Gå til hovedindhold

Vinteroptag på læreruddannelsen

Søg ind på læreruddannelsen nu

Start på studiet til sommer eller vinter

På UC SYD's læreruddannelse kan du starte på studiet enten til august eller til februar. Når du søger via kvote 1 eller kvote 2, kan du derfor ønske, hvornår du vil starte på uddannelsen. Så selvom du først ønsker at starte på læreruddannelsen til vinter, kan du allerede søge ind på uddannelsen via kvote 2 senest den 15. marts eller via kvote 1 senest den 5. juli. På den måde kan du sikre dig en studieplads i god tid.

Du kan læse mere om læreruddannelsen, og hvordan du søger ind her.

Vinteroptag - for dig, der ikke søgte via kvote 1 eller 2

Vi tilbyder også et vinteroptag. Vinteroptaget er eksempelvis for dig, der er startet på et studie, men har fortrudt og hurtigt ønsker at skifte. Eller dig, der holder sabbatår, men savner bøgerne og studiemiljøet. Hvis du ikke nåede at søge ind på læreruddannelsen via kvote 1 eller 2, giver vi dig altså muligheden for at blive optaget via vinteroptaget.

Vi har lige nu ikke åbent for ansøgning til vinteroptaget, så drømmer du om at læse til lærer, skal du i stedet undersøge dine muligheder for at søge via kvote 1 eller kvote 2. Og hvis ansøgningsfristen for at søge via kvote 1 og 2 er udløbet, kan du holde øje med vores ledige studiepladser.

Når vi åbner for optagelse på vinteroptaget, giver vi dig besked her på siden. 

I vinteroptaget kan du søge ind på:

At være dagstuderende betyder, at du deltager i undervisningen på campus i dagtimerne - modsat de studerende, som vælger at læse på en af vores digitale læreruddannelser.

I vinteroptaget kan du i Esbjerg søge ind på meritlæreruddannelsen som dagstuderende, og i Haderslev kan du søge ind på meritlæreruddannelsen som enten dagstuderende, delvis digitalt eller helt digitalt. Vær opmærksom på de specifikke adgangskrav til meritlæreruddannelsen, og find ansøgningsskemaet her.

Adgangskrav

Du skal opfylde de samme adgangskrav, uanset om du søger om optagelse på læreruddannelsen som dagstudie i Esbjerg eller Haderslev, på den digitale læreruddannelse eller på den delvis digitale læreruddannelse.

Har du spørgsmål?

Du kan spørge os om alt lige fra optagelse, SU, udfyldelse af din ansøgning til valg af studie. Vi hjælper dig gerne.