Få bedre forståelse for de særlige udfordringer og rammer som du møder, når du arbejder med voksne i udsatte positioner og personer med handicap
- Få ny juridisk og organisatorisk viden til at styrke dit arbejde med udsatte eller handicappede voksne
- Bliv bedre til at sagsbehandle og koordinere det tværprofessionelle samarbejde om borgeren
Vil du have en central plads i voksne i udsatte positioner eller handicappedes kontakt med det offentlige? På dette modul får du både den nødvendige viden og metoderne til at udvikle dit arbejde og din faglige profil. Og du vil samtidig styrke din mulighed for at indgå i det nødvendige tværprofessionelle arbejde på området.
Voksne udsatte og personer med handicap dækker over en bred vifte af handicap eller udfordringer. Fælles for dem alle er, at du kan hjælpe med din specialiserede viden fra dette modul. Om det er sagsbehandling i et fængsel eller rådgivning på et bosted, så vil du arbejde med konkrete løsningsmodeller for de borgere, som du samarbejder med. På den måde bliver din nye juridiske og organisatoriske viden sat i spil fra starten.
Endelig vil du - ved modulets afslutning - opleve et bedre overblik over det tværfaglige arbejde, som foregår inden for dit fagfelt. Du vil nemlig både selvstændigt kunne håndtere sagsbehandling, men også koordinere det samarbejde, som kan være nødvendig for at hjælpe borgeren bedst muligt.
Modulet er et valgfrit modul på Diplomuddannelsen i socialformidling, men kan også tages selvstændigt.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Lær teorier om marginalisering og udsathed på individ-, gruppe- og samfundsniveau
- Hvordan de juridiske og organisatoriske rammer påvirker og muliggør sagsbehandling på handicap- og udsatteområdet
- Få indblik i forskellige indsatser og metoder på handicap- og udsatteområdet
- Hvordan du kan påtage dig sagsbehandlerens roller og funktioner
- Lær at indgå i det tværprofessionelle samarbejde
Hvem henvender modulet sig til?
Dette modul er for dig, der eksempelvis arbejder med indsatte, voksne i udsatte positioner eller handicappede. Modulet giver dig mulighed for at koble din praktiske erfaring med ny viden og indsigt, så du kan udvikle ny og bedre praksis i dit daglige arbejde.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. Akademi i socialt arbejde eller kommunomuddannelsen.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.
Læs mere om individuel kompetencevurdering
Det står der i studieordningen
Læringsmål
Formål:
Den studerende rustes til at varetage sagsbehandlingen inden for området for voksne udsatte og personer med handicap og får uddybet viden om de særlige arbejdsmetoder og rammer, der er knyttet til området.
Viden:
- Skal have viden om og kunne reflektere over de specifikke problemer, teorier og metoder, der gør sig gældende i socialt arbejde med udsatte voksne og personer med handicap
- Skal have viden om de juridiske og organisatoriske rammer for socialt arbejde med udsatte voksne og personer med handicap
- Skal have viden om det tværprofessionelle samarbejde
Færdigheder:
- Skal kunne anvende teorier og metoder der knytter sig til arbejdet med udsatte voksne og personer med handicap
- Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i det sociale arbejde med udsatte voksne og personer med handicap
- Skal kunne formidle og begrunde afgørelser over for borgere
Kompetencer:
- Skal kunne håndtere sagsbehandling inden for handicap- og udsatteområdet
- Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver i arbejdet med udsatte voksne og personer med handicap
- Skal kunne inddrage og samarbejde med borgere og andre relevante aktører samt fungere som koordinator for det tværprofessionelle samarbejde inden for rammerne af professionens etik
Indhold:
- Teorier om marginalisering og udsathed på individ-, gruppe- og samfundsniveau
- De juridiske og organisatoriske rammer for sagsbehandling på handicap- og udsatteområdet
- Indsatser og metoder på handicap- og udsatteområdet
- Sagsbehandlerens roller og funktioner
- Tværprofessionelt samarbejde
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Har du brug for vejledning?
EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering?
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Team EVU
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Tilmeld dig her
Voksne udsatte og personer med handicap
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Lokation
Format
Startdato
Slutdato
Tilmeldingsfrist
Campus Kolding
Blended learning - Deltid
19.02.2026
18.06.2026
01.12.2025
- Slutdato: 18.06.2026
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 13.100
- Kursusnummer: EH40-26004
Undervisningsdatoer mm.
SAMLÆST / fysisk fremmøde den 19/2 kl. 09.00-15.00.
SÆRSKILT /online den 5/3 kl. 09.00-12.00.
SAMLÆST /fysisk fremmøde den 26/3 kl. 09.00-15.00.
SÆRSKILT /online den 16/4 kl. 09.00-12.00.
SAMLÆST /fysisk fremmøde den 7/5 kl. 09.00-15.00.
SÆRSKILT / online den 21/5 kl. 09.00-12.00.
Aflevering af skriftlig opgave den 4.6.2026.
Mundtlig eksamen den 18.6.2026.