Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Professionsfestival 2026

Program 2026: Campus Kolding

Her finder du programmet for professionsfestivalen på Campus Kolding den 17. september 2026

01

Professionsfestival på Campus Kolding

Glæd dig til Professionsfestival på Campus Kolding – en dag fyldt med magi, mennesker og masser af muligheder!

Vi har sammensat et skarpt program med spændende oplæg og inspirerende kunstneriske indslag. Samtidig får du chancen for at kigge indenfor og opleve stemningen på vores smukke campus.

Alle er velkomne – det er gratis at deltage, men enkelte arrangementer kræver tilmelding.

Kort sagt: En dag, du ikke vil gå glip af!

Praktisk info

Arrangementerne afholdes på Campus Kolding Universitetsparken 2, 6000 Kolding.

Kommer du i bil, er der gratis parkeringspladser på campus, du skal blot registrere din bil ved terminalen på 5. sal straks efter ved ankomst. Du kan læse mere om parkering her

Mad og drikke

På årets Professionsfestival vil det være muligt at købe både mad og drikke til festival og studievenlige priser.

Almindelige betalingskort kan bruges til køb af mad og drikke.

Program Kolding PF 2026

Klik her for at downloade programmet - Opdateret 17/9 kl. 10.15

02

Morgenprogram

Her finder du programmet for Campus Kolding torsdag den 17. september med programpunkter der starter mellem kl. 8-10

Vi tager forbehold for programændringer

8.45 - 9.45: Fælles morgenmad

Start dagen til en hyggelig fælles morgenmad i Fredagsbaren. 

Her vil der være mulighed for at mødes på tværs, nyde lidt morgenmad og få en uformel snak, inden dagens program går i gang. 

Kom og vær med til at skabe en god start på dagen i hyggeligt selskab.

9.15 - 9.30: Morgensang med Signe Juhl Trio

Begynd festivaldagen med fælles morgensang sammen med Signe Juhl Trio. Signe Juhl (vokal), Bo Møller (guitar) og Niels Kvist (bas) leder deltagerne gennem 2–3 sange, som er nemme at synge med på. Musikken har rødder i jazz, amerikansk folkemusik og den danske sangskat. Find sangteksterne på din telefon, og vær med til en varm, musikalsk start på dagen. 

Arrangementet er for alle.

9.30 - 11.45: ”Game Show Days 26” - Er du klar til at dyste på viden, hurtighed og skarpe svar?

I ”Game Show Days 26” er der kamp om pointene.

Studerende på 2. årgang på Grafisk Kommunikation, har udviklet deres egne quiz-koncepter med spørgsmål, regler, buzzers og motion graphics, der skaber en ægte showoplevelse.

Kom og oplev, hvordan kreativt design og quiz går op i en højere enhed – og vær med i kampen om pointene!

Arrangementet er åbent for alle 

Arrangement foregår bureau lokaler på 4. etage

9.45 - 10.30: Farver, form og fortællinger i grafisk design v. Victoria Colding

Victoria Colding er tidligere studerende fra Grafisk Kommunikation på Skolen for Visuel Kommunikation, UC SYD (dimitterede 2018) og arbejder i dag med et farverigt og illustrativt formsprog, der spænder fra etiketter og emballagedesign til plakater og visuelle identiteter. 

Med en legende og detaljefyldt stil kombinerer Victoria grafisk design og illustration i visuelle løsninger med masser af per-sonlighed og karakter. Hun arbejder desuden 50 % analogt, hvor håndtegnede og håndlavede elementer spiller en central rolle i den kreative proces. 

Efter sin tid på skolen har hun udviklet sit eget kreative univers, som hun bl.a. deler gennem vimeco.grafik

Til oplægget vil Victoria fortælle om sin rejse fra studerende til professionel designer og illustrator, og om arbejdet med at skabe visuelle løsninger, hvor illustration, farver og kreativ formidling går hånd i hånd. 

- Og hun vil selvfølgelig også vise en masse lækkert design!

Arrangementet er åbent for alle 

Lokale 4.38

9.45 - 10.30: Kan man forske i steders atmosfærer?

Jonas R. Kirkegaard er i gang med et ph.d.-projekt om hvordan lyd kan bruges til at skabe stemninger og atmosfærer i museumsudstillinger. Dette oplæg handler om hvordan stemninger og atmosfærer i det hele taget opstår, hvordan man undersøger dem og hvordan man gennem forskellige design-greb kan forme dem. 

Der er fokus på hvordan vi sanser, når vi bevæger os rundt i dagligdagen og hvordan erindringer og forventninger spiller sammen med sanseindtryk som lys, dufte, lyde og taktile indtryk, påvirker vores oplevelse af de forskellige steder vi opholder os. 

Arrangement foregår i lokale: 3.21

9.45-11.30: Den sidste socialpædagog

Dokumentarfilm om Niels Arne der er socialpædagog på Forsorgs-hjemmet Skjoldbo. Se trailer her: https://vimeo.com/1123852665?fl=ip&fe=ec Efter filmen er der debat, faciliteret af Forstander Nicolai Olesen

Dette er et åbent arrangement.

Arrangement foregår i biografen

03

Formiddagsprogram

Her finder du programmet for Campus Kolding torsdag den 17. september med programpunkter der starter mellem kl. 10-12.

Vi tager forbehold for ændringer
 

10.00 - 12.00: Praktikmesse for pædagoguddannelsen

Kom og mød dit nye praktiksted! Forskellige praktiksteder til pædagoguddannelsen vil på denne messe give dig et indblik i den mangfoldige faglighed, der er på praktikstederne.

Foregår i Atriet på stueplan

10.00 - 15.15: Store Lederdag

Hvordan leder man stærke fagprofessionelle i en tid med reformer, stigende forventninger og voksende kompleksitet?

På Store Lederdag 2026 sætter vi fokus på faglig ledelse, dømmekraft og ledelse af professioner. Mød bl.a. Klaus Majgaard og professor Lene Tanggaard, deltag i paneldebat med kommunale topledere, og vælg mellem workshops med konkrete perspektiver og greb til din egen ledelsespraksis.

Læs mere og se programmet her

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding

10.45 - 11.30: Fra Grafisk Kommunikation til kreativ iværksætter og lokalt kulturliv v. Kamilla Vinther

Kamilla Vinther er tidligere studerende fra Grafisk Kommunikation på Skolen for Visuel Kommunikation, UC SYD og dimitterede i 2013. 

I dag driver hun virksomheden Bilities, hvor hun arbejder med grafisk design, visuel kommunikation og kreative projekter for både internationale virksomheder, organisationer og lokale initiativer. 

Siden studietiden har Kamilla skabt sin egen vej ind i branchen. Gennem både frivillige initiativer, kulturelle projekter og sit arbejde som grafisk designer har hun vist, hvordan kreativitet kan være med til at skabe liv, aktivitet og fællesskaber i lokalmiljøet. 

Til oplægget vil Kamilla fortælle om sin rejse fra studerende til selvstændig designer, herunder erfaringer fra praktik i udlandet og de valg, der har været med til at forme hendes karriere. Hun vil også dele sine erfaringer med, hvordan man som designer kan engagere sig i lokale fællesskaber og projekter, der både skaber værdi for andre og kan åbne døren til nye samarbejder og opgaver. 

Kom og hør, hvordan kreativt engagement, frivillighed og lokale initiativer kan være med til at skabe både spændende projekter og et professionelt arbejdsliv inden for grafisk kommunikation -og se en masse lækker grafik! 

Se også Kamillas Instagram 

Arrangementet er åbent for alle 

Lokale: 4.18

10.45 - 11.30: Fra studerende til kreativ branche — og eget bureau v. Babken & Line

Babken Margaryan og Line Marie Margaryan-Rasmussen er tidligere studerende fra Grafisk Kommunikation på Skolen for Visuel Kommunikation, UC SYD, og står i dag bag det kreative bureau Nui Agency i Aalborg. 

Siden studietiden har de arbejdet med branding, strategi, design og visuel identitet for virksomheder med fokus på stærke, æstetiske løsninger og tætte samarbejder. 

Til oplægget deler de deres rejse fra studerende til selvstændige bureauejere og fortæller ærligt om at starte egen virksomhed, finde sin kreative retning og arbejde professionelt med branding og visuel kommunikation. De vil også præsentere udvalgte cases fra bureauets arbejde.

Oplægget afholdes i lokale: 4.17

10.45 - 11.30: Hvordan former lydzoner fælles lydmiljøer?

Hvad sker der, når forskellige mennesker ønsker forskellig lyd i det samme rum?

Kasper Fangel Skov tager med udgangspunkt i sit ph.d.-projekt publikum med ind i lydzonernes verden. Her handler det om teknologier, der kan give mennesker større indflydelse på den lyd, de hører, uden nødvendigvis at forstyrre andre i samme rum. Oplægget giver en tilgængelig introduktion til idéerne bag lydzoner og til samspillet mellem teknologi, lydmiljø og menneskers forskellige oplevelser af god og uønsket lyd. 

Du behøver ingen særlige forkundskaber.

Arrangement foregår i lokale: 3.21

10.45 - 11.30 -  Kanariefugle og autister v. Leopold Julius Birkeskov

Kanariefugle blev tidligere taget med ned i minerne, fordi deres særlige følsomhed gjorde dem i stand til at opdage farer, mennesker ikke selv registrerede. De var ikke svage – de kunne noget særligt.

Med dette billede som afsæt sætter Leopold Julius Birkeskov fokus på neurodiversitet, autisme og den værdi, der kan opstå, når vi ser forskellighed som en ressource. Oplægget undersøger blandt andet, hvordan vores faglige sprog former blikket på mennesker, vores handlinger og relationer – og hvordan et mere bevidst og præcist sprog kan skabe muligheder frem for begrænsninger.

Deltagerne inviteres til refleksion over deres eget faglige sprogbrug og får udleveret en faglig nødhjælpspakke til at arbejde videre med.

Leopold trækker også på egne erfaringer med neurodiversitet og en sen profilering som højtfungerende Asperger. I dag arbejder han som foredrags- og oplægsholder med selvdannelse og konkrete metoder til faglig praksis.

Oplægget er åbent for alle med interesse for neurodiversitet.

Lokale: 2.37

11.45 - 12.30: Når hele atriet spiller med: NEBULAH

Når NEBULAH indtager frokostpausen, bliver hele Campus Koldings seks etager høje atrium en del af koncerten. Bandets eksperimenterende pop/rock og cinematiske lydland udfolder sig i rummet, så musik, arkitektur og publikum smelter sammen til en sanselig helhedsoplevelse. 

Med ekspressive vokaler, spændingsfyldte harmonier og et lydunivers, der bevæger sig mellem det storladne, mystiske og nære, inviterer NEBULAH til mere end en traditionel koncert: en fælles musikalsk oplevelse midt i campus' levende hjerte.

Arrangement foregår i atriet

04

Eftermiddagsprogram

Her finder du programmet for Campus Kolding torsdag den 17. september med programpunkter der starter mellem kl. 12-16

Vi tager forbehold for programændringer

12.05 - 13.40: Pædagogiske trædesten vi står på og bevæger os videre fra…..
v. Line Togsverd, Mariane Finch, Lisbeth Nørregaard Hansen og Benedicte Bernstorff

Når du arbejder som pædagog - hvad enten det er i daginstitutioner, i skole eller klub - så står du på en over 100 år gammel tradition. I workshoppen kan du møde traditionen og nogle af dem, som for første gang formulerede sig om børneliv, om leg, om børnehaven og barnesagen. Du får nye perspektiver på dit fag og ikke mindst: masser af stof til eftertanke omkring, hvordan vi indretter børns liv i dag. Til workshoppen får vi besked af en ganske særlig gæst - nemlig Mariane, som har været pædagog i 40 år og som kan tale med om de pædagogiske trædesten, vi står på, og om hvordan faget og daginstitutionerne har udviklet sig.

Arrangementet er åbent

Arrangement foregår i lokale: 4.01

 

12.30 - 13.15: Fra Grafisk Kommunikation til kreativ iværksætter og lokalt kulturliv v. Kamilla Vinther

Kamilla Vinther er tidligere studerende fra Grafisk Kommunikation på Skolen for Visuel Kommunikation, UC SYD og dimitterede i 2013. 

I dag driver hun virksomheden Bilities, hvor hun arbejder med grafisk design, visuel kommunikation og kreative projekter for både internationale virksomheder, organisationer og lokale initiativer. 

Siden studietiden har Kamilla skabt sin egen vej ind i branchen. Gennem både frivillige initiativer, kulturelle projekter og sit arbejde som grafisk designer har hun vist, hvordan kreativitet kan være med til at skabe liv, aktivitet og fællesskaber i lokalmiljøet. 

Til oplægget vil Kamilla fortælle om sin rejse fra studerende til selvstændig designer, herunder erfaringer fra praktik i udlandet og de valg, der har været med til at forme hendes karriere. Hun vil også dele sine erfaringer med, hvordan man som designer kan engagere sig i lokale fællesskaber og projekter, der både skaber værdi for andre og kan åbne døren til nye samarbejder og opgaver. 

Kom og hør, hvordan kreativt engagement, frivillighed og lokale initiativer kan være med til at skabe både spændende projekter og et professionelt arbejdsliv inden for grafisk kommunikation -og se en masse lækker grafik! 

Se også Kamillas Instagram 

Arrangementet er åbent for alle 

Lokale: 4.18

 12.30 - 13.15 Hånden – når relation bliver metode v. Leopold Julius Birkeskov, højtfungerende Asperger.

Fra hjemløs til at finde hjem i sig selv – en sanselig vej til professionel dømmekraft

Hvordan udvikler fagpersoner en praksis, hvor faglighed, refleksion og relation smelter sammen i mødet med borgeren?

I oplægget introducerer Leopold Julius Birkeskov Hånden – en konkret og sanselig metode, der forbinder teori, refleksion og handling. Hånden fungerer som både kort og kompas og giver et konkret sprog for det relationelle arbejde og den professionelle dømmekraft.

Oplægget er praksisnært og involverende. Gennem øvelser, refleksion og dialog får deltagerne mulighed for selv at opleve metoden og får et håndkort med sig, som kan bruges i egen praksis.

Leopold trækker samtidig på sin egen historie og sine erfaringer med neurodiversitet. For to år siden levede han isoleret i en skov efter et langt liv med oplevelsen af skjult hjemløshed – fra arbejdsmarkedet, relationer og sig selv. I dag har han fundet et hjem og står på scenen som foredrags- og oplægsholder med fokus på selvdannelse og faglig praksis.

Arrangementet er åbent for alle med interesse for neurodiversitet.

Lokale: 2.37

12.30 - 13.15: Farver, form og fortællinger i grafisk design v. Victoria Colding

Victoria Colding er tidligere studerende fra Grafisk Kommunikation på Skolen for Visuel Kommunikation, UC SYD (dimitterede 2018) og arbejder i dag med et farverigt og illustrativt formsprog, der spænder fra etiketter og emballagedesign til plakater og visuelle identiteter. 

Med en legende og detaljefyldt stil kombinerer Victoria grafisk design og illustration i visuelle løsninger med masser af per-sonlighed og karakter. Hun arbejder desuden 50 % analogt, hvor håndtegnede og håndlavede elementer spiller en central rolle i den kreative proces. 

Efter sin tid på skolen har hun udviklet sit eget kreative univers, som hun bl.a. deler gennem vimeco.grafik

Til oplægget vil Victoria fortælle om sin rejse fra studerende til professionel designer og illustrator, og om arbejdet med at skabe visuelle løsninger, hvor illustration, farver og kreativ formidling går hånd i hånd. 

- Og hun vil selvfølgelig også vise en masse lækkert design!

Arrangementet er åbent for alle 

Lokale 4.38

12.30 - 13.15: Hvad er det åndelige, og hvad kan det bruges til i relation til andre mennesker?

Hvordan kan man inden for den blotte fornufts grænser, som Kant formulerede det tilbage i oplysningstiden, tale om det åndelige her i det 21. århundrede, og hvordan kan man arbejde dannelsesmæssige med fænomenet som lærer, pædagog og sygeplejerske?

Det giver filosof Anne Marie Pahuus og religionspædagog John Rydahl med afsæt i antologien ”ÅNDtologi – om åndelig udvikling og dannelse”, som de begge har bidraget til, nogle bud på.

Alle er velkomne, men man bedes blive under hele arrangementet.

Arrangement foregår i lokale: 3.39

12.30 - 14.30: ”Game Show Days 26” - Er du klar til at dyste på viden, hurtighed og skarpe svar?

I ”Game Show Days 26” er der kamp om pointene.

Studerende på 2. årgang på Grafisk Kommunikation, har udviklet deres egne quiz-koncepter med spørgsmål, regler, buzzers og motion graphics, der skaber en ægte showoplevelse.

Kom og oplev, hvordan kreativt design og quiz går op i en højere enhed – og vær med i kampen om pointene!

Arrangementet er åbent for alle 

Arrangement foregår bureau lokaler på 4. etage

13.30 - 14.15: Vil du gerne vide mere om selvskade og spiseforstyrrelser i en pædagogisk kontekst?

Selvskade og spiseforstyrrelser forekommer på tværs af alder, diagnoser og sociale problemstillinger – og ses ofte i kombination med psykisk sårbarhed, traumer, misbrug og social udsathed. I den social- og specialpædagogiske praksis stiller det store krav til medarbejdernes faglige forståelse, relationskompetence og evne til at handle professionelt i komplekse og følelsesmæssigt belastende situationer. 
Workshoppen stiller skarpt på disse spørgsmål gennem oplæg og fælles refleksioner.  

Workshoppen er relevant for alle med interesse for området.

Arrangement foregår i lokale: 3.27

13.30 - 14.15: Fra studerende til kreativ branche — og eget bureau v. Babken & Line

Babken Margaryan og Line Marie Margaryan-Rasmussen er tidligere studerende fra Grafisk Kommunikation på Skolen for Visuel Kommunikation, UC SYD, og står i dag bag det kreative bureau Nui Agency i Aalborg. 

Siden studietiden har de arbejdet med branding, strategi, design og visuel identitet for virksomheder med fokus på stærke, æstetiske løsninger og tætte samarbejder. 

Til oplægget deler de deres rejse fra studerende til selvstændige bureauejere og fortæller ærligt om at starte egen virksomhed, finde sin kreative retning og arbejde professionelt med branding og visuel kommunikation. De vil også præsentere udvalgte cases fra bureauets arbejde.

Oplægget afholdes i lokale: 4.17

13.30 - 14.15: Filmfestival: Lyd og billeder fra Lyddesign

Tag plads i biografen til en filmfestival med film, hvor studerende fra Lyddesign har bidraget til lyden - og i nogle tilfælde også til filmen som helhed. Programmet sammensættes frem mod festivalen og kan rumme forskellige genrer, formater og udtryk. 

Fælles for visningerne er mødet mellem lyd og billede og muligheden for at opleve, hvordan lyd er med til at skabe den filmiske fortælling. Der bliver noget for både øjne og ører.

Arrangement foregår i biografen

13.30 - 14.15: Det er købt kærlighed… nogle er bare bedre til det end andre - Forældresamarbejde på botilbud

Forskningsprojektet undersøger, hvad der er vigtigt for forældre i samarbejdet med pædagoger på et bosted for voksne med udviklingshæmning. Den bidrager med viden om den livsudfordring, det er at få et barn med handicap og at måtte overlade omsorgen til professionelle.

Forældrene forsøger derfor at forhandle om de områder, de finder betydningsfulde for netop deres barns gode liv. Projektet argumenterer for, at pædagoger må udvikle samarbejdsformer og dialoger, hvor forældrenes perspektiver og viden om barnet bliver hørt og inddraget i udviklingen af det gode liv. 

Arrangement foregår i lokale: 4.02

14.30 - Afslutning: Åben scene: Jam og luftguitar

Scenen er åben, og alle kan være med! Kom alene, tag dit faste band med, eller se, hvem du ender med at spille sammen med - måske står din underviser pludselig ved siden af dig. Repertoire, genre og musikalske omveje finder vi undervejs. Luftguitar er naturligvis velkommen, og både store soloer og små musikalske uheld kan forekomme. 

Vi henstiller venligt, men bestemt, til at der ikke etableres moshpit. 

Medbring instrument, nysgerrighed og et passende mål af ballepallør.

05

Kun for gæster der har modtaget forudgående invitation

9.00 - 11.30: Når mennesker mødes og udtrykker sig i fællesskab

Dette er et lukket arrangement, for inviterede

Et kunstpædagogisk møde, hvor mennesker fra forskellige pædagogiske sammenhænge mødes og udtrykker sig i fællesskab. Her samles en gruppe brugere fra et særligt tilrettelagt aktivitetstilbud for voksne og en gruppe studerende fra pædagoguddannelsen flere gange i løbet af en måned – møder, hvor det relationelle og det kunstneriske kan opstå og udvikles side om side.

Lokale: 2.29

 

10.00 - 11.00 og 11.00 - 12.00 Koncert med Hoppelines Hoppelopper

Kom med til en sprudlende koncert med Hoppelines Hoppelopper! 
Er I klar til at hoppe, danse og synge med? Så glæd jer til en magisk musikoplevelse fyldt med energi, grin og gode rytmer!

Pædagoguddannelsen i Kolding og Hoppelines Hoppelopper inviterer børn i alderen 2–6 år og deres voksne til en koncert, hvor kroppen ikke kan sidde stille! Vi skal danse og hoppe til rytmiske rammesange, synge med på sjove og genkendelige melodier, opleve dygtige jazz-musikere, der får musikken til at sprudle og lade fantasien flyve og fødderne følge med. Koncerten er skabt i børnehøjde – med masser af plads til leg, bevægelse og musikglæde. Her er ingen rigtige eller forkerte måder at være med på – alle kan hoppe som en hoppelop! Tag det gode humør med – og vær klar på en koncert, der kilder i både tæer og mave! Vi glæder os til at se jer til en farverig og rytmisk oplevelse med Hoppelines Hoppelopper!

Lokalet findes i jeres invitation
 

06

Se programmerne i vores andre campus byer

pf esbjerg

Se programmet

Program 2026: Campus Esbjerg

pf kolding

Se programmet

Program 2026: Campus Kolding

aabenraa

Se programmet

Program 2026: Campus Aabenraa

Campus Haderslev

Se programmet

Program 2026: Campus Haderslev