Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter
Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.
Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
Få dybere indsigt i særlige målgruppers vilkår på arbejdsmarkedet, og tilpas din vejledning til dem
- Lær hvordan identitet, marginalisering og eksklusion former visse målgruppers adfærd og strategier.
- Tilpas dine metoder og vejledning til de faglige og etiske problemstillinger, som særlige målgrupper stiller.
At arbejde med særlige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen stiller nye krav til, hvordan du motiverer, vejleder og inddrager relevante samarbejdspartnere. Med dette modul får du både den teoretiske forståelse samt de konkrete metoder til at tilpasse din vejledning til særlige målgrupper.
Visse målgrupper har særlige beskæftigelsesmæssige udfordringer. Som vejleder for særlige målgrupper skal du kunne identificere de rette åbninger i arbejdsmarkedet for at lave en målrettet handlingsplan. Det kan du gøre med viden om understøttende vejledning, motivation, konflikthåndtering og generel indsigt i målgruppens sammensætning og problematikker - kompetencer, som du udvikler og styrker på dette modul.
I arbejdet med særlige målgrupper, skal du ofte inddrage andre rådgivere eller faggrupper, og derfor lærer du også at koordinere den indsats, så der kan blive taget hånd om målgruppens problemstillinger i forhold til at indgå i arbejdsmarkedet.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvilke beskæftigelsesmæssige udfordringer særlige målgrupper står over for.
- Hvordan identitet, marginalisering og inklusion/eksklusion former individers læringsadfærd og læringsstrategier.
- Lær om det relevante arbejds- og uddannelsesmarked i forhold til særlige målgrupper.
- Hvordan du tilpasser metoderne i vejledning, motivationsarbejde, den individuelle samtale og gruppevejledning til særlige målgrupper.
- Lær om kommunikation, relationer, etik, myndighedsrolle og konflikthåndtering i dit arbejde med særlige målgrupper.
Modulet er et valgmodul på Akademiuddannelsen i beskæftigelse, men kan også tages selvstændigt.
Tilmeld dig her
Særlige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen (akademimodul)
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.