Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Velkommen som ny studerende

Information til dig, der er optaget på sundhedsadministrativ koordinator

Studiestart på sundhedsadministrativ koordinator

Her finder du velkomstbrev, information om studiestart og meget mere, som er relevant, når du skal starte på uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator.

01

Velkommen

Stort tillykke med din nye studieplads!

Tillykke med din studieplads på uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator - og velkommen til UC SYD. Vi glæder os meget til at byde dig velkommen på din første studiedag.

Du er sikkert både spændt og nysgerrig. Og måske dukker der pludselig spørgsmål op hos dig, som du mangler svarene på.

Vi har derfor her samlet en lang række informationer, som kan hjælpe dig med at få den bedste studiestart hos os.

Hvis udviklingen i coronasituationen giver anledning til ændring i planerne for studiestarten, vil du høre nærmere fra din studieleder. Og er du studerende i øget risiko, kan du kontakte din studieleder, så I sammen kan finde ud af, hvordan du skal forholde dig.

Se information og retningslinjer om corona her.

Vi glæder os til at møde dig!

    Husk at bekræfte din studieplads

    Hvis du ikke allerede har gjort det, så husk at sige ja tak til din studieplads. Det skal du gøre senest den 1. august 2021.

    Du bekræfter din studieplads på nemStudie.

    02

    Sundhedsadministrativ koordinator i Esbjerg

    Informationer fra uddannelsen

    Information til dig, der starter på uddannelsen til september i Esbjerg.

    Alt det praktiske, som er vigtigt inden studiestart

    Husk også at tjekke alle de praktiske informationer ud. Vi har samlet mange nyttige oplysninger og vigtige deadlines til dig om bl.a. skema og SU.

    Dit studieliv

    Vi arbejder hele tiden på at skabe et godt studieliv for dig. Og du har flere muligheder for at deltage, følge med eller endda selv komme med idéerne.

    Facebook, Instagram og Mit studieliv

    Facebook, Instagram og Mit studieliv på Itslearning er de tre steder, du særligt skal følge med, hvis du vil være helt opdateret på, hvad der sker i dit studieliv.

    Facebook
    Følg med på Facebook, hvor vi deler vores arrangementer for dig som studerende og de gode historier fra hele UC SYD.

    Instagram
    På Instagram følger du hver uge med i en studerendes hverdag, når vi laver Instagram-takeovers.

    Mit studieliv
    Du finder Mit studieliv på Itslearning. Det er her, du skal holde øje for at være helt opdateret på alle sociale aktiviteter, arrangementer, aktuelle informationer og tiltag for dig som studerende.

    Studenterpolitik og campusråd

    Martin sidder med det, vi kalder studenterpolitik.

    På hver campus findes et råd bestående af studerende, der taler din sag, hvis du oplever udfordringer på din uddannelse, eller du har en rigtig god ide. De er altså sat i verden for at være med til at gøre dit uddannelsessted endnu bedre.

    Har du lyst til at være en del af dit lokale campusråd og dermed få direkte indflydelse på din uddannelse, så skriv til mjan@ucsyd.dk 

    Esbjerg - campus og studieby

    Vi glæder os til, vi kan byde dig velkommen på vores campus i Esbjerg.

    Få en rundvisning og en smagsprøve på studielivet på Campus Esbjerg i videoen, og læs mere om både campus og Esbjerg som studieby herunder.

    Du finder også links til gode steder at starte din boligsøgning.

    Find rundt på Campus Esbjerg

    Parkering

    Der er desværre begrænsede parkeringspladser ved UC SYD, hvorfor vi henviser til, at studerende i størst muligt omfang kører sammen eller benytter offentlige transportmidler til og fra campus. 

    Som studerende bør du endvidere være opmærksom på, at det er ulovligt at parkere på brandvejene på campus. Gør du det alligevel, kan din bil blive fjernet, og du får en bøde på kr. 3.500. Så se efter de røde skilte med teksten ’brandvej’ og de gulmalede kantsten.

    Esbjerg som studieby

    Study in Esbjerg

    Study in Esbjerg tilbyder flere gratis events i løbet af skoleåret og sørger for masser af inspiration til det gode studieliv i Esbjerg.

    Læs mere på businessesbjerg.com og følg Study in Esbjerg på Facebook, hvor du jævnligt vil blive opdateret på studielivet i Esbjerg.

    ANSA

    ANSA er en organisation for norske studerende. Så er du nordmand, kan du læse mere her: ansa.no/ansa_esbjerg

    Find bolig i Esbjerg

    Skal du flytte til Esbjerg, kan du finde oplysninger om kollegier, ledige studieboliger og lejligheder i Esbjerg på hjemmesiden nyiesbjerg.dk.

    Business Esbjerg arbejder for at skabe et godt og nærværende studiemiljø for alle studerende i Esbjerg. De har også samlet en oversigt over dine muligheder for at finde en studiebolig i byen.

    Gode råd når du søger lejebolig

    Inden du går i gang med at søge en lejebolig, anbefaler vi, at du læser politiets gode råd til, hvordan du undgår svindel med lejebolig. 

    Læs politiets råd her

    03

    Skema, SU og alt det praktiske

    Som ny studerende er der mange ting, du skal vide. Her har vi samlet nogle af de generelle praktiske informationer, som er relevante for dig at have kendskab til inden studiestart.

    Det du skal vide

    Sådan søger du SU

    Du kan søge SU, når du er kommet ind på din uddannelse, og når du har sagt ja til din studieplads. Derudover kan du tidligst søge SU en måned før, du starter på din uddannelse. Så starter du den 1. september, vil du kunne søge om SU fra den 1. august.

    Bemærk: Der kan gå et par dage, fra du bekræfter din studieplads hos os, til SU-styrelsen har registreret det. Du kan først søge om SU, når SU-styrelsen har registreret dit ja tak til studiepladsen. 

    Du søger om SU på www.su.dk

    MinSU

    I minSU kan du få overblik over dine SU-forhold og ændre nogle af dem. Log ind i minSU fra forsiden af su.dk. Du kan blandt andet:

    • få et overblik over dine SU-forhold
    • søge SU 
    • vælge SU fra
    • søge SU-lån
    • godkende udbetaling af SU-lån
    • søge om forsørgertillæg
    • ændre sluttid
    • søge handicaptillæg 

    Du kan læse nærmere om SU-reglerne på su.dk.

    Spørgsmål?
    Har du spørgsmål til SU, så kontakt vores SU-vejledere her eller ring til dem på 7266 2250.

    Studiekort

    Som studerende ved UC SYD får du et studiekort. For at få et studiekort, er det vigtigt, at du uploader et billede af dig selv.

    Sådan uploader du et billede til dit studiekort
    Du uploader et billede i UMS. Fotoet, du uploader, vil blive brugt til dit studiekort og i studieadministrative systemer.

    Du kan finde mere info om portrætfoto til studiekort her.

    Du finder vejledning til at uploade dit billede her.

    Har du problemer med at uploade billedet, er du selvfølgelig velkommen til at henvende dig i UC Service enten via serviceportalen eller på telefon 7266 2400.

    Retningslinjer til billedet

    • Pas-/kørekort-lignede portrætfoto.
    • Centreret, vellignende og taget lige forfra.
    • Hele ansigtet skal være med (lidt af skulderne må gerne være synlige) men ikke resten af kroppen.
    • Naturlige farver
    • Ingen røde øjne
    • Ensartet baggrund
    • Kun en person (dig) på billedet

    Billedets størrelse skal være 343x482, altså 343 pixel i bredde og 482 pixel i højde.

    Billedet skal være i JPG-format.

    Husk, at studiekortet skal bruges som ID også ude i byen til eks. studierabatter. Derfor skal det være et vellignende portrætfoto.

    Deadline
    Upload dit billede inden studiestart. Herefter laver vi dit studiekort og sender det til dig med posten.

    Itslearning - din læringsplatform

    Itslearning er din læringsplatform på UC SYD. Her vil du kommunikere med dine undervisere og medstuderende samt finde:

    • materiale til din undervisning
    • information om praktik, prøver og eksamener
    • studievejledning og SU
    • studielivet på dit campus
    • og meget mere

    På itslearning kan du også tilgå nemStudie. Herfra kan du udskrive resultater fra nuværende og evt. tidligere uddannelse samt finde en bekræftelse på, at du er blevet indskrevet på en uddannelse. Disse er dokumenter du evt. skal bruge, når du f.eks. søger SU eller en bolig.

    Her finder du vejledning til, hvordan du kommer på itslearning.

    Dit skema

    Når dit skema er klar, vil du kunne finde det i det system, vi kalder UMS.

    Du vil cirka 10-14 dage før din studiestart modtage en SMS med et password og en adgangskode til UMS. Herinde vil du kunne se dit skema, når det er klar. Bemærk, at der løbende kan forekomme rettelser i skemaet.

    NB: Der kan gå op til 24 timer, efter du har modtaget dine login-oplysninger til UMS, før de virker. 

    Du får adgang til UMS via dette link: ums.ucsyd.dk.

    Hvis du oplever problemer med adgangen til UMS, kan du kontakte IT her eller ringe til UC Service på tlf. 7266 2400.

    Office 365

    Som studerende på UC SYD får du adgang til Office 365, der b.la. rummer Microsoft Word og Powerpoint samt adgang til en personlig lagerplads i Onedrive.

    Cirka 10-14 dage før din studiestart vil du modtage en SMS med et brugernavn og et password, som giver dig adgang til Office 365.

    Vær opmærksom på, at der kan gå op til 24 timer, efter du har modtaget dine login-oplysninger, før de virker.

    Klik her for at se en vejledning til at installere Office 365.

    Hvis du oplever problemer med installationen, vil der være hjælp at hente til den IT-intro, der bliver afholdt kort efter din studiestart.

    SPS - har du brug for støtte?

    Specialpædogogisk støtte er støtte til studerende, som har en
    funktionsnedsættelse, der gør det vanskeligt at studere.

    Du kan få støtte, hvis du er:

    • ordblind
    • svagtseende
    • hørehæmmet
    • eller har andre funktionsnedsættelser

    Du kan også søge om støtten, selvom du får hjælp fra revalideringen.

    Læs mere om dine muligheder her:

    Spørgsmål?
    Har du spørgsmål vedrørende SPS, så kontakt vores SPS-vejledere her eller ring til dem på 7266 2250.

    Skal du have ungdomskort til bus og tog?

    Til din daglige transport
    Du har mulighed for at få rabat på din daglige transport mellem din bopæl og dit uddannelsessted. Find flere informationer om ungdomskortet her eller læs mere på ungdomskort.dk.

    Til dine praktikforløb
    I forbindelse med praktik skal du påregne, at der kan forekomme kørselsudgifter. På ungdomskort.dk kan du læse om betingelserne for at få rabat på transporten til praktikstedet.

    Søg om ungdomskort
    Du skal selv søge om at få et ungdomskort i selvbetjeningssystemet på ungdomskort.dk.

    Du finder hjælp til, hvordan du bestiller et ungdomskort i DSB's videoguide.

    FAQ om ungdomskort
    Har du spørgsmål til ungdomskortet? Så læs ofte stillede spørgsmål og svar her.

    Skal du søge kilometerpenge?

    Har du langt til undervisning, har du mulighed for at søge om kilometerpenge. Læs mere om at søge om kilometerpenge her.

    Du finder typiske spørgsmål og svar om kilometerpenge her.

    Dokumentation til kilometerpenge
    Her finder du information om dokumentation til kilometerpenge. Og her for Flensborg-zonen.

    Søg kilometerpenge
    Du søger om kilometerpenge på www.ungdomskort.dk

    Tobaksforbud

    På UC SYD har vi tobaksforbud. Forbuddet gælder rygning af tobaksprodukter, herunder E-cigaretter, samt brug af tyggetobak og snus på UC SYDs campusser samt øvrige matrikler og tilhørende udeområder. 

    For dig som studerende betyder det, at du ikke må ryge eller bruge tyggetobak eller snus, når du befinder dig på UC SYDs matrikler. Du må gerne bruge nikotintyggegummi.

    Forsikring

    Vi anbefaler, at du tegner en heltidsulykkesforsikring, således at du er dækket fuldt ud, når du opholder dig på uddannelsen.

    Udenlandsk statsborger

    Har du ikke et dansk CPR-nummer, skal du henvende dig til borgerservice i den kommune, du bor i. 

    Når du har fået dit CPR-nummer, skal du give det til Studieservice på dit campus, så vi kan registrere det. Som dokumentation skal du medbringe det brev, du har modtaget fra kommunen.

    Vær opmærksom på, at du ikke kan få studiekort eller søge om SU, før du har fået dit CPR-nummer.

    Ud over et dansk CPR-nummer vil vi anbefale, at du også bestiller et NemID, så du kan læse vigtige beskeder i din digitale postkasse på e-Boks.

    Du kan læse mere om her, hvordan du anskaffer NemID.