Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Pædagogisk diplomuddannelse

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Nyeste viden om pædagogik og uddannelsesforhold

  • Bliv bedre til planlægning, organisering og udvikling af opgaver inden for undervisning, vejledning, formidling, læring, didaktik og social inklusion.
  • Stærkt fagligt studiemiljø med fokus på at omsætte nyeste viden til praksis.
  • 28 specifikke uddannelsesretninger med hvert sit faglige og praktiske fokus.

Brænder du for almen pædagogik, logopædi, psykologi eller måske specialpædagogik?

Med en pædagogisk diplomuddannelse har du 28 specifikke uddannelsesretninger at vælge mellem inden for det pædagogiske fagfelt. På den måde kan du styrke netop den faglighed, som du brænder mest for.

Den pædagogiske diplomuddannelse er for dig, som gerne vil udvide din faglige ekspertise inden for dit pædagogiske felt. Da det er en erhvervsrettet uddannelse, er der fokus på at omsætte den nyeste teori og forskning, så du kan bruge den i praksisnære problemstillinger. Samtidig vil Pædagogisk diplom klæde dig på til at indgå i tværfagligt samarbejde med samarbejdspartnere eller brugere om det pædagogiske arbejde.

Afsluttet uddannelse giver dig ret til at bruge betegnelsen Diplom i Pædagogik (PD) eller Diploma of Education på engelsk.

Det kan du bruge en pædagogisk diplomuddannelse til

Hør hvad Gitte Schrøder-Jørgensen, pædagog i Aabenraa Kommune, har fået ud at læse en Pædagogisk diplomuddannelse.

Fakta om uddannelsen

  • Type : Diplomuddannelse
  • ECTS : 60
  • Økonomi : Egenbetaling
  • Varighed : Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år.
  • Adgangskrav : Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
  • Beliggenhed : Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg 

 Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som tilsammen i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche. 

Oversigt over uddannelsens opbygning

Valgmoduler inddelt efter fagområder 

Fag og læring

Anvendt film 

Anvendt scenekunst
Dette fagområde udbydes ved interesse, kontakt Lone eller Anne Maria, for at høre mere. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.

Billedkunst og æstetik 

Børnehaveklasseleder

Dansk som andetsprog

Didaktik udvikling i skolen

Håndværk, design og innovation
Dette fagområde udbydes ved interesse, kontakt Lone eller Anne Maria, for at høre mere. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.

Idræt, krop og bevægelse 

Musik
Dette fagområde udbydes ved interesse, kontakt Lone eller Anne Maria, for at høre mere. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.

Undervisning og vejledning for unge og voksne
Dette fagområde udbydes ved interesse, kontakt Lone eller Anne Maria, for at høre mere. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.

Organisationsudvikling

Projektledelse og organisationsudvikling
Dette fagområde udbydes ved interesse, kontakt Lone eller Anne Maria, for at høre mere. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.

Vejledning og supervision

EVU Billede

Brug for ekstra fleksibilitet?

Digitalt vejledningsbaseret forløb

Har du en faglig udfordring eller en problemstilling som optager dig i din hverdag og som du og dine kollegaer er nysgerrig på at vide mere om? Eller har du mod på at tage et PD-modul på en lidt anderledes måde?

Praktiske informationer

Uddannelsens varighed

Pædagogisk diplomuddannelse er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter. 

Sådan tilmelder du dig

Som studerende på Pædagogisk diplomuddannelse tilmelder du dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig.

Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring. Se oversigten over obligatoriske og valgfrie moduler på Diplom i pædagogik længere nede på denne side.

Vil du læse online hjemmefra? Så tilbyder vi, at du kan læse de enkelte moduler over nettet. Kontakt os for at høre mere om muligheden for netstudie på Pædagogisk diplomuddannelse.

Adgangskrav på den Pædagogiske Diplomuddannelse

For at komme ind på den Pædagogiske Diplomuddannelse på UC SYD skal du have afsluttet en videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse. 

Derudover forudsætter den Pædagogiske Diplomuddannelse mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Økonomi

Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside. 

Studievejledning

Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.

Skræddersyede tilbud

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed. 

Viden og inspiration

Vores videntemaer samler vores forskning under pædagogik og skole i temaer, der gør det let for dig at samle ny viden inden for lige dét emne, der vedrører dig. Bliv for eksempel klogere på:

Tag moduler om demens

Du har mulighed for at tage modulerne:

Selvom disse moduler udbydes på den sociale diplomuddannelse, kan de være særdeles relevante for dig, der arbejder med undervisning og pædagogik. Du kan også undersøge, om andre moduler under andre diplomuddannelser er relevante for dig.

Tager du en hel pædagogisk diplomuddannelse, så vær dog opmærksom på, hvor mange ECTS-point du må vælge fra andre diplomuddannelser. Hvis du ønsker at tage flere ECTS-point fra andre diplomuddannelser end det tilladte, så kan du i stedet tage en fleksibel diplom.

Kontakt uddannelseslederen eller studievejlederen nedenfor, hvis du har spørgsmål.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Obligatoriske moduler

Her kan du læse om og tilmelde dig de obligatoriske moduler på Pædagogisk Diplomuddannelse.

Pædagogisk viden og forskning

ECTS: 10

Læs mere

Undersøgelse af pædagogisk praksis

ECTS: 5

Læs mere

Afgangsprojekt, Pædagogisk diplomuddannelse

ECTS: 15

Læs mere

Valgfrie moduler

Sortér valgmodulerne på fagområde eller semester, og få vist lige de moduler, der er relevante for dig.

Har du spørgsmål? Kontakt os

Lone Holst

Chefkonsulent

Lone Houmann Holst (LHHO)

Lone er er faglig leder af UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse for pædagoger, lærere, institutionsledere og ansatte i kommunernes forvaltninger.

Anne Maria Rønholt

Studievejleder

Anne Maria Rønholt (AMRO)

Er du i tvivl, om du skal vælge en akademi- eller en diplomuddannelse? Har du brug for en individuel kompetencevurdering? Eller har du spørgsmål til tilmeldingsfrister, optagelseskrav, dokumentation, SVU eller ECTS? Så kontakt vores studievejleder. Tager hun ikke telefonen, så send en mail. Så vender hun tilbage hurtigst muligt.