Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Palliativ praksis - Eksistentielt, åndeligt og psykosocialt


Modulet er til dig, der arbejder med uhelbredelig syge og døende og deres pårørende, og som ønsker at styrke dine kompetencer og viden inden for psykosociale, åndelige og eksistentielle dimensioner i menneskelige relationer, samspil og kommunikation knyttet til komplekse tilstande i palliative forløb. 


Modulet Palliativ praksis – Eksistentielt, åndeligt og psykosocialt inddrager den nyeste praksis-, udviklings- og forskningsbaserede viden om tilgange, teori og metoder, der har betydning for menneskers forståelse af og reaktioner på sygdom, lidelse, død og tab.

Modulet udvikler og fremmer dine kompetencer til at indgå i mellemmenneskelige relationer med syge og pårørende, påtage dig ansvar for udvikling af palliativ praksis i samarbejde med andre samt at tage vare på dig selv som professionel.
Du får blandt andet viden om:

  • Perspektiver på psykosociale, åndelige og eksistentielle dimensioner i mellemmenneskelige relationer
  • Udvalgte kulturelle og samfundsmæssige vilkår og forståelser af sygdom, lidelse, død og tab knyttet til identitet, funktion og hverdagsliv
  • Udvalgte tilgange, teorier og metoder af betydning for mellemmenneskelige relationer, kommunikation og samtaler i palliative forløb
  • Arbejdsmiljøaspekter ved psykisk og mentalt krævende arbejde
  • Forskningsbaseret viden om og metoder til kritisk at reflektere over mellemmenneskelige relationer og kommunikation med den syge og pårørende

Udbytte 

På modulet Palliativ praksis - Eksistentielt, åndeligt og psykosocialt 
 udvikler og fremmer du dine kompetencer til at varetage psykosocial, åndelig og eksistentiel omsorg knyttet til komplekse tilstande i det palliative forløb. Du tilegner dig forskningsbaseret viden om og metoder til at indgå i og tage ansvar for samarbejdet med den syge, de pårørende og relevante samarbejdspartnere.

Målgruppe

Modulet er for dig som arbejder professionelt i sundhedssektoren f.eks. sygeplejerske ansat på Hospice, Sygehus eller i kommunen.

Niveau

Modulet er på 10 ECTS-point og hører under den Sundhedsfaglige diplomuddannelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag.

Det står der i studieordningen

Læringsmål

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering:

Viden

 

  • Har viden om egen og andres forståelse af og reaktioner på sygdom, lidelse, død og tab imellem menneskelige relationer og kommunikation med syge og pårørende.
  • Kan forstå og reflektere over betydningen af tilgange og perspektiver relateret til mellemmenneskelige aspekter i palliative forløb.

Færdigheder

 

  • Kan mestre og anvende udvalgte metoder og redskaber, der understøtter mellemmenneskelige relationer og samtaler med den syge og pårørende.
  • Kan vurdere komplekse praksisnære og teoretiske problemstillinger i mellemmenneskelige relationer og begrunde interventioner i relationen med den syge og pårørende.
  • Kan formidle problemstillinger og løsningsforslag, som relaterer sig til mellemmenneskelige relationer, til samarbejdspartnere.

Kompetencer

 

  • Kan selvstændigt håndtere komplekse situationer i mellemmenneskelige relationer og samspil med bevidsthed om egen rolle.
  • Kan fagligt begrunde og træffe beslutninger i komplekse situationer, der handler om reaktioner på sygdom, lidelse, død og tab.
  • Kan indgå i og påtage sig ansvar for udvikling af palliativ praksis i samarbejde med andre
  • Fagpersoner samt tage vare på sig selv som professionel.

Indhold

 

  • Perspektiver på psykosociale, åndelige og eksistentielle dimensioner i mellemmenneskelige relationer
  • Udvalgte kulturelle og samfundsmæssige vilkår og forståelser af sygdom, lidelse, død og tab knyttet til identitet, funktion og hverdagsliv.
  • Udvalgte tilgange, teorier og metoder af betydning for mellemmenneskelige relationer, kommunikation og samtaler i palliative forløb
  • Arbejdsmiljøaspekter ved psykisk og mentalt krævende arbejde.
  • Forskningsbaseret viden om og metoder til kritisk at reflektere over mellemmenneskelige relationer og kommunikation med den syge og pårørende.
Bedømmelsesform

Individuel bedømmelse med intern vurdering efter 7-trins-skalaen.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Palliativ praksis - Eksistentielt, åndeligt og psykosocialt

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information