Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning

Velkommen som ny studerende

Information til dig, der er optaget på bioanalytikeruddannelsen

Studiestart på bioanalytikeruddannelsen

Her finder du velkomstbrev, information om studiestart og meget mere, som er relevant, når du skal starte på bioanalytikeruddannelsen.
01

Velkommen

Tillykke med din studieplads på bioanalytikeruddannelsen - og velkommen til UC SYD. Vi glæder os til at tage imod dig mandag den 2. september 2019. Herunder finder du bl.a. dit velkomstbrev, hvori du kan læse om din første tid på studiet, og om det introduktionskursus, du skal gennemføre inden studiestart.

VIGTIGT: Hvis du ikke allerede har gjort det, så husk at sige ja tak til din studieplads. Det skal du gøre inden for den oplyste tidsfrist.

Du bekræfter din studieplads på UC SYD optagelsesportal.

02

Esbjerg - campus og studieby

Her finder du information om vores campus i Esbjerg og Esbjerg som studieby. 

Find rundt på Campus Esbjerg

Parkering

Der er desværre begrænsede parkeringspladser ved UC SYD, hvorfor vi henviser til, at studerende i størst muligt omfang kører sammen eller benytter offentlige transportmidler til og fra campus. 

Som studerende bør du endvidere være opmærksom på, at det er ulovligt at parkere på brandvejene på campus. Gør du det alligevel, kan din bil blive fjernet, og du får en bøde på kr. 3.500. Så se efter de røde skilte med teksten ’brandvej’ og de gulmalede kantsten.

Esbjerg som studieby

Studiebyen Esbjerg

Studiebyen Esbjerg tilbyder flere gratis events i løbet af skoleåret og sørger for masser af inspiration til det gode studieliv i Esbjerg.

Læs mere på studiebyenesbjerg.dk og følg Studiebyen på Facebook, hvor du jævnligt vil blive opdateret på studielivet i Esbjerg.

De studerendes hus

Huset Esbjerg er et kultur- og studenterhus og er stedet, hvor studerende mødes til koncerter, events og meget andet.

Læs mere om Huset på husetesbjerg.dk og i denne flyer.

ANSA

ANSA er en organisation for norske studerende. Så er du nordmand, kan du læse mere her: ansa.no/ansa_esbjerg

Find bolig i Esbjerg

Skal du flytte til Esbjerg, kan du finde oplysninger om kollegier, ledige studieboliger og lejligheder i Esbjerg på hjememsiden nyiesbjerg.dk.

Du kan også finde oplysninger om ledige boliger på Ugeavisen Esbjergs hjemmeside eller på findroommate.dk og boligportalen.dk.

Gode råd når du søger lejebolig

Inden du går i gang med at søge en lejebolig, anbefaler vi, at du læser politiets gode råd til, hvordan du undgår svindel med lejebolig. 

Læs politiets råd her

03

Det praktiske

Som ny studerende er der mange ting, du skal vide. Her har vi samlet nogle af de generelle praktiske informationer, som er relevante for dig at have kendskab til inden studiestart.

Det du skal vide

Itslearning - din læringsplatform

Itslearning er din læringsplatform på UC SYD. Her vil du kommunikere med dine undervisere og medstuderende samt finde:

  • materiale til din undervisning
  • information om praktik, prøver og eksamener
  • studievejledning og SU
  • studielivet på dit campus
  • og meget mere

Her finder du vejledning til, hvordan du kommer på itslearning.

Dit skema

Når dit skema er klar, vil du kunne finde det i det system, vi kalder UMS.

Du vil cirka 10-14 dage før din studiestart modtage en SMS med et password og en adgangskode til UMS. Herinde vil du kunne se dit skema, når det er klar. Bemærk, at der løbende kan forekomme rettelser i skemaet.

NB: Der kan gå op til 24 timer, efter du har modtaget dine login-oplysninger til UMS, før de virker. 

Du får adgang til UMS via dette link: ums.ucsyd.dk.

Hvis du oplever problemer med adgangen til UMS, kan du kontakte UC Service på tlf. 7266 2400 eller ucservice@ucsyd.dk.

Office 365

Som studerende på UC SYD får du adgang til Office 365, der b.la. rummer Microsoft Word og Powerpoint samt adgang til en personlig lagerplads i Onedrive.

Cirka 10-14 dage før din studiestart vil du modtage en SMS med et brugernavn og et password, som giver dig adgang til Office 365.

Vær opmærksom på, at der kan gå op til 24 timer, efter du har modtaget dine login-oplysninger, før de virker.

Klik her for at se en vejledning til at installere Office 365.

Hvis du oplever problemer med installationen, vil der være hjælp at hente til den IT-intro, der bliver afholdt kort efter din studiestart.

Sådan søger du SU

Du kan søge SU, når du er kommet ind på din uddannelse, og når du har sagt ja til din studieplads. Derudover kan du tidligst søge SU en måned før, du starter på din uddannelse. Så starter du den 1. september, vil du kunne søge om SU fra den 1. august.

Bemærk: Der kan gå et par dage, fra du bekræfter din studieplads hos os, til SU-styrelsen har registreret det. Du kan først søge om SU, når SU-styrelsen har registreret dit ja tak til studiepladsen. 

Du søger om SU på www.su.dk

MinSU

I minSU kan du få overblik over dine SU-forhold og ændre nogle af dem. Log ind i minSU fra forsiden af su.dk. Du kan blandt andet:

  • få et overblik over dine SU-forhold
  • søge SU 
  • vælge SU fra
  • søge SU-lån
  • godkende udbetaling af SU-lån
  • søge om forsørgertillæg
  • ændre sluttid
  • søge handicaptillæg 

Du kan læse nærmere om SU-reglerne på su.dk eller ved henvendelse til Team optagelse og SU, på mail su@ucsyd.dk eller tlf. 7266 2250.

SPS - har du brug for støtte?

Specialpædogogisk støtte er støtte til studerende, som har en
funktionsnedsættelse, der gør det vanskeligt at studere.

Du kan få støtte, hvis du er:

  • ordblind
  • svagtseende
  • hørehæmmet
  • eller har andre funktionsnedsættelser

Du kan også søge om støtten, selvom du får hjælp fra revalideringen.

Læs mere om dine muligheder her:

Skal du have ungdomskort til bus og tog?

Du har mulighed for at få rabat på din daglige transport mellem din bopæl og dit uddannelsessted. Find flere informationer om ungdomskortet her eller læs mere på ungdomskort.dk.

Du skal selv søge om at få et ungdomskort i selvbetjeningssystemet på ungdomskort.dk.

I forbindelse med praktik skal du påregne, at der kan forekomme kørselsudgifter. På ungdomskort.dk kan du læse om betingelserne for at få rabat på transporten til praktikstedet.

Skal du søge kilometerpenge?

Har du langt til undervisning, har du mulighed for at søge om kilometerpenge. Læs mere om at søge om kilometerpenge her.

Og her finder du en info om dokumentation til kilometerpenge. Og her for Flensborg-zonen.

Du søger om kilometerpenge på www.ungdomskort.dk

Forsikring

Vi anbefaler, at du tegner en heltidsulykkesforsikring, således at du er dækket fuldt ud, når du opholder dig på uddannelsen.

Udenlandsk statsborger

Har du ikke et dansk CPR-nummer, skal du henvende dig til borgerservice i den kommune, du bor i. 

Når du har fået dit CPR-nummer, skal du give det til Studieservice på dit campus, så vi kan registrere det. Som dokumentation skal du medbringe det brev, du har modtaget fra kommunen.

Vær opmærksom på, at du ikke kan få studiekort eller søge om SU, før du har fået dit CPR-nummer.