Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter
Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.
Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
Styrk din metodiske tilgang i socialt arbejde med udsatte børn og unge
- Få en indføring i udvalgte metoder samt anvendelse af disse i din daglige praksis med udsatte børn og unge.
- Lær at begrunde dit valg af metode med afsæt i udvalgte teorier, forskning og erfaringsbaseret viden i arbejdet med udsatte børn, unge og familier.
I arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier er der en metodisk værktøjskasse, som kan tilpasses næsten alle tænkelige situationer. Med dette modul lærer du at vurdere de komplekse problemstillinger, som omgiver udsatte børn og unge, og at begrunde din metodiske tilgang.
Dit metodevalg giver både muligheder og begrænsninger i forhold til din praksis. Derfor er det vigtigt, at du lærer at forstå de forskellige metoder til at forebygge, undersøge, inddrage og intervenere i samspillet med udsatte børn, unge og familier. På den måde kan du lettere koble det med den virkelighed, som du møder i samspillet med udsatte børn og unge, og vælge den rette metodiske tilgang fra starten.
Målet med modulet er at du udvikler din praksis, men også at du lettere kan indgå i det tværfaglige samarbejde på området. På den måde kan du samtidig understøtte det holistiske sociale arbejde med udsatte børn og unge samt deres familier.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Lær om metodebegreber og generel metodeforståelse i socialt arbejde på børne- og ungeområdet.
- Øg dit kendskab til udvalgte metoder i relation til det forebyggende, undersøgende, inddragende og intervenerende arbejde med udsatte børn, unge, familier og deres netværk.
Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.
Tilmeld dig her
Metoder i socialt arbejde med udsatte børn og unge
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.