Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Afgangsprojekt, Fleksibel akademiuddannelse i ledelse for Forsvaret

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Udbyder: Modul

Uddannelse: Fleksibel akademi

ECTS: 10

Tilmeld

Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter i efteråret  

Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse i efteråret. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, hvis vi kan undervise dig på campus.

Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.

Vis hvad du har lært på fleksibel akademi i et samlende projekt 

  • Vis, at du kan bruge dine kompetencer fra uddannelsen Fleksibel akademi i et samlende afgangsprojekt. 
  • Tag det sidste skridt, før du opnår graden AU i ledelse. 

Med fleksibel akademi inden for fagområdet ledelse er du blevet klædt på til at fungere som leder i en dagligdag med mange krav. Du skal lægge rammerne for, at dine medarbejdere kan yde deres bedste til hverdag, med alt hvad det kræver af planlægning og beslutninger. Samtidig skal du kunne løfte dig op i helikopterperspektiv og sørge for, at afdelingen udvikler sig, så I kan levere og leve op til egne og udefrakommende krav. Du har et arbejdsliv, hvor du skal tage stilling til mange komplekse problemstillinger, tage beslutninger og argumentere for dem.  

Det klæder afgangsprojektet i fleksibel akademi i ledelse dig på til. Det er kronen på værket, hvor du i en opgave bruger din viden og færdigheder på en problemstilling i praksis - gerne fra din egen dagligdag. Du skal bruge empiri og argumentere for, hvilken teori og hvilke metoder du vælger at bruge - både i opgaven og i det mundtlige forsvar.   

På den måde bygger du bro mellem den teoretiske ballast, du har fået på uddannelsen, og din dagligdag. Afgangsprojektet giver dig mulighed for at sætte din viden fra de forskellige moduler sammen. Du bringer din viden i spil, bruger den på nye måder og viser både over for dig selv og andre, at du kan bruge metoder og ledelsesteori til at undersøge problemstillinger og udvikle løsningsmuligheder.  

Det skaber en højere kvalitet i dit arbejde.  

Det lærer du på modulet: 

  • At anvende de kompetencer, du har opnået gennem uddannelsen, i en sammenhængende præstation. 
  • At håndtere komplekse problemstillinger inden for dit fagområde. 
  • At udvikle ledelsesmæssig praksis. 
  • At skabe en sammenhæng mellem metode, viden og praksis. 
  • At skrive et sammenhængende projekt og forsvare det mundtligt. 

Modulet er en del af Fleksibel akademi.

Hvem henvender modulet sig til? 

Modulet er for dig, der er, snart skal være eller ønsker at blive leder - uanset om det er i en stor virksomhed, om du er afdelingsleder eller projektleder, og hvor mange medarbejdere du har ansvar for. 

Adgangskrav

For at følge dette modul skal du have gennemført en studie- eller erhvervsforberedende uddannelse, som for eksempel gymnasium eller en erhvervsuddannelse.  

Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.  

Det er desuden et krav, at du har bestået moduler på Fleksibel akademi svarende til 50 ECTS-point. 

Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Tilrettelæggelse 

Modulet er tilrettelagt i samarbejde med Forsvaret, men er åbent for alle.