Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Undersøgelse af pædagogisk praksis

Udbyg din metodiske værktøjskasse med kompetencer til at undersøge og dokumentere pædagogisk praksis

  • Lær at begrunde og argumentere for dit metodevalg i forhold til undersøgelser af pædagogisk praksis. 

Hvordan undersøger man den daglige pædagogiske praksis på en videnskabelig måde, som faktisk giver brugbare og valide data? Det lærer du på modulet Undersøgelse af pædagogisk praksis.  

Med modulet får du udviklet en værktøjskasse, som faktisk gør dig i stand til at designe empiriske undersøgelser af pædagogisk praksis - både internt og eksternt i organisationen. Du lærer ikke kun undersøgelsesdesign, men du vil også lære at håndtere de forskellige skridt og processer i en empirisk undersøgelse fra tese til teori. 

Som en del af din uddannelse på modulet bliver du introduceret til både kvalitative og kvantitative metoder, og du lærer om de muligheder og begrænsninger, som ligger i begge metodiske tilgange. Ved modulets afslutning er du klædt på til at foretage empiriske undersøgelser og frembringe brugbare data om pædagogisk praksis. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Hvilke metoder du kan bruge til at frembringe data og hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger i dem. 
  • Hvordan du foretager en undersøgelse af pædagogisk praksis fra metodedesign til udførelse. 
  • Du lærer at argumentere for dine metodiske og teoretiske valg i forhold til undersøgelser af pædagogisk praksis. 

Modulet er et obligatorisk modul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til? 

Modulet er for dig, der arbejder med pædagogik eller ønsker at supplere med pædagogisk viden.  

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Mål for læringsudbytte 

Kompetencemål 

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at  

  • udvikle et metodisk begrundet design for undersøgelse af pædagogisk praksis. 
  • håndtere arbejdsprocesserne i forbindelse med at gennemføre en mindre empirisk undersøgelse.  

For at opnå disse kompetencer skal den studerende 

Viden 

  • have viden om muligheder og begrænsninger ved forskellige kvantitative og kvalitative metoder til undersøgelse af pædagogisk praksis. 
  • kunne identificere og reflektere over metodiske problemstillinger, der knytter sig til undersøgelse af pædagogisk praksis. 

Færdigheder 

  • kunne begrunde metodevalg i relation til undersøgelse af pædagogisk praksis. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Undersøgelse af pædagogisk praksis

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information