Gå til hovedindhold

Gruppe- og organisationspsykologi

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Pædagogisk Diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Psykologi

Tilmeld

Lær at udvikle processer, der styrker grupper eller organisationer og intervenerer i konflikter 

  • Få viden om forskellige lærings- og forandringsteorier samt gruppe- og organisationspsykologi og deres praktisk pædagogiske implikationer og anvendelse. 
  • Tag ansvar for at vurdere kommunikation i en gruppe- og organisationspsykologisk kontekst og skab positiv udvikling i en organisation med din specialiserede viden. 

Grupper og organisationer kan gøre summen af medlemmerne større eller mindre, afhængigt af hvordan der bliver kommunikeret og samarbejdet. Med modulet i gruppe- og organisationspsykologi bliver du klædt på til at forstå de psykologiske mekanismer, som er på spil. Du bliver også uddannet i at agere på dem metodisk og praktisk, og du kan derved skabe positiv udvikling i grupper og organisationer. 

Med en introduktion til teorier og begreber om sammenhænge mellem organisation, ledelse og medarbejdere, får du en bedre forståelse for den psykologiske effekt af roller og kommunikation i organisationer. Den teoretiske forståelse kan du sætte sammen med de beslutningsstrukturer og samarbejdsformer, som påvirker individerne og dermed resten af organisationen. Med den viden kan du lave informationsindhentning som baggrund for vurdering af udviklingsprocesser og -muligheder i grupper og organisationer. 

Du vil komme til at arbejde med procesudvikling i forhold til grupper og organisationer samt de metoder, som skal anvendes i forbindelse med en udviklingsproces. Med den viden vil du også være i stand til at vurdere aktuel eller nyere viden på området samt udvikle din egen faglige praksis.   

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Lær at identificere, analysere og intervenere over for forskellige former for konflikter i grupper og organisationer.  
  • Bliv bevidst om, hvordan organisationer fungerer set fra et psykologisk standpunkt, og hvordan de kan påvirkes til at blive bedre med procesudvikling.  
  • Lær at lave begrundet informationsindhentning som baggrund for intervention eller vurdering af udviklingsprocesser i grupper eller organisationer.  

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Du vil gerne arbejde målrettet med de psykologiske processer, som er i spil i grupper og organisationer, og have specialiseret viden til at arbejde med procesudvikling. Det kan for eksempel være i rollen som konsulent eller leder. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen 

Læringsmål  

Den studerende  

  • kan samarbejde om at identificere, analysere og intervenere over for forskellige former for konflikter i grupper og organisationer.  
  • kan påtage sig et medansvar for at anvende og vurdere betydningen af forskellige former for kommunikation i en gruppe- og organisationspsykologisk kontekst.  
  • har viden om forskellige lærings- og forandringsteorier og -modeller inden for gruppe- og organisationspsykologi og deres praktisk pædagogiske implikationer.  
  • har indsigt i teorier og begreber om sammenhænge mellem organisation, ledelse og medarbejdere i forhold til at skabe positiv udvikling i en organisation.  
  • har indsigt i organisatoriske beslutningsstrukturer og samarbejdsformer, herunder deres betydning for organisatorisk udvikling på individ- og gruppeniveau.  
  • kan anvende og vurdere aktuelle eller nyere modeller for procesudvikling i forhold til grupper og organisationer med tilknytning til den pædagogiske praksis.  
  • kan begrunde og anvende metoder til informationsindhentning som baggrund for vurdering af udviklingsprocesser og -muligheder i grupper og organisationer.  
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en intern prøve.