Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Projektledelse (Diplom i offentlig forvaltning og administration)

Styrk dine kompetencer inden for projektledelse, og lær at reflektere over din ledelsespraksis

  • Bliv i stand til at planlægge og styre udviklingsprojekter
  • Få indgående kendskab til centrale begreber og redskaber til projektledelse

Hvis du til daglig arbejder med ledelse og projekter, så kan dette modul styrke din tilgang og din faglige profil. Med en kombination af teoretisk viden og praktiske kompetencer bliver du klædt på til at udvikle og styre udviklingsprojekter. 

Din undervisning er praktisk orienteret og inkorporerer dine egne erfaringer og projekter, så din læring umiddelbart kan omsættes til din egen praksis i den offentlige forvaltning. Derfor er modulet også et oplagt supplement for dig, som allerede har nogle års erfaring med ledelse og projektstyring. Med dette modul får du metoderne til at lede projekterne sikkert i mål.

Typen af projekter og arbejdsformen er afgørende for, hvilken tilgang du kan anvende i dit arbejde. Derfor vil din undervisning have fokus på anvendt teori, praktiske eksempler og cases, når du blandt andet arbejder med kommunikation, ledelse og styring.  

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Projekters indhold og forløb med udgangspunkt i forskellige teorier og tilgange.
  • Hvordan du planlægger projekter med hensyntagen til projektets type, arbejdsformer og organisation.
  • Lær om projektorganisering og kommunikation samt projektledelse og -styring.
  • Hvordan du kan anvende resultatstyring inden for projektledelse.

Modulet er et valgfrit modul på Diplom i offentlig forvaltning og administration, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Du ønsker styrkede kompetencer indenfor planlægning og styring af udviklingsprojekter og vil gerne styrke dine nuværende kompetencer og få nye perspektiver på dit arbejde.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Viden 
Den studerende skal 

  • kende de vigtigste principper for organisering af projektarbejde 
  • forstå baggrunden for projektarbejde og forskellen mellem projektarbejde og andre måder at organisere opgavevaretagelsen 
  • have kendskab de forskellige aktørers rolle i projektarbejdet 
  • have kendskab til forskellige projekttyper

Færdigheder
Den studerende skal 

  • kunne deltage aktivt i arbejdet i en projektgruppe 
  • kunne vurdere kravene til arbejdet i forskellige projekttyper 
  • kunne formidle resultaterne fra projektarbejdet 

Kompetencer
Den studerende skal 

  • kunne bidrage med selvstændige løsningsforslag og –metoder i projektarbejdet 
  • kunne sætte sit eget arbejde i forhold til projektgruppers arbejde og indflydelse 
  • kunne medvirke til nyudvikling i forbindelse med projektgruppens, bl.a. i forbindelse med udvikling af arbejdsmetoder og samarbejdsformer

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Projektledelse (Diplom i offentlig forvaltning og administration)

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information