Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Når ledere lykkes, lykkes alle

Som underviser ser Micki Sunesen sig selv som kittet mellem teorien og den konkrete og genkendelige praksis, som ledere står i hver eneste dag.

Publiceret:

Micki Sunesen er ny underviser på Diplom i ledelse og Pædagogisk diplom hos UC SYD Efter- og videreuddannelse. Han glæder sig til faglig fordybelse og til at se ledere udvikle sig.

Hvad har betydning for, hvordan lærere og pædagoger lærer?

Han har forsket i pædagogers og læreres kompetenceudvikling, hvor han har undersøgt, hvordan lærere og pædagoger lærer, og hvad der har betydning for deres læringsprocesser. Resultaterne peger på, at ledelsen af de fagprofessionelle har stor betydning. 

Det, som lærere og pædagoger oplever som muligt i kompetenceudvikling, har alt at gøre med, hvordan de ledes. Du kan ikke undervurdere lederes betydning for alt, hvad der foregår især i pædagogiske sammenhænge på alle niveauer i organisationer.

Micki Sunesen

Når ledere lykkes, lykkes alle

Micki Sunesen er optaget af, hvordan en leder kan fremme læring og udvikling i sin egen organisation. Hvordan ledere leder læring og udvikling. Det er et godt match til UC SYD Efter- og videreuddannelse, hvor Micki er nyansat som underviser på Diplom i ledelse og Pædagogisk diplom indenfor specialpædagogikken.

- Jeg vil gerne ind og påvirke og hjælper ledere med at lykkes, for når ledere lykkes, så lykkes alle andre, fortæller Micki Sunesen, - som underviser på Diplom i ledelse får jeg mulighed for at gi’ lederne noget af min viden og arbejde i dybden med dem.

Begrebsapparater og handlemuligheder

I sit tidligere arbejde som konsulent, har Micki også arbejdet med ledere. Han ser frem til muligheden for at kunne arbejde mere i dybden med ledere på diplommodulerne, der ofte strækker sig over flere måneder frem for kortere konsulentbesøg.

 - Jeg glæder mig til at fordybe mig i faget ledelse sammen med ledere, dykke ned i litteraturen, arbejde med deres begrebsapparat og øge deres forståelse af sig selv som leder og deres handlemuligheder, fortæller Micki Sunesen og smiler, - her vil jeg kunne få afløb for alt det, jeg interesser mig rigtig meget for, og jeg glæder mig til at se lederne udvikle sig. Det er spændende og meningsfuldt for mig. 

Micki Sunesen er ny undreviser på UC SYD Efter- og videreuddannelse

Først og fremmest et ordentligt menneske

Hvilken underviser er det så diplomstuderende i ledelse vil møde? Først og fremmest en flink fyr, der forsøger at være et ordentligt menneske i alle møder.

- Som underviser er jeg energisk. Jeg har et personlig forhold til mig fag, og det fornemmer du i mit undervisningslokale, fortæller Micki Sunesen, - det, der foregår her, er betydningsfuldt og det skal være meningsfuldt for vores studerende, at de lærer netop det de lærer.

Målet er at bygge bro

Målet med undervisningen er at bygge bro mellem det som diplomstuderende i ledelse arbejder med på modulerne, og det som de oplever i deres egen praksis eller på deres eget fagområde.  

Kittet mellem de to er underviserens engagement og faglighed som formidler – både at jeg brænder for det, som jeg snakker om, og at jeg ved, hvad det er, jeg snakker om. som underviser er jeg en form for oversætter mellem teori og den helt konkrete og genkendelige praksis, som lederne har i deres hverdag.

Micki Sunesen

Undervisere med gnist og nysgerrighed

Micki Sunesen er ny i UC SYD, men han føler sig godt tilpas og rigtig glad for at være i organisationen.

 -  Jeg ser UC SYD som et rigtig godt og dynamisk læringsmiljø, hvor du som professionel får mulighed for at udvikle dig. Det er også betydningsfuldt for vores studerende, at de møder undervisere, der ser sig selv som lærende, og som har en nysgerrighed og en faglig gnist, fortæller Micki Sunesen – og så har UC SYD også nogle spændende faglige profiler som Thomas Albrechtsen indenfor professionelle læringsfællesskaber og Christian Quvang indenfor inklusion, som er relevante for udviklingen af både ledelsesområdet og det pædagogiske område.

Fakta om Micki Sunesen 

Micki Sunesen har en bred baggrund og en stærk faglig forudsætning for at arbejde med efter- og videreuddannelsen på ledelsesområdet:

Uddannelse

  • Uddannet lærer og har arbejdet som lærer i 7 år inden for almen- og specialområdet
  • Har taget en Pædagogisk diplomuddannelse
  • Har en kandidat i pædagogisk psykologi
  • Har læst en erhvervs Ph.d. i pædagogisk psykologi
  •  Er certificeret coach og certificeret organisations coach

Erhvervserfaring

  • Har arbejdet som konsulent med udvikling af ny skolestruktur på Langeland
  • Har været ansat som pædagogisk psykologisk rådgiver i Fåborg Midtfyn Kommune, hvor han har understøttet skolernes arbejde med inklusion.
  • Har været chef i et privat konsulenthus i syv år, hvor han har arbejdet med kompetenceudvikling og udvikling af professioner som pædagoger, lærere og ledere.
  • Har været ansat i Undervisningsministeriet
  • Har arbejdet som konsulent i egen virksomhed
  • Arbejder som ekstern lektor i ledelses- og organisationspsykologi på Ålborg Universitet 

Micki Sunesen bor på Fyn i Assens kommune med sin kone og to børn.