systematisk pædagogisk refleksion og analyse vedrørende inklusionens udfordringer og udviklingsmuligheder i børnefællesskaber

Ledelse af inklusion

  • Inklusionens mange dilemmaer
  • Ledelsens fokus og betydning for udvikling af inkluderende institutioner/inklusionskultur
Grundskole og fritid

Det flerfaglige samarbejde og kollegial vejledning

  • Den kollegiale vejledning som fundament for intern kompetenceudvikling og videndeling
  • Samarbejdet på tværs af fagligheder og professioner
  • Ressourceteamets betydning for udvikling af inkluderende praksis

Forældresamarbejde i et inkluderende perspektiv

  • Forældre i spændingsfeltet af forskellige fagligheder og professioner
  • Barnet som centrum i mødet mellem forældre og professionelle
  • Forforståelser og vanetænkning. Undersøgelse af dilemmaer, barrierer og muligheder i forældresamarbejdet 

Inkluderende læreprocesser i børnefællesskaber

  • Inklusion som generelt begreb i skolens verden
  • Læreren og pædagogens didaktiske refleksion og analyse vedrørende inklusionens udfordringer og udviklingsmuligheder i børnefællesskaber
  • Undervisningsdifferentiering og forståelser for komplicerede læringssituationer

Børns fritidsliv

  • Fritidsinstitutionen som deltagelsesarena
  • Fællesskab som læringsmiljø i klubben
  • Unges fritidsliv i "særligt udsatte boligområder"

Ledelse af inklusion

  • Inklusionens mange dilemmaer
  • Ledelsens betydning for udvikling af inkluderende institutioner/inklusionskultur
  • Ressourceanvendelse
Døgntilbud

Vi forstår udsatte børn og unges opvækstvilkår på tværs af de arenaer, som de lever i (nærmiljø, forældre/søskende, øvrige familie, skole, dagtilbud, fritid, venner, osv.)

Vi har ekspertviden inden for:

  • Undersøgelser med udgangspunkt i et børne- og ungeperspektiv
  • Børne- og ungesamtaler
  • Netværksanalyser
  • Dilemmaer/barrierer mellem institution/nærmiljø
  • Samarbejde (relationen mellem de forskellige arenaer)
  • Tværprofessionelt samarbejde
    • Samarbejde med forældre
    • Samarbejde med øvrige netværk
    • Samarbejde med nærmiljøet
Tværprofessionelt samarbejde

Hvad er tværprofessionelt samarbejde?

  • Forskellige forståelser af tværfaglighed
  • Forskellige formål med tværfaglighed

Forskellige perspektiver i tværprofessionelt samarbejde

  • Professionsperspektiver
  • Forældreperspektiv
  • Børneperspektiv/barnets perspektiv

Forskellige tilgange til tværprofessionelt samarbejde

  • Professionelles konstruktioner af børn, forældre og "de andre" (professionelle)
  • Forældres konstruktioner af de professionelle og "de andre" (børn og forældre)
  • Børnenes konstruktioner af de professionelle og "de andre" (børn og forældre)
  • Forskelligt børnesyn
  • Forskellige faglige forståelser

Positioneringer i tværprofessionelt samarbejde

  • Ejerskab
  • Definitionsmagt
  • Diversitet contra fælles sprog
  • Inddragelse
  • Tidsopfattelse

Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik som ramme for det tværprofessionelle samarbejde

  • Samarbejde på flere niveauer
  • Ledelsens betydning
  • Forskellige konventioner og lovgivninger
  • Forskellig beslutningskompetence
  • Kontinuitet
  • Tid, samtidighed

Unge

Grundskole og fritid

Det flerfaglige samarbejde og kollegial vejledning

  • Den kollegiale vejledning som fundament for intern kompetenceudvikling og videndeling
  • Samarbejdet på tværs af fagligheder og professioner
  • Ressourceteamets betydning for udvikling af inkluderende praksis

Forældresamarbejde i et inkluderende perspektiv

  • Forældre i spændingsfeltet af forskellige fagligheder og professioner
  • Barnet som centrum i mødet mellem forældre og professionelle
  • Forforståelser og vanetænkning. Undersøgelse af dilemmaer, barrierer og muligheder i forældresamarbejdet 

Inkluderende læreprocesser i børnefællesskaber

  • Inklusion som generelt begreb i skolens verden
  • Læreren og pædagogens didaktiske refleksion og analyse vedrørende inklusionens udfordringer og udviklingsmuligheder i børnefællesskaber
  • Undervisningsdifferentiering og forståelser for komplicerede læringssituationer

Børns fritidsliv

  • Fritidsinstitutionen som deltagelsesarena
  • Fællesskab som læringsmiljø i klubben
  • Unges fritidsliv i "særligt udsatte boligområder"

Ledelse af inklusion

  • Inklusionens mange dilemmaer
  • Ledelsens betydning for udvikling af inkluderende institutioner/inklusionskultur
  • Ressourceanvendelse
Ungdomsuddannelser

Unge i uddannelse

  • Unges livsvilkår og professionelle udfordringer
  • Passager som vilkår i de unges liv og fælleskaber
  • Unges identitetsdannelser og identitetsstrategier
  • Aktionslæring og kompetenceudvikling på ungdomsuddannelser
  • Teamsamarbejde på ungdomsuddannelse
  • Rusmidler og rusmiddeladfærd blandt unge
  • Unge i STU-uddannelse
  • Social kompetenceudvikling til unge med funktionsnedsættelser 

Unge med psykisk og social sårbarhed

  • Udvikling og undersøgelse af psykosocial støtte til unge i uddannelse i relation til fastholdelse
  • Undersøgelse af unges deltagelse i fællesskaber - på tværs af uddannelse, støtteindsatser og civilsamfund
  • Politikker og beredskaber til støtte af unge i uddannelse
  • Inklusion som begreb i ungdomsuddannelser
  • Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde omkring den unge og dennes netværk
Tværprofessionelt samarbejde

Hvad er tværprofessionelt samarbejde?

  • Forskellige forståelser af tværfaglighed
  • Forskellige formål med tværfaglighed

Forskellige perspektiver i tværprofessionelt samarbejde

  • Professionsperspektiver
  • Børneperspektiv/barnets perspektiv (Forældreperspektiv)

Forskellige tilgange til tværprofessionelt samarbejde

  • Professionelles konstruktioner af unge, (forældre) og "de andre" (professionelle)
  • De unges konstruktioner af de professionelle og "de andre" (unge og forældre)
  • Forældres konstruktioner af de professionelle og "de andre" (unge og forældre)
  • Forskelligt ungesyn
  • Forskellige faglige forståelser

Positioneringer i tværprofessionelt samarbejde

  • Ejerskab
  • Definitionsmagt
  • Diversitet contra fælles sprog
  • Inddragelse
  • Tidsopfattelse

Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik som ramme for det tværprofessionelle samarbejde

  • Samarbejde på flere niveauer
  • Ledelsens betydning
  • Forskellige konventioner og lovgivninger
  • Forskellig beslutningskompetence
  • Kontinuitet
  • Tid, samtidighed

Voksne

HVerdagsliv

Livskvalitet og Selvværd

De personlige vanskeligheder der kan være grunden til at man er i en udsat position, vil ofte gøre det sværere selv at opretholde det gode liv, som man gerne vil have. Dermed kan de også føre til nedsat selvværd. 

Identitet og Tilknytninger

Som regel er det så heller ikke kun de direkte berørte, der mærker udsatheden.  Derved kan den også præge de mulige sociale relationer og tilknytninger til andre negativt.  Og dermed også den identitet man ikke kun fastholder overfor sig selv, men netop også helst overfor andre.

Anerkendelse og/eller Krænkelse

I mødet med andre vil disse voksne tit møde forsøg både at anerkende og hjælpe dem. Desværre kan begge dele ramme fejl: Den hjælp man ikke har bedt om kan opleves nedværdigende, og anerkendelsen af de særlige behov kan opleves som stakkels-gørende.

Beskyttede livsformer og Støtteforhold

Med stigende vanskeligheder vil vi også se mere omfattende indsatser: Varige støtterelationer eller stabilt beskyttede livsrum (bolig,beskæftigelse,fritid). Dilemmaet er typisk om den hjælp der er nødvendig også kan udformes så den ikke bliver til en indespærring.

Habilitering og aktiv Deltagelse

De fleste indsatser vil også forsøge at sætte den udsatte voksne i stand til at få mere omfattende greb om sit eget liv. Spørgsmålet her er så tit, om dette greb, og de mål det ka

Organiserede fællesskaber

Fællesskaber og Kulturelle Orienteringer

Inklusionsmålet ses ofte som aktiv deltagelse i almene fællesskaber.  Dilemmaet kan ses i at alle sådanne fællesskaber har deres bestemte kulturer, og dermed også deres egne mulige deltagelsesformer og en særlig horisont, de retter sig imod.  For nogen vil et givet fællesskab blive oplevet som åbent – og for andre kan det samme opleves som lukket.

Værdibaseringer og Marginalisering

Det er også et træk ved kulturelle fællesskaber, at de altid-allerede har deres særlige værdibaseringer.  Inden evt. nye deltagere er kommet indenfor, vil der på forhånd være bidrag, der er velkomne og andre der er uønskede.  Her kan udsatheden blive fravalgt – eller sat på prøve.  Mange fællesskaber ser sig selv anderledes end de, der er udenfor: ’os – dem’-grænser.  Her kan de allerede udsatte let blive marginaliseret.

Alternative Subkulturer

I stedet for at stå evigt ventende udenfor drøen til de mest almene fællesskaber vil en del voksne i udsatte positioner foretrække at indgå i alternative subkulturelle fællesskaber, ofte med ligesindede, nogen de deler erfaringer med.  Er det så en deltagelse, der kan ses som inklusion?

Græsrodsbevægelser og nye Interesseorganiseringer

Nogen af disse subkulturer vil sætte sig fælles mål og engagere sig sammen for at opnå disse mål. Mange af de yngre voksne i udsatte positioner vil se den aktive deltagelse i disse bevægelser som én side af deres identitet - men sjældent som et varigt handicapskilt om halsen.

Frivillighedsindsatser og Socialøkonomi

Blandt de samme yngre voksne ser vi nye organisationer, der i stedet for (blot) at forhandle med myndighederne hellere vil satse på alternative og lokale løsninger: Nye former for frivillighed og/eller nye socialøkonomiske virksomheder. Vi kan se dette som en selverfaren stolthed – men også som en udfordring af velfærdsprofessionernes eneret på området?

Offentlige indsatser

Rettigheder og Indflydelseskanaler

Bagom det offentliges rolle i de aktive indsatser står den anden rolle som myndighed.  Kommuner, regioner og stat skal ikke blot levere velfærds-service til borgerne.  De skal også sikre borgernes rettigheder og stille demokratiske indflydelseskanaler til rådighed.  Kan de gøre det i former, der matcher de mål og de sprog, som voksne i udsatte positioner nu kan have?

Medborgerskabets Polarisering

På et individuelt plan ser vi det samme dilemma i fh.t medborgerskabet og dets fortsatte udvikling.  Som borgere kan vi forhandle vores position overfor en efterhånden meget lang række af forskellige del-myndigheder.  Det kan give en større frihed, men også pålægge et pres om stadigt større forhandlingsevne.  Nogen klarer det, og får god service.  Andre klarer det ikke og kan blive siddende i venteværelser og på rastepladser uden at komme ud af stedet.

Ekspertsystemer og Fagligheder i flow

Et andet træk ved udviklingen på området er den stadige vækst i antallet af tilgængelige diagnoser, og dermed også indsatser/behandlinger.  Igen kan vi se, at dette giver den ressourcestærke borger en større valgfrihed – men også at det stiller den svagere medborger overfor et uigennemskueligt netværk af ekspertsystemer, der kappes om at have mest ret.

Effektivisering og Målopnåelses-rationaler

Og som et tredje træk ser vi de mange forsøg på offentlig effektivisering og typisk heri en indførelse af målopnåelses-systemer. Hurtige løsninger er klart bedre end langsomme.  Og at gå i mål er bedre end at ramme ved siden af.  Dilemmaet er så, at det tit er systemets effektivitetslogik der styrer kursen og ikke borgerens egen navigationsevne.  Og at borgeren hermed ikke bliver bedre til selv at finde vej næste gang.

De måske-rentable

Alle disse træk kan optimistisk ser som en frigørelse fra socialstatens klientisering.  Men også pessimistisk som skærpelsen af nye udsatheder, denne gang ikke fra borgerens egne vanskeligheder, men fra indsatsernes forsøg på at styre deres løsning.  Imellem de nye eliteborgere og de genopståede skrotklienter ser vi de-måske-rentable der er til evig afprøvning, overvågning og kontrol.

Kontakt os

NVIE har stor ekspertise med inklusion på børne-, unge- og voksenområdet. Vi arbejder med forskellige grupper af fagprofessionelle alt efter, hvilken form for inklusion, der er på tale og i hvilke sammenhænge. Vi arbejder med forskellige indsatsområder:

  • konsulentvirksomhed, rådgivning/sparring og deltagelse i projekt-følgegrupper
  • projektvirksomhed - som under-leverandører, partnere eller selvstændig projektledelse
  • Uddannelsesvirksomhed med design og gennemførelse af skræddersyede moduler

Kontakt os endelig for en dialog omkring jeres præcise behov. Så udarbejder vi i fællesskab et samarbejde omkring et projektforløb, uddannelsesforløb eller noget helt tredje.  Kontakt docent Christian Quvang    

Projekter

Du kan se eksempler på vores udviklings- og forskningsprojekter herunder. Er du interesseret i at få mere at vide om ét eller flere af projekterne, er du meget velkommen til at tage kontakt til os.

Publikationer

Bøger

Inkluderingshåndbogen - udvikling af læring og deltagelse i skoler og andre sammenhænge af Tony Booth og Mel Ainscow.
Oversat til dansk og bearbejdet af Christian Quvang og John Willumsen.

Håndbogen er et lettilgængeligt, fleksibelt og praktisk materiale, der anvendes af skoler til udformning af læreplaner, som afspejler børn og unges oplevelser i nutidens samfund. Håndbogen tilskynder personale, børn og unge samt familier og samfund til at arbejde sammen ift. at undersøge og evaluere alle aspekter af kulturer, strategier og praksis i deres skole.

ISBN: 978-87-93357-00-6