Få redskaber til at udvikle dit relationsarbejde og bruge din pædagogiske dømmekraft i hverdagens møder med børn.
Relationer har stor betydning for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. I hverdagens møder med børn får pædagogens nærvær, kommunikation, kropssprog og dømmekraft betydning for, hvordan børn oplever sig set, forstået og anerkendt.
På modulet arbejder du med anerkendende og sensitive relationer mellem børn og voksne. Du undersøger pædagogens professionelle rolle og ansvar i arbejdet med børns relationer, samspil og fællesskaber.
Du får viden om, hvordan pædagogens måde at være til stede på kan styrke børns tryghed, engagement og deltagelse. Der er fokus på de små handlinger i hverdagen, hvor tonefald, blik, kropslig placering og respons kan få stor betydning for barnets oplevelse af at høre til.
Gennem analyser af egen praksis udvikler du din relationelle og kropslige bevidsthed og får redskaber til at handle fagligt begrundet i situationer, hvor forskellige hensyn og behov mødes.
Det får du med fra modulet
- forståelse for relationers betydning for børns trivsel og deltagelse
- redskaber til at analysere og udvikle relationsarbejdet
- viden om pædagogens professionelle rolle og ansvar
- kompetencer til at anvende pædagogisk dømmekraft
Modulet er et 5 ECTS-modul på uddannelsesretningen Dagtilbudspædagogik og uddannelsesretningen Pædagogik i spændingsfeltet mellem det særlige og det almene men kan også tages selvstændigt.
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet henvender sig til dig, der arbejder med eller ønsker at styrke dine kompetencer i arbejdet med børn, unge eller voksne, hvor trivsel, udvikling, læring og deltagelse er centrale fokusområder.
Modulet er for dig, der ønsker en dybere forståelse af, hvordan hjernens udvikling og funktioner påvirker menneskers adfærd, læring og trivsel, og som vil omsætte denne viden til konkrete handlinger i praksis.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.
Det står der i studieordningen
Læringsmål
Viden
- har viden om omsorg og betydningen af anerkendende og sensitive relationer mellem personale og børn for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse
- har viden om pædagogens professionelle rolle og ansvar i relationsarbejdet og i støtten til børns indbyrdes samspil, relationer og fællesskaber
Færdigheder
- kan anvende anerkendende og sensitive samspilsformer, der tager afsæt i børns perspektiver, behov og engagement
- kan, med sin pædagogiske dømmekraft, positionere sig kropsligt og relationelt bevidst
Kompetencer
- kan tage medansvar for at udvikle et anerkendende og sensitivt relationsarbejde med afsæt i børns perspektiver, behov og engagement
- kan mestre og håndtere et professionelt ansvar for at understøtte børns trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem relationsarbejde og støtte
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Har du brug for vejledning?
EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering?
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Team EVU
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.