Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for skole og undervisning

Teknologiforståelse

Begreberne teknologiforståelse og digital dannelse er blevet centrale
omdrejningspunkter på alle uddannelsesniveauer.  På UC SYD arbejder
vi med at identificere, forstå og præge de fænomener og processer, der
indgår i undervisning og læring af teknologiforståelse og digital dannelse.
01

Teknologiforståelse

Det danske samfund er præget af teknologiske udviklingstendenser og digitalisering, der både skaber nye vilkår og muligheder. Samtidig opstår også nye behov for viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at indgå i faglige fællesskaber og deltagelse i et digitaliseret samfund.  

Som en reaktion herpå er begreberne teknologiforståelse og digital dannelse blevet centrale omdrejningspunkter på alle uddannelsesniveauer. Begreberne dækker over både faglige, etiske og kreative aspekter i forhold til vurdering og anvendelsen af teknologier. 

Den uddannelsespolitiske interesse for teknologiforståelse og digital dannelse efterlader kommuner, uddannelsesinstitutioner og det pædagogiske personale med en række udfordringer i forhold til både kompetenceudvikling af personale og implementering af den nye faglighed i uddannelse og fag.  

I UC SYD er vi optaget af at identificere, forstå og præge de fænomener og processer, der indgår i undervisning og læring af teknologiforståelse og digital dannelse både på et forskningsniveau og på et praktisk niveau.  

Vi bidrager med den nyeste viden og stærke faglige kompetencer både i forbindelse med forskning og udviklingsprojekter på alle uddannelsesniveauer.  

02

UC SYDs eksperter

Har du brug for mere information om UC SYDs forskning og viden om teknologiforståelse, er du velkommen til at  kontakte os.

Roland Hachmann

Lektor

Roland Hachmann (RHAC)

Roland er oprindelig uddannet folkeskolelærer ved Haderslev Statsseminarium og har efterfølgende taget en mastergrad inden for IKT og læring.

Han har en ph.d. inden for didaktisk design for transformationer af viden og deltagelse mellem professionsuddannelse og -praksis

Frem til 2023 er Roland tilknyttet Syddansk Universitet som postdoc,  hvor han forsker i lærings designs for  computational thinking på mellemtrinnets 4.-6- klasse i folkeskolen.

Ane Bjerre Odgaard

Lektor

Ane Bjerre Odgaard (ABOD)

Ane Bjerre Odgaard underviser på Pædagoguddannelsen indenfor skole- og fritidspædagogik samt dagtilbuds-pædagogik.

Hun underviser også på UC SYDs diplom- og efteruddannelser indenfor digitale teknologier samt kulturformidling i pædagogisk praksis.

Desuden er hun tilknyttet Syddansk Universitet som postdoc, hvor hun forsker i børn og pædagogers aktiviteter med robotter og andre computationelle ting i dagtilbud.

Peter Holmboe

Lektor

Peter Holmboe (PHOL)

Peter er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og har efterfølgende taget bl.a. en mastergrad inden for ikt og læring.

Peter arbejder i det pædagogiske/didaktiske område og underviser i, forsker i, udvikler og formidler professionsrelevant viden - primært med fokus på digitale læremidler og didaktisk design i digitalt understøttede læringsmiljøer.
 

Adjunkt

Tina Hejsel (THEJ)

Tina er oprindeligt uddannet lærer og har efterfølgende taget en kandidatgrad i didaktik med særligt henblik på dansk.

Tina undersøger og underviser i, hvordan vi på bedste vis kan få en flerdimensionel teknologiforståelse og digital dannelse på skemaet. 

portræt af Steen Juhl Møller

Adjunkt

Steen Juhl Møller (STJM)

Steen undersøger og underviser med særligt fokus på teknologiforståelse i grundskolen.

Han har mange års erfaring som konsulent for skole- og kommunale udviklingsprojekter inden for it og digitalisering. Derudover er han ekspert i teknologiforståelse inden for makerspaces og fablab-området

03

Definition af teknologiforståelse

De seneste år er interessen for teknologiforståelse, digital dannelse og digitalt mindset øget.  Det ser vi blandt andet på politisk niveau - f.eks. med det nationale forsøgsfag Teknologiforståelse i folkeskolen, eksperimenter i daginstitutioner og med helt konkret introduktion af faget erhvervsinformatik på erhvervsskolerne. 

Der er således fuld gang i at eksperimentere og udvikle en ny faglighed, som sigter mod en teknologiforståelse som en alment dannende, kreativ og skabende faglighed. Samtidig sker der en fokuseret introduktion på de erhvervsrettede uddannelser, der skal ruste eleverne til at imødekomme de krav om digital kompetence, som de vil støde på i deres praktik hos virksomhederne, og på samme tid lære dem at forholde sig til den digitale udviklings særlige udfordringer. 

Bevæger sig mod en selvstændig kernefaglighed

Der er tale om en faglighed, der - frem for kun at se teknologier alene som værktøjer til at understøtte andre fag og fagligheder - i højere grad bevæger sig mod at være en selvstændig kernefaglighed, som handler om, hvordan betydningen af de digitale teknologier påvirker den enkelte person, virksomheder og samfund som helhed. 

Som professionel i en pædagogisk praksis betyder teknologiforståelse og digital dannelse, at du tager kritisk og etisk stilling til de nye teknologiers undervisnings- og læringspotentialer, og til hvilke didaktiske fordele og ulemper brugen af dem medfører i forhold til undervisnings- og læringsmiljøer.   

Som elev eller studerende på en uddannelse betyder teknologiforståelse og digital dannelse, at du tilegner dig nye færdigheder og kompetencer som teknologisk handleevne, computationel tænkning og kritiske analyser af teknologiers intentioner og potentialer.  

Som barn i dagtilbud eller ung i klub- og fritidstilbud er den sociale interaktion både omkring og igennem digitale teknologier helt central. Nye deltagelses- og arbejdsformer er i alle tilfælde centrale, også når teknologimedierede undersøgelser, designprocesser og eksperimenter finder sted i løsningen af komplekse problemstillinger. 

Et mix af teknologiske evner og teknologisk dannelse

Dermed er det centrale for den nye teknologiforståelsesfaglighed, at den rummer både teknologiske handleevner og forståelser, men især også medtager det dannende aspekt, der skal ruste eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund og erhvervsliv.  

04

Til dig, der arbejder med teknologiforståelse i hverdagen

Hvilken indflydelse får teknologier på vores måde at være på og udføre vores arbejde på? Hvilket aftryk sætter den digitale tidsalder på, hvordan vi driver skole, og på måden som elever rundt i skolerne skal lære? Hvordan kan vi bedst klæde den opvoksende generation på til at kunne klare sig i en digital eksponeret verden?  

Spørgsmålene er mange og indikerer samtidig, at fagpersoner på tværs af uddannelsesinstitutioner er nødt til at fokusere på og tage stilling til teknologier og digital dannelse.   

Som fagprofessionel skal du bidrage til en digital dannelse og et digitalt mindset 

Den nye teknologifaglighed kræver, at du som fagprofessionel hjælper med at åbne teknologier for din målgruppe. Deres brug af digitale kompetencer må ikke kun være tilfældige og lystbetonede. Dem skal du være med til at udvikle i en sammenhæng, som kan have værdi for både individ, fællesskab, erhverv, profession og samfund.  

Det kræver, at du reflekterer over teknologiers muligheder og begrænsninger, og hvordan konkrete pædagogiske og didaktiske overvejelser kan bidrage til etiske perspektiver på din målgruppes brug af og omgang med teknologier og digitale medier. Det handler om en digital dannelse, der har en afgørende betydning for de digitalt indfødte og deres livsverden.   

Links til mere viden om teknologiforståelse

Digitale teknologier rummer både oplevelse, indlevelse og udfordringer. Har du interesse i feltet omkring teknologiforståelse, følger her nogle gode råd og overvejelser, du kan tage afsæt i: 

7 gode råd til brug af digitale teknologier i dit arbejde

 

  1. Få et overblik over hvilke teknologier, der er relevante at arbejde med og hvorfor. Undersøg hvilke teknologier du har til rådighed, eller hvad du har brug for at få mere viden om? 
     
  2. Overvej hvilken rolle teknologien skal have og må have i dit projekt/arbejde? Hvad skal det digitale konkret bruges til, og hvorfor?
     
  3. Hvorfor vil du bruge digitale teknologier frem for noget andet? 
     
  4. Start i det små med én ting ad gangen. Udvælg en enkelt eller få teknologier, du vil fokusere på. Bliver dit projekt for komplekst, bliver det uoverskueligt og arbejdsgangen med digitale teknologier kan blive for krævende. 
     
  5. Brug kun digitale teknologier, hvor det har en relevant funktion, hvor det er meningsfuldt og kan bidrage med noget nyt og konstruktivt til dit projekt/arbejde. 
     
  6. Sørg for at tænke i projekter og forløb, hvor det er muligt at udvide med flere teknologier eller koble det digitale med det analoge. 
     
  7. Vær opmærksom på at igangsætte refleksioner om teknologiernes påvirkning, både individuelt og fælles. 
    1. Hvilke konsekvenser har teknologien for dit projekt/forløb/arbejde? 
    2. Hvordan kan den læring der opstår perspektiveres til andre områder af faget/i andre temaer/til aktuelle samfundsdebatter m.m.? 

Sådan arbejder vi med teknologiforståelse, erhvervsinformatik og digital dannelse i UC SYD 

Når vi i UC SYD arbejder med teknologiforståelse og erhvervsinformatik er vi optaget af den nye kernefaglighed og de elementer, der spiller ind i den kontekst. Videndeling, udvikling af viden og tæt tilknytning til praksis er i fokus.  

Vi gennemfører undervisning med fokus på digitale teknologier på vores forskellige professionsbachelor-uddannelser, på akademi- og diplommoduler på Efter-og videreuddannelsen og deltager i flere forskellige nationale projekter inden for feltet.  

Vores udviklings- og forskningsprojekter foregår i tæt samarbejde med institutioner, forvaltninger og kommuner. Her tager vi udgangspunkt i de konkrete udfordringer, du oplever og finder i dialog med dig og din institution den bedste løsning.  

Vi kan bl.a. hjælpe dig med: 

  • At støtte kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse i din institution – f.eks. med særligt tilrettelagte forløb, temadage og forskningsbaserede aktionslæringsforløb.  
  • At samarbejde om forskningsinformeret videnudvikling, analyser og f.eks. diplomuddannelser for jeres medarbejdere i dagtilbud, skoler eller på institutioner i kommunen underbygget og støttet af nye udviklings- og forskningsaktiviteter.  
05

Det siger forskningen om teknologiforståelse

Teknologier og algoritmer gennemsyrer hverdagen. De påvirker vores aktiviteter og beslutninger på måder, vi ikke selv er bevidste om. I det danske uddannelses- og undervisningslandskab er teknologiforståelse og computational thinking nye begreber, der, på trods af forskellige udlægninger, forsøger at sætte fokus på hvilke kompetencer, der er brug for at fremme i uddannelsessystemet.  

Teknologiforståelse i folkeskolen 

Teknologiforståelse kan ses  som socio-teknologisk fantasi og formåen, der gør os i stand til at  indlejre menneskelige værdier i de teknologiske designs og infrastrukturer frem for omvendt:  at lade os forme af teknologi produceret på markedets betingelser (Hansen, Skinnebach & Thruelsen, 2019).  

En anden tilgang til teknologiforståelse har mere fokus på programmerings- og dataperspektivet, og  hvorledes vi som mennesker og samfund har brug for specifikke designfærdigheder og kompetencer for at imødekomme digitaliseringens krav (Caspersen, Iversen,  Nielsen & Musaeus, 2018).  

Teknologiforståelse som begreb er altså divergent. Fælles er dog, at det er en måde at adressere de kompetencer, der skal til for, at vi som mennesker kritisk, konstruktivt og kreativt kan deltage i et digitaliseret samfund og i de sammenhænge vi indgår i. 

Fire forskellige kompetenceområder

Teknologiforståelse er også et nyt begreb i den pædagogiske og didaktiske forskning på folkeskoleområdet. I en dansk sammenhæng har særligt én bestemt forståelse af begrebet fået indflydelse. Den forståelse sammenholder begreber fra henholdsvis datalogi, informatik og computer science i en holistisk enhed med fire forskellige kompetenceområder:

Computationel tankegang

Computationel tankegang, der omhandler en kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse og forståelse af digitale artefakters muligheder og konsekvenser.

Eleverne skal gennem arbejdet med kompetenceområdet opnå kompetence til at vurdere digitale artefakters anvendelighed, intentionalitet og konsekvenser for individ, fællesskab og samfund. 

    Digitalt design og designprocesser

    Digitalt design og designprocesser, hvor eleverne gennem iterative designprocesser fremkommer med konkrete løsninger (digitale artefakter) på komplekse problemstillinger og er i stand til at argumentere for deres valg og fravalg.   

      Digital myndiggørelse

      Digital myndiggørelse kendetegner elevernes evne til kritisk, refleksiv og konstruktiv at undersøge og forstå af digitale artefakters muligheder og konsekvenser for vores liv.

      Eleverne skal herigennem opnå kompetence til at vurdere digitale artefakters anvendelighed, intentionalitet og konsekvenser for individ, fællesskab og samfund. På baggrund af en faglig vurdering skal eleverne lære at komme med konkrete forslag til redesign af eksisterende digitale artefakter. 

      Teknologisk handleevne

      Teknologisk handleevne sætter fokus på sprog, udtryksevne og mestring af værktøjer i forhold til at kunne udtrykke computationelle tanker i et digitalt artefakt. Teknologisk handleevne handler om mestring af computersystemer, digitale værktøjer og tilhørende sprog samt programmering.

      Eleverne skal gennem arbejdet med kompetenceområdet lære at benytte mange forskellige digitale teknologier, ligesom de skal lære at have strategier til og erfaring med eksempelvis at fejlfinde og løse problemer i forhold til disse og at kunne træffe den rigtige beslutning om valg af værktøj.  

      Computational thinking i faget 

      Computational thinking som begreb har ligeledes fået enorm opmærksomhed på tværs af dagtilbuds- og uddannelsesområdet.

      Begrebet kan spores tilbage til 1980, hvor Seymour Papert i forbindelse med introduktionen af Lego Mindstorms præsenterede behovet for, at børn lærer at tænke som en computer og gennem automatiserede handlinger at gøre de naturvidenskabelige fag tilgængelige for børn (Papert, 1980).  

      I 2006 lykkedes det for Jeanette Wing at aktualisere begrebet. Hun argumenterede for, at ”thinking like a computer scientist” er en styrke inden for alle vidensdomæner (Wing, 2006) og dermed ikke kun naturvidenskaben og programmeringsfag. Wing definerer Computational Thinking som: 

      ...the thought processes involved in formulating problems and their solutions so that the solutions are represented in a form that can be effectively carried out by an information-processing agent

      Wing

      2011

      Computational thinking er ikke lig en programmeringskompetence, men en tænkemåde og en praksis (Denning & Tedre, 2019), der involverer brugen af fire forbundne kompetencer: 

      • Dekomposition
        Logisk analyse og organisering af data samt nedbryde et problem i mindre dele, som kan håndteres. 
         
      • Mønstergenkendelse
        Repræsentation af data i abstraktioner som modeller og simuleringer 
         
      • Algoritmisk tænkning
        Konstruktion af en automatiseret løsning gennem opstilling af en trin-for-trin handlingssekvens  
      • Generalisering og abstraktion
        Generalisering af problemløsningen til andre områder samt at kunne udlede det væsentligste og skjule mindre vigtige detaljer i problemløsningen. 

      I UCSYD er vi særligt optagede af at forske i computational thinking som del af en kreativ og undersøgende tilgang i fagene ved at bruge computationelle ting - både digitale og analoge. 

      Teknologi, leg og kreativitet  

      På alle uddannelsesniveauer er der i disse år fokus på kreativitet, innovation, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde - såkaldt “21st Century Learning”. Med de fem nøglebegreber er der mere og andet på spil end problemløsning i snæver forstand, og det sætter både teknologier, computational thinking  og computationelle ting i spil på nye måder.  

      Der er ambitiøse bestræbelser på at skabe nye idéer - at bevæge sig ind på ukendt terræn - og at bruge såvel teknologiske komponenter som computational thinking i den proces. Michael Resnick (2017) har med begrebet “lifelong kindergarten” fremhævet, hvordan børnehaven som arena for leg, eksperimenter og kreativ tænkning kan inspirere til grundlæggende forandringer i hele uddannelsessystemet. 

      Computational thinking i dagtilbud og undervisningen

      I UC SYD undersøger vi blandt andet, hvordan 3-5-årige børn og deres pædagoger i dagtilbud kan lege og arbejde kreativt med teknologier, computationelle ting og computational thinking, og hvordan processerne kan inspirere andre dele af uddannelsessystemet.  

      Ligeledes undersøger vi, hvorledes undervisning i computational thinking kræver en re-didaktisering , der netop skaber rum for det kreative, legende og eksperimenterende. Vi undersøger, hvilke muligheder og barrierer eksisterende teknologier kan skabe for processerne, og hvordan det samtidig kan animere til kritisk tænkning.  

      Læs mere om UC SYDs forskning indenfor computational thinking.

      06

      Relateret viden

      Computational Thinking — hvorfor, hvad og hvordan? Caspersen, M. E., Iversen, O. S., Nielsen, M., Hjorth, H. A., & Musaeus, L. H. (2018). Efter opdrag fra Villum Fondens bestyrelse. Aarhus.

      Computational Thinking. Denning, P. J., & Tedre, M. (2019). Cambridge, MA: The Mit Press. 

      Understanding digital technologies and young children: an international perspective. Garvis, S., & Lemon, N (red.) (2016). London and New York: Routledge.  

      Socio-teknologisk fantasi og formåen– et dobbelt didaktisk perspektiv på teknologiforståelse i læreruddannelsen. Hansen, T.I., Skinnenbach, L.H. & Thruelsen, D.K. (2019). 

      Teknologimedierede aktiviteter i børns overgang fra dagtilbud til skole: et sociokulturelt informeret og designbaseret studie. Odgaard, A. B. (2019). T Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet.

      Turn-taking and sense making: Children and professionals co-producing and revisiting multimodal books during transition from day-care to school. Odgaard, A. B. (2020). In: Learning, Culture and Social Interaction, Volume 24, Online first.

      Mindstorms: children, computers, and powerful ideas. Papert, S. (1980). New York: Basic Books. 

       Lifelong Kindergarten. Cultivating Creativity through Projects, Passion, Peers, and Play. Resnick, M. (2017)..  Cambridge MA and London: The MIT Press.  

      Computational thinking. Wing, J. (2006). Communications of the ACM, 49(3), 33-35.  

      Research Notebook: Computational Thinking - What and Why? Wing, J. (2011).  The Link Magazine. 

      07

      Kontakt

      Har du brug for kontakt til eller mereinformation om UC SYDs forskning indenfor teknologiforståelse, er du velkommen til at kontakte os.

      Thomas Albrechtsen

      Docent

      Thomas Rohde Skovdal Albrechtsen (TRSA)

      Ekspert i didaktik og pædagogisk organisationsforskning.

      Thomas er docent for Forskningsprogrammet Skole og undervisning.