Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter
Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.
Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
Lær at facilitere den professionelle samtale med udgangspunkt i kommunikationsteorier, relationsteorier og konfliktteorier
- Bliv bedre til at arbejde fagligt og tværfagligt med beskæftigelsesindsatsen.
Hvordan møder du bedst borgeren? Som myndighedsperson skal du både skabe den professionelle
relation, som er vigtig for at lave realistiske handlingsplaner, og samtidig have forståelse for borgerens forløb og ressourcer. Dette modul giver dig den indsigt og de bedste forudsætninger for at skabe positive resultater med borgeren.
På modulet bliver du introduceret til både metoder og teorier, som kan styrke dit beskæftigelsesorienterede arbejde med borgeren. Derudover får du også en dybere forståelse for din rolle og faglighed i det tværfaglige arbejde med borgere, samt de etiske og faglige problemstillinger, som kan opstå.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Den professionelle samtale og dens organisatoriske rammer.
- Kommunikationsteori, relationsteori og konfliktteori.
- Metoder og teknikker i beskæftigelsesorienteret vejledning og jobsamtaler, herunder borgerens ledigheds- eller sygefraværsforløb samt myndighedsrollen.
- Kommunikation og samarbejde mellem professionelle både skriftlig og mundtlig samt etik i samarbejdet på tværs af fag og sektorer.
Modulet er et valgmodul på Akademiuddannelsen i beskæftigelse, men kan også tages selvstændigt.
Tilmeld dig her
Kommunikation og samarbejde i vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 15.12.2021
- Pris: kr. 10.000
- Kursusnummer: EH25-21009
