Gå til hovedindhold

Diplom i Erhvervspædagogik

UC SYD Videreuddannelse

Lær at formidle din erhvervsfaglige viden

  • Få det teoretiske og praktiske grundlag for at arbejde som lærer ved de erhvervsrettede uddannelser.
  • Udvikl dig professionelt og personligt.

Lær at koble pædagogisk praksis med din erfaring fra det virkelige erhvervsliv og arbejdsmarked. Få samtidig kompetencer til at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i din organisation.

Du vil på uddannelsen blive introduceret til undervisning og læring i et didaktisk og videnskabsteoretisk perspektiv, som vil styrke din planlægning og udførelse af undervisningen. Derudover vil en del undervisning være praktisk orienteret, så den tager udgangspunkt i de situationer, du oplever som underviser på en erhvervsrettet uddannelse.

Diplomuddannelsen er den officielle uddannelse for undervisere ved erhvervsskoler, men kompetencerne i undervisning, vejledning, formidling, læring, didaktik og social inklusion bliver også efterspurgt i private virksomheder, institutioner og forvaltninger.

Fakta om uddannelsen

  • Type : Diplomuddannelse
  • ECTS : 60
  • Økonomi : Egenbetaling
  • Varighed : Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år.
  • Adgangskrav : Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
  • Beliggenhed : Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg 

Sådan sammensætter du en diplomuddannelse i erhvervspædagogik

Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter. 

Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche. 

Sådan tilmelder du dig

Som studerende på Diplom i erhvervspædagogik tilmelder du dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig. Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring. Se oversigten over obligatoriske og valgfrie moduler på Diplom i erhvervspædagogik længere nede på denne side.

Vil du læse online hjemmefra? Så tilbyder vi, at du kan læse de enkelte moduler over nettet. Kontakt os for at høre mere om muligheden for netstudie på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

Praktiske informationer

Adgangskrav på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik

For at komme ind på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik på UC SYD skal du have afsluttet en videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse. 

Derudover forudsætter diplomuddannelsen i erhvervspædagogik mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Økonomi

Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside. 

Placering af uddannelsen på din arbejdsplads

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.
 

Valgmoduler

Valgmodul Diplom i Erhvervspædagogik

Obligatoriske moduler

Pædagogisk videnskabsteori

ECTS: 5

Læs mere

Undervisning og læring

ECTS: 10

Læs mere

Undervisningsplanlægning og didaktik

ECTS: 10

Læs mere

Afgangsprojekt, Diplom i Erhvervspædagogik

ECTS: 15

Læs mere

Har du nogle spørgsmål?

Kirsten Skaastrup

Chefkonsulent

Kirsten Skaastrup (KSKA)

Anna Maria (Trine) Rønholt

Konsulent

Anne Maria Rønholt (AMRO)